Forskjell mellom versjoner av «Forside»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
 
(48 mellomliggende revisjoner av 4 brukere er ikke vist)
Linje 16: Linje 16:
  
 
<center><font face="Optima">
 
<center><font face="Optima">
−
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7400 titler.</FONT COLOR=darkblue></big>
+
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7500 titler.</FONT COLOR=darkblue></big>
  
 
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.</FONT COLOR=darkblue></big>  
 
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.</FONT COLOR=darkblue></big>  
Linje 52: Linje 52:
  
  
−
[[Fil:Sieidi Stødi Saltfjellet2.jpg|left|180px]]
+
[[Fil:Stöng indgang.jpg|left|200px]]
−
::::::::::<big><big><FONT COLOR=darkblue>'''[[Samiske offersten og hellige bjerge i Norge]]'''</big></big><br> af ''Just Qvigstad'', 1926.<br>
+
::::::::::<big><big><FONT COLOR=darkblue>'''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Stednavne og førkristne kultsteder]]'''</big></big><br> af ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018.<br>
  
−
::::::::::Samiske helligsteder og kultpladser har til alle tider været knyttet til naturen – et helligt fjeld, en hellig sten, et helligt træ osv. Her tilbad man guderne bl.a. ved at ofre til dem. Til gengæld lovede de at hjælpe med fiskeriet, at sikre jagten og at skaffe tilstrækkelig føde til renerne. Derfor var det naturligt at hilse på en hellig sten eller tale til den, når man mødte den. Næsten alle 16-1700-tals kilder omtaler sådanne helligsteder. Flere af dem – bl.a. Isaac Olsen, Thomas von Westen, Ludvig Paus, Knud Leem – nedtegnede hele lister med samernes offersteder. I 1926 satte Just Qvigstad sig for at lokalisere disse og andre helligsteder. Dette gjorde han i det lille skrift ''Lappische Opfersteine und heilige Berge in Norwegen'', der siden udgivelsen har været en central tekst i forskningen af samisk religion. Nu bringes teksten i dansk oversættelse.
+
::::::::::Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes ''sakrale stednavne'', dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på '''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Heimskringla]]'''.
  
  
Linje 63: Linje 63:
  
  
−
[[Fil:Helgensagaer Hi-res..jpeg|180px|left|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]  
+
[[Fil:Helgensagaer (JL).jpeg|180px|left|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]  
 
::::::::::<FONT COLOR=darkblue><big><big>'''Helgensagaer'''</big></big><br><big>'''Ti middelalderlegender om hellige kvinder'''</big><br>Oversat fra oldislandsk af ''Jesper Lauridsen'', 2023<br>
 
::::::::::<FONT COLOR=darkblue><big><big>'''Helgensagaer'''</big></big><br><big>'''Ti middelalderlegender om hellige kvinder'''</big><br>Oversat fra oldislandsk af ''Jesper Lauridsen'', 2023<br>
  
Linje 76: Linje 76:
  
  
−
* [[Ulver og Vænelil]] (dansk; ''Axel Olrik'', 1899)
+
* [[Magnús saga Erlingssonar (Codex Frisianus)|Magnús saga Erlingssonar]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
−
* [[Den falske Margrete]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)
+
* [[Kullervo – en episod ur Kalevala]] (svensk; ''Carl Gustaf Borg'', 1851)
−
* [[Frúgvin Margreta]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
+
* [[Sigmundar kvæði]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Andrias Christian Evensen biografi|Hvem var Andrias Christian Evensen?]] (norsk biografi)
+
* [[Jómsvíkingar]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Fortællingen om en blærestensoperation]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
+
* [[Den korte saga om Sankt Magnus]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Trettieförsta Runan (Kalevala, Castrén)| Trettieförsta]] och [[Trettieandra Runan (Kalevala, Castrén)| Trettieandra Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Om de hedniska finnarnas gudar]] (svensk; ''Zakarias Topelius'', 1875)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Tjuguåttonde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjuguåttonde]], [[Tjugunionde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugunionde]] och [[Trettionde Runan (Kalevala, Castrén)| Trettionde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Kalevala II (F. Ohrt)|Kalevala som Folkedigtning og National-Epos]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
−
* [[Draumkvæde-skalden]] (norsk; ''Ivar Mortensson-Egnund'', 1920)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Metret og dets Ælde (Ohrt)|Metret og dets Ælde]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Tjugufemte Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugufemte]], [[Tjugusjette Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugusjette]] och [[Tjugusjunde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugusjunde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Nakað um kvæðir okkara og kvæðayrking]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Samiske offersten og hellige bjerge i Norge]] (dansk, ''Just Qvigstad'', 1926)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Sangegne og Sangere (Ohrt)|Sangere og Sangegne – Estland, Ingermanland, Karelen m.v.]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
−
* [[Sankt Laurentii saga]] (dansk, ''Jesper Lauridsen'', 2024)
+
* [[Maríu jartegnir - Vor frv gaf konu aptr vit sitt|Vor frv gaf konu aptr vit sitt]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
−
* [[Draumkvedet]] (norsk; ''Ivar Mortensson-Egnund'', 1927)  
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Finsk Folkesangsforskning; Metode og Resultater (Ohrt)| Finsk Folkesangsforskning; Metode og Resultater]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
−
* [[Vikinghelter, runesteiner og nordisk sjåvinisme i Amerika]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Er Kalevala et »Folke-epos«? (Ohrt)|Er Kalevala et »Folke-epos«?]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
−
* [[Maríu jartegnir - Vor frv hialpadi systur or haska|Vor frv hialpadi systur or haska]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Tilegnelse og Udbytte (Ohrt)|Tilegnelse og Udbytte]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Tjuguandra Runan (Kalevala, Castrén)| Tjuguandra]], [[Tjugutredje Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugutredje]] och [[Tjugufjerde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugufjerde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Kanteletar, Ny Kalevala, Værkernes Kulturværdi (Ohrt)|Kanteletar, Ny Kalevala, Værkernes Kulturværdi]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
−
* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Norsk sogeforteljing og visedikting]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Ny Rejser. Gamle Kalevala (Ohrt)|Ny Rejser. Gamle Kalevala]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Nittonde Runan (Kalevala, Castrén)| Nittonde]], [[Tjugonde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugonde]] och [[Tjuguförsta Runan (Kalevala, Castrén)| Tjuguförsta Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Lönnrots første Samlerfærd, »Kantele«, Litteraturselskabet (Ohrt)|Lönnrots første Samlerfærd, »Kantele«, Litteraturselskabet ]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
−
* [[Solkors, ariske vikinger og det urgermanske ideal]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)  
+
* [[Þrymskviða eða Hamarsheimt (gamalt eddukvæði)]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Företal till nya Kalevala]] (svensk; ''Elias Lönnrot'', 1849)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Gottlund, V. Becker og Topelius (Ohrt)|Gottlund, V. Becker og Topelius]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Sextonde Runan (Kalevala, Castrén)| Sextonde]], [[Sjuttonde Runan (Kalevala, Castrén)| Sjuttonde]] och [[Adertonde Runan (Kalevala, Castrén)| Adertonde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Lönnrots Barndom og Skoleaar (Ohrt)|Lönnrots Barndom og Skoleaar]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
−
* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Ymse andre visor og sogor]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[De lærde og Folkesangen i Svensketiden (Ohrt)|De lærde og Folkesangen i Svensketiden]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
−
* [[Maríu jartegnir - Af Anselmo erchibyskupi|Af Anselmo erchibyskupi]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
+
* [[Úr Tróndarbók (Færeyjingasaga)]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Hromund Gripsons saga]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Finskens Vilkaar i Svenskervældets Tid (Ohrt)|Finskens Vilkaar i Svenskervældets Tid]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
−
* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Episke drag i trollvisone]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+
* [[Bröllopsböner (Lönnrot)| Bröllopsböner]] (svensk; ''Elias Lönnrot'', 1828)
 +
* [[Björnfesten (Lönnrot)|Björnfesten]] (svensk; ''Elias Lönnrot'', 1835)
  
  
Linje 114: Linje 115:
  
 
* '''[[Forfatterindex]]:''' Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.  
 
* '''[[Forfatterindex]]:''' Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.  
 +
 +
* '''[[Temasider]]:''' -  Dyk ned blandt udvalgte temaer. 
  
 
* '''[[Skjaldeoversigt]]:''' Hvem er hvem?  
 
* '''[[Skjaldeoversigt]]:''' Hvem er hvem?  
Linje 126: Linje 129:
  
 
* '''[[Biografisk oversigt]]:''' -  Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.
 
* '''[[Biografisk oversigt]]:''' -  Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.
 +
 +
  
 
|-
 
|-

Nåværende revisjon fra 26. apr. 2024 kl. 16:36

Facebook 2.png Besøg os på facebook    Twitter.png Følg os på twitter    Logo 3.png   Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? Gi et bidrag og → Bli en Heimskringla-venn

Dansk.gif

Engelsk.gif

HEIMSKRINGLA


Velkommen transparent.png

HEIMSKRINGLA er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7500 titler.

HEIMSKRINGLA består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.

HEIMSKRINGLA bygger på den opfattelse, at disse tekster – som en del af vor fælles kulturarv – bør være frit tilgængelige for alle.


SHOP


Snorre Sturlason og Sturlungerne cover.png

Skriget - cover.jpg

FM Edda cover.jpg

Solsönernas Saga cover.jpg

Vikinger i vesterveg.jpg

Islandske bispesagaer.jpg

Nordboerne cover.small.jpg


AKTUELT digitalt


Stöng indgang.jpg
Stednavne og førkristne kultsteder
af Carsten Lyngdrup Madsen, 2018.
Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes sakrale stednavne, dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på Heimskringla.
AKTUELT på tryk


Helgensagaer (JL).jpeg
Helgensagaer
Ti middelalderlegender om hellige kvinder
Oversat fra oldislandsk af Jesper Lauridsen, 2023
Den, der læser disse helgensagaer, må være forberedt på at blive vidne til ikke bare uhyrlige overgreb og brutale henrettelser, men også skønne mirakler. De gode dør uden undtagelse, men deres død er en storslået sejr, for martyrdøden er lig med evigt liv og en sikker plads mellem ligesindede i Himmerige. De onde vinder således kun tilsyneladende, for de skal naturligvis siden brænde i Helvede for deres ugerninger. Sådan hænger tingene sammen i legendeuniverset.

Bestil bogen her: ➤ Bestillingsknap blue.jpg
Nyeste tekster



   Fairytale bookmark gold.svg   Tidligere Nye tekster

Særlige sider


Nokkur handrit2.gif
  • Forfatterindex: Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.
  • Billedarkiv: - Kik ind på Heimskringlas historiske billedarkiv.
  • Kortarkiv: Oversigtskort over vigtige sagasteder.
  • Biografisk oversigt: - Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.


Om HEIMSKRINGLA-projektet og folkene bag det


Scribus Faenza.svg
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Forside&oldid=71418»