Groas Galder (1924)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Groas galder (W.G. Collingwood, 1908)

Atlantis, 2. Bind,
Aargang 1924

Oversættelse fra oldnordisk af
Thøger Larsen

Svipdagr-Kvadene

I. Groas Galder
som hun død gol for sin Søn

Sønnen (Svipdagr?)

1. Vaagn, o Groa, vaagn, gode Kvinde!


— Jeg vækker ved de dødes Døre, —


hvis du sanser, du selv din Søn gav Lov


at gæste Gravdyssen.

Moderen

2. Hvad er det som ængster min eneste Søn?


Hvad ondt er der øvet imod dig,

at du kalder din Moder, som i Muld er kommen

og fra Livsverdenen leden?

Sønnen

3. Et Ulykkes-Tavlbræt skød ond foran mig


den Kvinde, som favned min Fader,

bad mig fare didud, hvor ingen ved Vej,

ud at møde Menglåd.

Moderen

4. Lang er Rejsen, lange Vejene,


lange Menneskers Længsler,

og sker det, din Lykke skinner paa dig,

da skyldes det Skæbnens Gunst.

Sønnen

5. Gal du gode Galdre for mig,


skærm du, Moder, Sønnen!

jeg frygter paa Vejen Vandringen ender,

jeg føler mig for ung til Færden.

Moderen

6. Jeg galer dig det første, det gavnrige Kvad,


galet for Rindr af Rani:

at du skyde af Skulder, hvad der synes tynge,

kom selv dig selv til Hjælp.

7. Jeg galer dig det andet, hvis du om skal flakke

viljeløs paa Veje:

Urd's Værn imod alle Sider

holde, hvor Spot du ser.

8. Jeg galer dig det tredje, trues dit Liv

af Folks og Fylkers Anfald:

[Horn og Rudr] til Hel imedens

vendes og viger for dig.

9. Jeg galer dig det fjerde, hvis i Fjenders Vold

du gaar paa Galgens Vej:

deres Hu sig vende til Haande dig

og deres Sind til Soning.

10. Jeg galer dig det femte, om Fødder eller Hænder

man vil dig lægge i Lænker:

Løsegalder jeg læser, saa Laas

og Lænker af Lemmerne falder.

11. Jeg galer dig det sjette, om Sø dig tumler

værre end Mænd ved:

Vejr og Sø gaa sammen til Ro

og give dig fredelig Færd.

12. Jeg galer dig det syvende, om sviende haard


Frost paa Fjæld dig plager:

Højvinters Kulde fra Krop dig fare,

og Kræfter livne dine Lemmer.

13. Jeg galer dig det ottende, om ude ved Nat


Mulm dig mørkner Vejen:

at ej dig skader, om end dig møder

kristen død Kone.

14. Jeg galer dig det niende, nærmer sig Jætten


væbnet, og Ord I skifter:

Mæle og Mandsvid i Mund og Hjerte

være dig gavmildt givet.

15. Far du nu aldrig, hvor Fare du aner,


ej møde dig Men for Lyst!

Jeg stod paa jordfæstet Sten inden Døre,

mens jeg dig Galdrene gol.

16. Din Moders Ord være med dig, min Søn,


og lad dem i Brystet bo,

og Lykkens Rigdom dit Liv skal eje,

imens du mindes mine Ord.

---

Noter: