Grogalder
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
|
|||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
Oversatte samt indledede og forklarede af
Karl Gjellerup
Udgivet 1895
Svipdag kvad:
1.
Vaagn op, Groa! du gode, vaagn!
jeg vækker dig ved Dødens Døre:
om du mindes, at mig du bød
til Grav-Dyssen at drage.
Groa kvad:
2.
Hvad attraar du, eneste Søn!
hvad Nød monne dig nage?
da din Moder du kalder, som til Muld er kommen
og er fra Folkehjem fjern.
Svipdag kvad:
3.
Ledt Tavlebord stilled mig den trædske Viv,
som min Fader favned,
da hun bød mig gaa, hvor jeg Gang ei veed,
Menglad imøde.
Groa kvad:
4.
Lang er Fart, lange er Farveie,
lang er Mands Længsel;
om saa vorder, at din Villie du faar,
Skuld raader hvad sker.
Svipdag kvad:
5.
Galdere gal mig, som gode er,
bjerg du dit Barn, Moder!
paa Veien gaar jeg til Grunde ellers,
jeg synes mig for ung en Svend.
Groa kvad:
6.
Den første jeg galer, som fuldgod de kalde,
den gol for Rane Rind:
at du fra Skulder Tyngslen skyder;
led du selv dig selv.
7.
Den anden jeg galer, hvis uden Fryd
du flakker paa vilde Veie:
Urds Beskyttelse skjærme dig skal,
hvor du paa Vandring er.
8.
Den tredje jeg galer, om truende Fosse
strømme dig til Livs Forlis:
Horn og Rud falde heden til Hel
og mindske deres Magt for dig.
9.
Den fjerde jeg galer, om Fjender dig møde
gramme paa Galgevei:
deres Hu skal til Haande dig gaa
til Fred deres Sind stemmes.
10.
Den femte jeg galer,
om Fjedre bringes at lægge dine Lemmer krumme:
Løsegalder for dit Ledemod -
da springe Lænker af Lemmer.
11.
Den sjette jeg galer, om paa Sø du kommer
vildere end Vikinger vide:
Luft og Bølge for din Baad sig lægge
og lade dig i Fred fare.
12.
Den syvende jeg galer, om du hjem-søges
af Frost paa høie Fjelde:
ei Døds-Kulde dit Kjød fortærer,
intet Lem mister dit Legem.
13.
Den ottende jeg galer, om du overfaldes
af Mulm paa mørke Veie:
at lidet Men monne dig voldes
af død Kristen-Kvind.
14.
Den niende jeg galer, naar du med spydgjæv
Jætte kommer i Ordstrid:
Mæle og Mandevid monne du fuldtop
have i Hu og Hjerte.
15.
Far du nu did, hvor Farer true,
og monne dig Men ei hindre:
paa jordfast Sten jeg stod inden Døre,
mens jeg dig Galdere gol.
16.
Moder-Tale tage du nu mod
og lade den i Brystet bo;
mangelund Held skal du have i Livet,
om mine Ord du mindes.
