Svensk: Björn Collinder: Fafnesmål (Den poetiska Eddan, 1993).
Beskrivelse: Eddadigt. Sangen om Fafner. ”Sigurðarkviða Fafnisbana I (i form af Grípisspá), II (mytologisk indledning), III Fafnismál (om slangen Favnes drab). Det første kvad giver som en spådom af Sigurds morbroder Gripe en udsigt over begivenhederne, det andet beretter om guldet, der afpresses dværgen Andvare for at guderne kan løse deres liv dermed, og forbandelsen, der lægges derpå. Favne lægger sig over guldet som en slange, men dræbes af Sigurd i det tredje kvad; ved at smage på slangens hjerteblod kommer han til at forstå fuglenes sprog. . . — Af Grípisspá findes levning i kæmpevisen om Sivard Snarensvend, der gæster sin morbroder, som i den norske bearbejdelse hedder Greivekongen ɔ: Grípir konungr.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 30).
Norsk: E. Eikill: "Fagerskinna – Norges kongers ættetavle".
Beskrivelse: Manuskript. Andre titler: Ættatal Noregs konunga, Noregs konunga tal. “Historie om de norske konger fra Hálfdan svarti til år 1177.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 6). - ”Fagrskinna (den fagre skindbog — således kaldet af Torfæus) er et forsøg på at give en samlet kongesaga. Den kaldes derfor også Ættartal Noregs konunga. To pergamentshåndskrifter deraf brændte 1728, så at der nu kun haves papirafskrifter navnlig to indbyrdes noget forskellige bearbejdelser, vist nok fra midten af 13de århundrede. Det lader sig ikke bevise, at den er skrevet i Norge. Indholdet er en rigtignok fragmentarisk Norges historie, fra Halvdan svarte til Sverres optræden, og er øst enten af Heimskringla eller af de samme kilder, som Snorre benyttede; men det fjerner sig i det hele mere fra Heimskringla end nogen af de andre kongesagaer. Digtet Eifiksmál er bevaret heri foruden flere andre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 69).
Håndskrift: (A:) AM 52, fol; AM 301, 4to; AM 303, 4to; (B:) Oslo UB 371, fol; AM 51, fol; AM 302, 4to.
Beskrivelse: Helgensaga, "Tro, håb og kærlighed". Oversat fra latin.
Håndskrift: SKB perg. 2, fol; AM 233 a, fol, AM 235, fol (14. årh.); AM 429, 12mo (ca. 1500).
Litteratur:
Filpó rímur
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: "Filpó rímur eller Filippó rímur, kaldes også Krítarþáttr, er en bearbejdning af en tabt riddersaga, som må have været fra 1400-tallet. Titelhelten, der er søn af en konge på Kreta, bliver såret i et slag, men plejes af en spansk prinsesse, Lilja, indtil han igen er frisk. Senere slår han hendes mauriske frier ihjel, men før han når at gifte sig med hende, driver et uvejr ham i land et sted, hvor en anden prinsesse straks forelsker sig i ham. Selv om han slår hendes vrede friere ihjel, vil hun ikke gifte sig med ham, før hun ved en trylledrik har fået ham til at glemme Lilja. Men Lilja havde syet ham en trylleskjorte som gjorde, at den, som havde den på, ville ligge som skindød i sin seng på bryllupsnatten. Da hans unge hustru så dette, brast hendes hjerte og hun døde. - Af en grib føres Filpó videre til et nyt kærlighedseventyr, hvor en troldkvinde – egentlig Liljas fostermoder, som også kan tage ørneskikkelse – befrier ham, så at handlingen kan ende med bryllup og tronfølge." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Finnboga saga hins ramma er en lille saga, hvis skueplads er Flateyjardalr og Viðidalr i tiden ved 950. Den er udpyntet med eventyrlige tilsætninger og næppe nedskrevet i den nuværende form før 1300 (Finnbogi udsættes, får stridigheder og eventyr i Norge og så fremdeles).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 61).
Håndskrift:Möðruvallabók (AM 132, fol); AM 510, 4to; AM 162 C, fol (frag.); BM Add 4862.
Beskrivelse: “ En kort episode om opgøret mellem kong Harald hårderåde og dennes hofskjald Þjóðólfr overfor en for dem begge ukendt fisker; indeholder en del strofer.” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
Svensk: Björn Collinder: Fjölsvinnsmål (Den poetiska Eddan, 1993).
Beskrivelse: Eddadigt. Fjølsvinsmål. ”Fjölsvinnsmál er af dunkel betydning. Bruden Menglød sidder på højen omgiven af sine brudemøer og venter brudgommen Svipdag. Han tøver længe, og da han endelig kommer og åbenbarer sig for hendes bevogter Fjølsvin, modtages han som den udkårne. Størstedelen af digtet er en samtale mellem Svipdag og Fjølsvin, men dets forståelse er vanskelig.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 23f).
Beskrivelse: "Flateyjarannáll er bevaret i Flateyjarbók og omhandler perioden fra år 1 til 1394 og er for størstedelen forfattet af præsten Magnús Þórhallsson omkring 1390. Han har benyttet ældre annaler, som bygger på Annales regii, hvorfor han oversætter de latinske dele. Også Lögmannsannáll er her benyttet." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Norrøn: Gudbrand Vigfusson og Carl Richard Unger: "Flateyjarbók", bind 1-3, findes i E-Bibliotek.
Flateyjarbók
Flateyjarbók
Oversættelse: Se under de enkelte titler herunder.
Beskrivelse: Manuskript. “Et kalveskinds codex, Gml. kgl. sml. 1005 fol., skrevet i 1387-94 for Jón Hákonarson af præsten Jón Þórðarson og Magnus Þórhallson.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 10).
”Flateyjarbók er både den sidste efterslæt af sagatiden og sagamændenes virksomhed og den største af alle bevarede skindbøger (den udgør 1800 store trykte sider i den norske udgave). Den er skrevet mellem 1387 og 1395 af to islandske præster, Jón Þórðarson og Magnús Þorhallsson, foruden noget af en tredje unævnt forfatter. Den har navn af øen Flatey i Breiðafjörðr, hvor en bonde ejede den, da biskop Brynjúlfr Sveinsson opdagede den og fik den nedsendt til kong Frederik den 3die til det store kgl. bibliotek. Bogens bestemmelse var at samle og optage alt hvad der kunde tilvejebringes om Norge og Norges konger; men det nåedes ikke, og det er blevet til en højst uordentlig samling. Den indeholder foruden kongesagaerne til Håkon Håkonsøns død tillige Orkneyingasaga, Grœnlendingaþáttr, enkelte personers sagaer, også Geisli, Ólafsríma, Hyndluljóð, Fundinn Noregr, excerpter af Adam fra Bremen m. m.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 70).
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
Beskrivelse: Islændingesaga. Se også Droplaugarsona saga.
Håndskrift: AM 551 c, 4to; AM 451. 4to.
Litteratur:
★ Fljótshlíðinga saga
Beskrivelse: Tabt saga, som er omtalt i Landnámabók (Sturlabók). Nogle har ment, at der er tale om en anden titel for Njals saga. (Således Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur).
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
Beskrivelse: Islændingesaga. ”Flóamannasaga beretter om Atli jarls ætmænd, der havde nedsat sig i landskabet Flói (efter Landnáma) og navnlig om en af dem, den dristige Grønlandsfarer Þorgils örrabeinstjúpr, hvis farter optage den største del af fortællingen, der er temmelig eventyrlig, ligesom beretningerne om Grønland er fabelagtige. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 56).
Håndskrift: AM 516, 4to; AM 445 b, 4to; AM 515, 4to.
Håndskrift: NRA 65 frag. (14. årh.); AM 489, 4to; AM 575 a, 4to; (15. årh.) og mere end 20 andre håndskrifter.
Litteratur: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”; Finnur Jónsson: Flóres saga ok Blankiflúr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Flóres saga ok Leo
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: Islandsk oversættelse af den tyske Historie om Octavian. Sagaen kendes også under titlen Octavianus saga keisara (ok sona hans Flóres ok Leó).
Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Þorgeirs saga Hávarssonar ok Þormóðar Kolbrúnarskálds. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 23). - ”Fóstbræðra saga. Handlingen udgår fra Ísafjörðr (1010—1030): Þorgeirr og Þormoðr Kolbrúnarskáld indgå fostbroderskab. Den første dræbes, den anden, som elsker Kolbrún (pigen med kul(sorte) bryn), drager til Grønland for at hævne fostbroderen, kommer siden til Knud den mægtige i Danmark og Olav den hellige i Norge og falder ved Stiklestad, hvor han kvad Bjarkemål. Sagaen giver mærkelige oplysninger om Grønland, men også om Norge. Den findes i Flatøbogen, hvor den er optagen i Olav den helliges saga, men den har sikkert længe for været særskilt behandlet og findes også i egne håndskrifter.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 60).
Håndskrift:Hauksbók (AM 544, 4to); Möðruvallabók (AM 132, fol); Flateyjarbók; AM 142, fol; AM 566 a, 4to.
Norsk: E. Eikill: "Hvordan Norge ble bebygd" i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
Dansk: Rolf Stavnem: "Om Fornjot og hans slægt" (Oldtidssagaerne, IV, 2017).
Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Fornaldersaga. Anden titel: Hversu Noregr byggðist. Halldór Hermannsson skriver: “Den findes i to versioner med titlerne ‘Hversu Noregr byggðist’ (I) og ‘Fundinn Noregr’ (II), og er hovedsagelig genealogisk; skrevet ca. 1300 og kun kendt fra Flateyjarbók eller manuskripter, som er afledt deraf.” (“Islandica” vol. 5, p. 12). Hertil skal dog bemærkes, at selv om der er tale om to gengivelser af samme sagn, er der indholdsmæssige forskelle og ‘Fundinn Noregr’ udgør mindre end en tredjedel af ‘Hversu Noregr byggðist’.
Håndskrift:Flateyjarbók.
Litteratur:
Framarsmál
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Dansk: Martin Larsen: Ketil og Framar
Beskrivelse: Kvad som er bevaret i Ketil Hængs saga. Kæmpen Framar frier til Ketils datter Hravnhild. Pigen siger nej og Framar udfordrer Ketil til tvekamp. Framars søn Bødmod går på Ketils side og selv om Framar bruger trolddom, falder han dog for Ketils sværd, Dragvendil.
Litteratur: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Friðþjófs rímur
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: "En bearbejdning af den kortere og ældre udgave af Friðþjófs saga frækna, som iøvrigt også kan have ligget til grund for den yngre udgave. Friðþjófs rímur stammer fra en lærd forfatter fra tiden omkring eller lige efter 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Dansk: Annette Lassen: "Fridtjof den Modiges saga" (Oldtidssagaerne, IV, 2017).
Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek;
Dansk: C. C. Rafn: Fridthjofs Saga i ”Fundinn Noregr, Halfs Saga, Fridthjofs Saga og Konger i Danmark og Sverige, efter islandske Haandskrifter”, findes i E-Bibliotek.
Engelsk: E. Magnússon og W. Morris: The Story of Frithiof the Bold i "Three Northern Love Stories" findes i E-Bibliotek.
Engelsk: Rasmus B. Anderson: Fridthjof the Bold i Viking tales of the North findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Fornaldersaga. - ”Friðþjófs saga hins frækna haves i to bearbejdelser, vel fra midten af 13de århundrede. Den hviler på en historisk grund, skønt den ikke omfatter egentlig historiske begivenheder; men den er romantiskeventyrlig, uagtet hele fremstillingen er hedensk og indflettet med gamle kvad, der tyder på sagnets ælde. Den tapre unge hersesøns kærlighed til kong Beles skønne datter Ingeborg og beretningen om kong Ring i Ringerige danner hovedæmnet; men den står noget isoleret og har kun løse tilknytningspunkter til to rent romantiske sagaer: Þorsteinn Vikingssons og Gautreks saga.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 51).
Håndskrift: AM 510, 4to; AM 568, 4to; SKB papir 17, 4to; BM Add 4860.
Norrøn: "Codex Frisianus - En Samling af norske Konge-Sagaer" findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Manuskript. “Et islandsk håndskrift fra begyndelsen af det 14. årh., som indeholder Heimskringla (undtagen Ólafs saga helga og Hákonar saga gamla).” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 11). Andre titler: Konungabók, Codex Frisianus.
Litteratur:
Fróða saga frækna
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: “En i det 19. årh. fremkommet bearbejdning af afsnittet om Frotho, Haddings søn, og Frotho Vegetus i Saxo Grammaticus Gesta Danorum. (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
Håndskrift: Lbs 1493, 4to.
Litteratur:
Fróða saga Friðleifssonar
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: “også Friðfróðasaga, en værk fra det 19. årh. som er en genfortælling af bøgerne i Saxos Gesta Danorum.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
Dansk: C. C. Rafn: Det Fundne Norge i ”Fundinn Noregr, Halfs Saga, Fridthjofs Saga og Konger i Danmark og Sverige, efter islandske Haandskrifter”, findes i E-Bibliotek.
Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” Bind II, s. 79-105, 107-114- 150-153; IV. s. 260-262, 280-285, 311-318; findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: "Færeyinga Saga - eller Færøboernes Historie", findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Islændingesaga, regnes undertiden med til kongesagaerne. - ”Færeyingasaga er i sin nuværende skikkelse sammensat af flere stykker, og er taget af Olav Tryggvasøns saga og af Flatøbogen og drejer sig om den mægtige og listige Þrándr i Gáta og Sigmundr Brestisson, en samtidig og ven af Olav Tryggevasøn, så at begivenhederne foregår mellem 960 og 1040? Kristendommen indføres og mange tildragelser fortælles, som står i forbindelse dermed. Det er den eneste kilde til Færøernes gamle historie og forfattet enten der eller på Island før 1200..” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 66).
