Kildeindex A

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Siden opdateres løbende. 35px-Emblem-star.svg.png Dansk.gif


KILDEINDEX
A-knap.png
A-knap.png

- en bibliografisk oversigt

Udarbejdet af
Carsten Lyngdrup Madsen
© 2010-2020




A-knap.png B-knap.png C-knap.png D-knap.png E-knap.png F-knap.png G-knap.png H-knap.png I-knap.png J-knap.png K-knap.png L-knap.png M-knap.png N-knap.png O-knap.png P-knap.png Q-knap.png R-knap.png S-knap.png T-knap.png U-knap.png V-knap.png Y-knap.png Þ-knap.png Æ-knap.png Ö-knap.png





Absalons þáttr erkibiskups




Acta Sancta Olavi Regis et Martyris
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
    • Engelsk: Carl Phelpstead/Devra Kunin: Passio et miracula beati Olavi i A History of Norway and The Passion and Miracles of the Blessed Óláfr, s. 26-75 (E-Bibliotek)
  • Beskrivelse: Latinsk hagiografi over Olaf den Hellige.
  • Håndskrift: AM 670 h, 4to
  • Litteratur:




Acta Sanctorum in Selja




Aðalsteinsdrápa (- Egill Skallagrímsson)




Aðalsteinsdrápa (- Gunnlaugr ormstunga)




Adam af Bremens kirkehistorie




Aðils þáttr Uppsalakonungs




Adonias saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga, som muligvis stammer fra Orienten, hvor også handlingen udspiller sig. Anden titel: Adonius saga.
  • Håndskrift: AM 593 a, 4to; AM 567 I og VI, 4to; AM 570 a, 4to (frag.); AM 579, 4to; SKB perg. 7 fol; (alle perg. håndskrifter fra 15. årh.) ca. 35 papirhåndskrifter.
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Addóníussaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Af Celestino ok Bonifacio páfum
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling om paverne Cölestin V (1294) og efterfølgeren Bonifacius VIII (1294-1303).
  • Håndskrift: AM 657 a-b, 4to (fragm. 14. årh.); AM 624, 4to (13. årh.)
  • Litteratur:




Af kóngssyni ok kóngsdóttur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eventyr om en klog kongedatter. Fra omkring 1400-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Af Lanfranco
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fragmentarisk helgensaga over Lanfrac, ærkebiskop af Canterbury (ca. 1005–1089).
  • Håndskrift: AM 657 a-b, 4to (14. årh.)
  • Litteratur:




Af Magnúsi ok Ólafi Haraldsonum




Af Marcellino páfa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kort helgensaga over pave Marcellinus (d. 304). En mere udførlig udgave af denne fortælling findes som et indskud i Jóns saga postola.
  • Håndskrift: AM 657 a-b, 4to (14. årh.)
  • Litteratur:




Af Marínu munk
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift: AM 657 a-b, 4to (14. årh.)
  • Litteratur:




Af meistara Pero ok hans leikum
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fællestitel på tre eventyr om den vise Mester Perus og hans tricks. Det første af de tre eventyr bærer samme titel. Her fortælles om Perus, der tjener to unge grever, men ender med at forføre deres søster og bringe sig selv i unåde. Teksten er bevaret i et håndskrift fra slutningen af 1300-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Af Oddgeiri danska




Af Upplendinga konungum




Af þrimr kumpánum
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Et islandsk eventyr, hvor tre venner er på jagt og fordriver aftenen med fortællinger. Af þrimr kumpánum findes i tre håndskrifter fra omkring 1400 og lidt yngre.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Agathu saga meyjar
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Agathu Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift: (A:) SKB perg. 2 fol; AM 429, 12mo; (B:) AM 233a. fol; (C:) AM 238 fol. frag. II; (D:) NRA, frag. 70; (E:) AM 672, 4to.
  • Litteratur:




Agnesar saga meyjar
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Agnesar Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift: (A:) SKB perg. 2 fol; AM 429, 12mo; AM 238 fol. frag. I (13. årh.); AM 235 fol; AM 238 fol. frag II; (B:) AM 233 a fol; (C:) AM 238 fol. frag.
  • Litteratur:




Ágrip af Danakonunga sögu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”(’Skitse over den danske kongehistorie’) er en kort version af de danske kongers historie fra sagntiden til Valdemar Sejr (d. 1241) og hans sønner. Første afsnit gengiver genealogisk materiale om de danske og norske kongehuse i en linje fra sagnhistoriens Ivar Vidfadme til dronning Ingibjörg af Norge (d. 1287)... Man har derfor foreslået, at værket kan være skrevet af Sturla Þórðarson for dronning Ingibjörg.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
  • Håndskrift: Håndskriftet blev slemt beskadiget ved branden i 1728, men blev delvist rekonstrueret af Arne Magnusson.
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Saga om Danekongerne (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ágrip af Nóregs konunga sögum
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Gustav Indrebø: Ágrip.
    • Norrøn: "Ágrip af Nóregskonungasögum", findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Ágrip af Nóregskonungasögum
    Beskrivelse: ”I deres oprindelige skikkelse er disse sagaer [sagaer om jarler (Ladejarlerne) og en saga om Hakon jarl Ivarsson] tabte, men de kendes af de senere samlingsværker, som de kunde kaldes. Disse er følgende: Ágrip af Nóregs konunga sögum findes i et meget gammelt håndskrift fra den første del af 13. årh., men der mangler både begyndelse og slutning, og desuden har det et par lakuner. Der er dog ingen tvivl om, at det har begyndt med Halfdan svarte og nået ned til 1177 (Sverres første optræden). Den ene saga følger på den anden på en ganske mekanisk måde uden nogle formidlende overgange. Undersøger man de enkelte sagaer, vil det hurtig vise sig, at der her ikke er tale om et originalt værk, men om et udtog af eksisterende sagaer; derfor er skriftet med rette - i senere tider - blevet kaldt ”Udtog” (ágrip). I enkelte tilfælde er næppe nogen skreven saga benyttet (Harald hårfagre og Erik blodøkse); her er det den mundtlige tradition, der ligger til grund og den må endda være meget lidet udbyttet. - Også på andre måder ses en sådan tradition at være benyttet; der findes her enkelte vers, der er ukendte andenstedsfra, og der findes traditionsstumper, åbenbart af yngre norsk oprindelse og forvanskede, som forf. har ment at burde optage (som f. eks. forklaringen af Gamlaleir og den umulige tilknytning heraf til Gamles fald). Allerede herved viser skriftet en tilknytning til Norge. Ikke mindre viser denne sig derved, at forf. er norsk-partisk f. eks. overfor de svenske; imod alle andre kilder lader han et nederlag for de norske (under Magnus barfod) blive til en sejr; for så vidt er skriftet usædvanlig tendentiøst. Erik Oddssons bog er benyttet, og der er meget, der taler for, at Sæmunds latinske skrift er en af kilderne. Tidsregningen har forf. særlig lagt vind på. I øvrigt er Ágrip meget ujævnt og egenlig et slet skrift i historisk henseende. Forf. lige nævner Hafsfjordsslaget, udelader ganske Jomsvikingeslaget osv. Derimod er han meget vidtløftig angående Snefridsagnet og han giver sig tid til at forklare forbindelsen mellem ordet jól og et Odinsnavn osv. Om stil er der overhovedet ikke tale. At forf. er en Islænder, derom er nu alle enige; det viser både forholdet til de ældre islandske kilder og ikke mindre hans kendskab til og anvendelse af vers (hvorved han dog er kommen til at begå fejl). Men lige så vist er det, at han må have opholdt sig i Norge og der lært forskellige norske traditioner at kende og rimeligvis skrevet bogen for og på opfordring af en norsk stormand. Der findes et andet steds en antydning af noget, Sverre uvedkommende, som denne siges ”at have ladet skrive”; det vilde være meget fristende at antage, at det her antydede skrift var identisk med Ágrip. I hvert fald er det sikkert, at dette må være forfattet i slutningen af det 12. årh. (omkr. 1190). Man kunde tænke sig, at det af Sverre skulde være bestemt til at udgøre indledningen til hans egen saga af Karl. Endnu skal bemærkes, at Theodriks latinske skrift har mange berøringspunkter med Ágrip, men om nogen direkte forbindelse er der ikke tale.” (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 288ff.)
  • Håndskrift: AM 325 II, 4to.
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ágrip (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ágrip Jökuldæla sögu
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Angiveligt et sent affattet brudstykke (ca. en side) af en ellers ukendt saga. Teksten omtales perifert hos Finnur Jónsson men ikke hos Jónas Kristjánsson og Simek/Pálsson. Den regnes dog med i Guðni Jónssons store værk "Íslendinga sögur" (Bind X: Austfirðinga sögur).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Jökuldælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ajax saga frækna (keisararsonar)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift: Lbs. 996, 4to; BM Add 4884; BM Add 24978; ca. 15 yngre håndskrifter.
  • Litteratur:




Ála flekks saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornalderlignende saga.
  • Håndskrift: AM 589 c, 4to (15. årh.); AM 571, 4to (16. årh.); mere end 30 paipirhåndskrifter.
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ála flekks saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




★ Ála saga frækna
  • Beskrivelse: Tabt fornaldersaga, hvis eksistens Simek og Pálsson mener at kunne udlede af Saxo. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Albani þáttr ok Sunnifu
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: þáttr. Andre titler: Sunnifu þáttr, Sejumanna þáttr.
    • “En legende om irske martyrer på øen Selja i Norge.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 61)
    • Simek og Pálsson anfører teksten med disse ord: “Seljumanna þáttr er den islandske version af Acta Sanctorum in Selja, som findes i Oddr Snorrasons version af Ólafs saga Tryggvasonar.” (“Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: Flateyjarbók
  • Litteratur:
  • Se også ► Acta Sanctorum in Selja.




Albanus saga Vigvallissonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift: SKB pap. 67, fol; AM 588 C, 4to (17. årh.)
  • Litteratur:




Alexanders saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk prosaoversættelse af et latinsk epos om Alexander den Store.
  • Håndskrift: AM 519 a 4to (slutn. af 13. årh.); AM 226, fol. (slutn. af 14. årh., korte version)
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Alexanderssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Alexis saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Alexis Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift: AM 623, 4to
  • Litteratur:




★ Alfgeirs þáttr




Algorismus
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afhandling om de enkelte taltegn, deres navne og betydning.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Algorismus (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Allra flagða þula
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Navneremse, som opregner navnene på 90 jætter og jættekvinder. "Navnene har betydelig filologisk interesse." (FJ)
  • Håndskrift: AM 577, 4to; AM 343 a, 4to
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Allra flagða þula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Allra kappa kvæði
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Digt som består af "13 ti-liniede vers med afvekslende rim. Det opregner en mængde (72) helte og fremhæver for manges vedkommende netop deres elskov." (FJ)
  • Håndskrift: AM 721, 4to
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Allra kappa kvæði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Alptfirðinga saga




Alsvinnsmál
  • Beskrivelse: Andet navn for Alvíssmál. Kendes kun fra enkelte steder i Skáldskaparmál.
  • Se ► Alvíssmál.




Alvíssmál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Alvis-mål / Alvis tale. ”Alvissmál. Det er en ordstrid mellem guden Tor og dværgen Alvis, der bejler til hans datter. Denne må han kun få, hvis han kan besvare en række spørgsmål om, hvad himmel og jord, sol og måne hedder blandt guder og mennesker, vaner og jætter o. s. v. Svarene indeholder de digteriske omskrivninger og benævnelser, der udførligere haves i det yngre Skáldskaparmál i Sn. Edda. Men tilsidst overrumples dværgen, der har udfoldet stor visdom, af det for ham ødelæggende dagslys.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 24).
  • Håndskrift: Codex Regius
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Alvíssmál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Amalíu saga keisaradóttur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga. Anden titel: Amalíu saga drottingar.
  • Håndskrift: ÍB 395, 8vo; ÍB 849, 8vo; BM Add 4870 (18. årh.)
  • Litteratur:




Ambáles saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Historien om Amlóði (Hamlet) var kendt i gammel tid på Island, hvilket fremgår af et vers, som tilskrives Snæbjörn galti Hólmsteinsson (10. årh.), men denne saga blev aldrig sat på skrift. Det er dog sandsynligt, at den levede i folkemunde og blev ændret og tilpasset som tiden gik, og at dens endelige form er historien om Brjám, trykt i Jón Árnason’s Íslenzkar þjóðsögur og æfintýri. I det 17. årh. blev Ambáles saga nedskrevet om samme historie, men indholdet skal nok i sidste ende spores tilbage til Saxos danske historie. . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 71).
  • Håndskrift: AM 521 a-e, 4to (17. årh.); GkS 1719 a-b, 4to; BM Add. 11.8 (18. årh.)
  • Litteratur:




Ambrosius saga byskups
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Ambrosius Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift: (A:) AM 655 XXVIII, 4to frag.; (B:) SKB perg. 2, fol; frag. X; (C:) SKB perg. 3, fol.
  • Litteratur:




Ambrosius saga ok Rosamundu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen romantisk saga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Rask 32; BM Add 24.969 (18. årh.); AM 576 b, 4to (Korte version ca. 1700).
  • Litteratur:




Amlóða saga (Harðvendilssonar)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En bearbejdning af Saxos Hamlet-fortælling. (Ikke identisk med Ambáles saga). Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: AM 521 d, 4to; Lbs 1569 4to
  • Litteratur:




Amoratis saga konungs i Phrygia
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen overleveret riddersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Lbs 988, 8vo; ÍB 210, 4to
  • Litteratur:




Anden grammatiske Afhandling




Andra saga jarls
  • Grundtekst:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
    • ”Der findes ikke bevis for en gammel nedskreven saga om Andri jarl, men historien blev gjort til genstand for rímur i det 15. årh. (af Sigurðr blindi). Disse digte var længe ilde set på grund af deres ugudelighed (Öndrur eller Andra rímur hinar fornu). I det 19. årh. blev fortællingen igen taget op af to rímur-digtere (Hannes Bjarnason og Gísli Konraðsson: Rímur af Andra jalli. 1834 og 1905); de baserede deres værk på en nedskrevet saga – en prosa gengivelse af de gamle rímur – som må antages at være skrevet i det 18. århundrede.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 72).
    • “Er en ret ung riddersaga, som bygger på den Andra rímur og som formodentlig først er skrevet i det 17. (eller 18. årh.). Den handler om troldefyrsten Andri og hans drabsmand Högni, den egentlige helt, der i sin ungdom er en kólbitr. I sin søgen efter den bortførte Friðr bliver han imidlertid en forbilledlig bekæmper af riser og trolde. Sagaen indeholder bl.a. en interessant parallel til troldekamp under vandfaldet (jfr. Beowulf, Grettis saga, Samsons saga fagra). (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: Lbs 678, 4to; Lbs 1767, 4to; Lbs 381, fol; (alle 19. årh.)
  • Litteratur:




Andreas saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift: (A:) AM 645, 4to; AM 652, 4to; AM 656 I, 4to; (B:) AM 646, 4to; (C:) Skardsbók; (D:) AM 625, 4to; (E:) 667, 4to frag. V.
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Andréássaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Andréasdrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Brudstykke af et digt om apostlen Andreas.
  • Håndskrift: AM 194, 8vo
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Andréasdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Annálarbrót (frá Skálholti)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annálarbrót frá Skálholti er et fragment over årene 1328 til 1372. Det indeholder interessante oplysninger om biskoppen og bispesædet i Skálholt; der kan påvises afhængighed af Lögmannsannáll (AM 423 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 423, 4to
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Annalbrudstykke fra Skalholt (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Annaler
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Præcist hvornår man på Island er begyndt at lave annaloptegnelser er ikke klart, men ingen af de bevarede annaler er skrevet før slutningen af det 13. århundrede, selv om deres oprindelse vel rækker tilbage til engang i det 12. århundrede. De islandske annaler bygger på udenlandske forbilleder og rummer optegnelser over såvel udenlandske som hjemlige begivenheder.
Annalernes forhold til andre former for historieskrivning (kongesagaer, bispesagaer, Sturlunga saga) er gensidigt: snart er det annalerne, som henter informationer i sagaerne, snart er det sagaskriveren, som bygger på en kronologi fra annalerne.
Alle de bevarede annaler går tilbage til den samme oprindelige ”urannal”, men hver enkelt af dem har specielle karakteristika. I den følgende oversigt er det overalt den enkelte annals moderne titel, som er anvendt:
1. Annales Reseniani
2. Annales vetustissimi
3. Høyersannáll
4. Annales regii
5. Skálholtsannáll
6. Annálarbrót
7. Lögmannsannáll
8. Gottskálksannáll
9. Flateyjarannáll
10. Oddaverjaannáll." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:Finnur Jónsson: lslandske Annaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II) og lslandske Annaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Annales regii
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annales regii (Kongeannalen) går tilbage til år 46 f.Kr. og frem til 1341, men slutningen er ufuldstændig. Første del udgør en verdenshistorie fra Cæsar til 453 og beror på Josefus, Historia Scolastica og Hieronimus. Andre kilder er Kristnisaga, forskellige kongesagaer og værker af Sæmund frode og Are frode. Forfatteren, som anvender 10. årh.-latin, kan have været en personlig bekendt af Sturla Þórðarson. Visse afsnit viser stor afhængighed af Annales Reseniani." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: GkS 2087, 4to
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Annales regii (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Annales Reseniani
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annales Reseniani (efter Peder Resen, ejeren af manuskriptet omkring 1700) dækker i det bevarede håndskrift tidsrummet fra 228 til 1295, men begyndelsen er tabt og kan muligvis have begyndt ved år 1 e.Kr. Arni Magnússon bemærkede, at sidste del (fra 1283) i det nu tabte originalhåndskrift var skrevet med en anden hånd, hvilket også bekræftes af andre tegn, og at denne oprindelige del af annalen enten er forfattet af eller for Sturla Þórðarson (1214-84) (AM 424, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 424, 4to
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Annales Reseniani (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Annales vetustissimi
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annales vetustissimi (den ældgamle annal) behandler tidsrummet fra år 1 til 1314, men på grund af en lakune mangler årene 1000-1269. Denne annal sluttede oprindeligt med året 1302, det efterfølgende afsnit er en senere tilføjelse. (AM 415, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 415, 4to
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Annales vetustissimi (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Áns rímur bogsveigis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af Áns saga bogsveigis, som bygger på en omfangsrig men nu tabt udgave af sagaen. Áns rímur bogsveigis stammer antageligt fra fra første halvdel af 16. årh. og tilskrives Sigurður blindur." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: Kollsbók; AM 604 a, 4to; AM 603, 4to
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ánsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Áns saga bogsveigis
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: Saga om An Bågböjaren
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: L. K. Schei: Ån Bogsveiges saga i "Ramstasagaene".
  • Beskrivelse: Fornaldersaga
  • Håndskrift: AM 343 a, 4to: AM 340, 4to
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ánssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ansgars Levned




Anshelmus þáttr erkibiskups




Antonius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Antonius Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift: (A:) AM 234 fol; (B:) SKB perg. 3, fol.
  • Litteratur:




Apollonius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk oversættelse af den danske fortælling om kong Apollonius af Tyre. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: (A:) BM Add. 4857; (B:) Lbs 715, 4to (ca. 1670); Rask 31; Lbs 2319, 4to; BM Add. 4864; (C:) JS 411, 8vo (1765-74); (D:) ÍBR 39 8vo
  • Litteratur:




Apollonius saga ok Irons
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Þiðreks saga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Argenis saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk oversættelse af John Barclays (1582-1621) roman Argenis. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Edinburgh, Advocates Lib. MS 21.2.13 (1694); NkS 1720 b, 4to; Thott 1771, 4to; BM Add. 11.164 (18. årh.)
  • Litteratur:




Arinbjarnarkviða




Ármanns saga in yngri
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ármanns saga ok Dalmanns (eller Ármanns saga hin yngri): en saga, som først er skrevet i slutningen af det 18. årh. af Halldór Jakobsson (d. 1810) over materiale fra Ármanns saga ok Þorsteins gála .” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Ármanns saga ok Þorsteins gála
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ármanns saga ok Þorsteins gála er en saga, som er skrevet i slutningen af det 17. årh. efter et forlæg fra 1637, nemlig de oprindelige Ármanns rímur af Jón Guðmundsson lærði (1574-1659). Sagaen er skrevet i stil med de yngre fornaldersagaer; rímurdigteren har benyttet enhver mundtlig tradition. (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 551 dα 4to (17. årh.); BM Add. 4859; AM 934 4to
  • Litteratur:




Árna saga biskups
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Norsk: Gunhild og Magnús Stefánsson: "Biskop Arnes saga".
  • Beskrivelse: Bispesaga om Árni Þorláksson af Skálhot (1269-98).
  • Håndskrift: AM 122 b, fol (Reykjafjarðabók; kun 3 bl.); AM 220 VI, fol (2 bl.); AM 114, fol; AM 204, fol; BM Add 11.127.
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Árna saga byskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Arnórs þáttr jarlaskálds




Arnórs þáttr kerlinganefs




Aróns saga Hjörleifssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Guðni Jónsson: Arons saga.
    • Norrøn: Guðbrand Vígfusson: "Sturlunga saga", bd. 2, ss. 312-347, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Samtidssaga.
  • Håndskrift: Det ældste pergamentfragment (AM 551 D β 1, 4to) stammer fra ca. 1400, ellers er sagaen kun bevaret i papirhåndskrifter fra 17. årh. (AM 212, fol; AM 426, fol)
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Áróns saga Hjörleifssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ásbjarnar þáttr Selsbana
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: þáttr. “Adskillige kapitler i Ólafs saga helga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 2).
  • Håndskrift: Flateyjarbók
  • Litteratur:




Ásbjarnarkviða




Ásmundar rímur flagðagæfu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer, som nu - bortset fra nogle få vers - er tabt. Der menes at have eksisteret en saga - Ásmundar saga flagðagæfu - som rimerne kunne være skrevet over.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ásmundar rímur flagðagæfu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ásmundar saga Atlasonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ásmundar saga Atlasonar er en fortælling, som stammer fra det 19. årh. om en ung islænding, som kong Olaf Tryggvason sender ud på en farlig rejse; efter mange drab vender han tilbage til Island.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: Lbs 2307, 4to
  • Litteratur:




Ásmundar saga berserkjabana




Ásmundar saga flagðagæfu




★ Ásmundar saga Grankelssonar
  • Beskrivelse: “er en tabt saga om en norsk høvding fra første halvdel af det 11. årh., passager fra teksten genfindes i Hulda og Hrokkinskinna." (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Ásmundar saga kappabana
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: F. W. Horn: Aasmund Kæmpebanes Saga
    • Dansk: Rolf Stavnem: "Asmund kæmpedræbers saga" (Oldtidssagaerne, IV, 2017).
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga.
  • Håndskrift: SKB 7 perg., 4to (ca. 1400); AM 586, 4to (frag., 15. årh.)
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ásmundar saga kappabana (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ásmundar saga ok Tryggva
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En saga, som vel først er forfattet en gang i 1600-1700-tallet. Den består af en blanding af elementer fra de yngste fornaldersagaer og de oprindelige riddersagaer. Asmund, der er fostersøn til den hedenske kong Helge fra Halogeland, forfører dennes datter og må flygte. Hans fosterbroder, Helges søn Tryggve, rejser med ham til Sicilien og gennem forskellige eventyr, går de begge over til den kristne tro." (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: JS 160, fol; BM Add 4884
  • Litteratur:




Ásmundar saga Sebbafóstra
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosagengivelse af rímur.
  • Håndskrift: AM 572 h, 4to; JS 41, 4to
  • Litteratur:




Ásmundar saga Vikings
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen fornaldersaga fra 1500-1600-tallet.
  • Håndskrift: Rask 32; Rask 36; BM Add, 4863; BM Add 24973; BM Add 24969.
  • Litteratur:




Ásmundar saga , Vilhjálms ok Valtara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift: IBR 46, 4to; Lbs 1510, 4to; Lbs1137 8vo.
  • Litteratur:




Ásmundar þáttr Alrekssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i Ásmundar saga Sebbafóstra.
  • Håndskrift: AM 572 a, 4to (17. årh.); NkS 1724, 4to.
  • Litteratur:




Ásu-Þórðar þáttr




Atla saga Ótryggssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. - ”Atla saga Ótryggssonar er en saga, som åbenbart først er fremkommet i 1800-tallet. Den handler om en af sagatidens nordmænd, som efter at have tilbragt sin ungdom som kolbítr, hævner sin far og derefter udvandrer til Island.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: JS 629, 4to; ÍB 837, 8vo.
  • Litteratur:




Atlakviða




Atlamál in grænlenzku




Auðunar þáttr vestfirzka




Augustinus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Augustinus Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift: AM 221, fol (frag., ca. 1300); AM 234, fol; SKB perg. 2, fol; AM 235 fol (14 årh.).
  • Litteratur:




Austrfararvísur






A-knap.png B-knap.png C-knap.png D-knap.png E-knap.png F-knap.png G-knap.png H-knap.png I-knap.png J-knap.png K-knap.png L-knap.png M-knap.png N-knap.png O-knap.png P-knap.png Q-knap.png R-knap.png S-knap.png T-knap.png U-knap.png V-knap.png Y-knap.png Þ-knap.png Æ-knap.png Ö-knap.png