Völuspá III (Bugge)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk Latin
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif Latin Cross.svg
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Latin Cross.svg
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Norrœn Fornkvæði
Sæmundar Edda hins fróða

Af Sophus Bugge
1867

Völuspá



Völuspá III
Hauksbók = Cod. AM. 544, 4to.


1. Hlioðs bið ek allar

helgar kindir
meiri ok minni
mǫgu heimdallar
villtu at ek vafǫdrs
vel │ fram telia
forn spiǫll fira
þau er ek fremz vm man.
2. Ek man iǫtna

ꜳr vm borna
þa er │ forðum
mik fædda hǫfðv:
niu man ek heima
niu iuidiur
miǫtvið męran
fyrir molld ne│ðan.
3. Aar uar allda

þar er ymir bygði

vara sandr ne sior

ne svalar unnir
iǫrð fannz ęfa │
ne vpp himinn
gap var ginnvnga
enn gras ekki.
4. Aadr bors synir
biǫðum of yptu
þeir er │ męran
miðgarð skopu
sol skeinn sunnan
ꜳ salar steina
þa uar grund groin
grænum │ lauki.
5. Sol uarp sunnan

sinni mꜳna

hendiinni hægri
of iodur
sol þat ne uissi
huar hon sali │ ꜳtti
stiǫrnur þat ne uissu
hvar þær stadi ꜳttu
mꜳni þat ne vissi
hvat hann megins │ atti.
6. Þa gengu regin ǫll

ꜳ rǫkstola

ginnheilvg goð
ok vm þat giettuz
nott ok niðium
nǫfn │ vm gꜳfu
morgin hetv
ok miðian dag
vndvrn ok aptan
ꜳrum at telia.
7. Hittuz æsir │
ꜳ idauelli
afls kostuðv
allz freistuðu
afla lǫgðu
auð smiðuðu │
tangir skopv
ok tol giǫrdu.
8. Tefldu itvni

teitir uorv
var þeim uettugis │
vant or gulli
unz þriar komv
þussa meyiar
ꜳmatkar miǫk
or iǫtvn heimvm. │
9. Þa gengu regin ǫll

ꜳ rǫkstola

ginnheilug goð
ok vm þat giættuz
hverer skylldu duergar │
drottir skepia
or brimi bloðgv
ok or blains leggium.
10. Þar uar modsognir
męztr of │ orðinn
duerga allra
enn durinn ann
þeir manlikan
mǫrg of giorðv
duerga i iǫrðu
sem │ durinn sagði.
11. Nyi niði
norðri suðri
austri vestri
alþiofr dualinn.
naar ok nainn
nipingr dainn
ueggr gand alfr
uindꜳlfr þorinn.
12. Bifvʀ bafvʀ
bǫmbvʀ nori
ꜳn │ ok onaʀ
ai miǫðvitnir.
þrar ok þrainn
þror litr ok vitr
nyr ok nyrꜳðr
nv hefi ek │ rekka
reginn ok rꜳðsviðr
rett vm talða.
13. Fili kili

funndin nali

hefti fili
hanaʀ │ ok svidʀ
nꜳr ok nainn
nipingr dáinn
billingr bruni
billdr ok buri
fror forn│bogi
fręg ok loni.
14. Aurvangr iari

eikin skialldi
mꜳl er duerga
i dualins liði │
liona kindum
til lofars telia
þeim er sottu
fra salar steini
ǫrvanga siǫt
til iǫrv valla. │
15. Þar var draufnir
ok dolgþraser
hꜳr haugspori
hlevargr gloinn
skirfir virviir
ska│fiðr ai
aalfr ok yngvi
eikinskialldi.
16. Þat man æ vppi

meðan ǫlld lifir
lang │ niðia tal
lofars hafat.
17. Vndz þriar komu

þussa brudir
ꜳstkir ok ǫflgir
æser │ at husi
fundu ꜳ landi
litt megandi
ask ok emblv
orluglausa
ǫnd þau ne │ attu
oð þau ne hǫfdu
lꜳ ne læti
ne litv goða.
18. Ǫnd gaf oðinn
od gaf │ hęnir
lꜳ gaf loðvʀ
ok litv goða.
19. Ask ueit ek standa

heitir yggdrasill │
hꜳr badmr ausinn
huita auri.
þaðan koma dǫggvar
þęrs i dala falla │
stendr æ yfir grænn
vrðar brunni.
20. Þaðan koma meyiar

margs vitan│di
þriar or þeim sal
er a þolli stendr.
vrd hetv eina
aðra verdandi
skꜳ│ru ꜳ skiði
skulld hina þriðiu.
21. Þær lǫg logðu

þær lif kuru
all│da bǫrnum
ǫrlǫg at segia.
22. Þa gengv regin ǫll

ꜳ rǫkstola

ginnheilugh │ god
ok um þat gięttuz
hverr hefði loft allt
lęvi blandit
ęðr ætt iǫ│tuns
oðs mey gefna.
23. Þorr einn þar vꜳ

þrunginn modi
hann sialldan │ sitr
er hann slikt of fregnn
ꜳ genguz eiðar
orð ok ok særi
maal ǫll │ meginlig
er ꜳ meðal voru. ││
24. Veit hun heimdallar

hlioð um folgit
undir heidvǫnvm
helgum badmi
ꜳ ser hon │ ausaz
ǫrgum forsi
af uedi valfǫdrs
uitu þer enn ęðr hvat.
25. Austr byr hin alldna

i │ iarnvidi
ok feðir þar
fenris kindir
verðr af þeim ǫllum
einna nokkur
tungls t . . │ gari
i trollz hami.
fylliz fiǫrfi
feigra manna
ryðr ragna siǫt
rauðum dreyra
svǫrt verda │ solskin
um sumvr eftir
ueðr ǫll ualynd
uitv þer einn enn ędr hvat.
26. Þat man hon folk│uig

fyrst i heimi
er gullueig
geirum studdi
ok i hǫll hꜳrs
hana brendv
þrysvar bren│dv
þrysvar brendv
þrysvar borna
opt osialldan
þo hon en lifir.
27. Heiði hana hetu

huars │ til hvsa kom
ok vǫlu vel spa
uiti hon ganda
seid hon hvars hun kunni
seid hon huglei│kin
æ var hon angann
illrar bruðar.
28. Þa gengv regin ǫll

ꜳ rǫk stola

ginnheilvg goð
ok vm │ þat giettuz
huart skylldv æsir
afrꜳð giallda
eðr skylldv guðin ǫll
gilldi eiga. │
29. Fleygði oðinn
ok i folk vm skaut

þat var enn folkuig

fyʀ i heimi
brotinn var borð│veggr
borgar ꜳsa
knaattv vanir vig spa
vǫllv sporna.
30. Þa kna vala

vigbond sn│ua

helldr voru harðgior

hǫft or þǫrmum
þar sitr sigyn

þeygi vm sinum
ver uel │ glyiut
vitv þer enn eða hvat.
31. Geyr garmr miǫk

fyrir gnupa │ helli
festr man slitna
enn freki renna
framm se ek lengr │
fiǫlð kann ek segia
um ragna rǫk
rǫmm sigtiva.
32. Sat þar ꜳ haugi

ok │ slo hǫrpu
gygiar hirðir
glaðr egðir
gol yfir
igalguiði
fagr rauðr hani
enn sa fia│laʀ heitir.
33. Gol yfir ꜳsum

gullin kambi
sa vekr hǫlda
at heria fǫðrs
enn annaʀ gelr │
fyr iǫrð neðan
sot rauðr hani
at sǫlum heliar.
34. Sal sier hon standa

solu fiaʀi │
nꜳstrǫndu ꜳ
norðr horfa dyʀ
falla eitrdropar
inn vm liora
sꜳ er undinn salr │
orma hryggium.
35. Ser hon har vaða

þunga strauma
menn meinsvara
ok mordvar│ga
ok þannz annars glepr
eyrna runa
þar savg niðhǫggr
nai framgengna
sleit │ vargr vera
vitv þer enn eða hvat.
36. Geyr nu garmr miok

fyrir gn. h.
f. man sl.
enn f. │
37. Bræðr munu beriaz

ok at bǫnum verðaz

munu systrungar
sifium spilla
hart │ er i heimi
hordomr mikill
skeggǫll skꜳlmǫlld
skilldir klofnir.
38. Vind ǫlld varg│ǫlld

ꜳðr verǫlld steypiz

grundir gialla
gifr fliugandi
man eingi maðr
ǫðrum þyrma. │
39. Leika mims synir
enn miǫtvðr kyndiz
at hínv gamla
giallar horni
hꜳtt blęss │ heimdallr
horn er ꜳ lopti
męler oðinn
við mims hǫfut.
40. Skelfr yggdrasils

askr │ standandi
ymr hid alldna tre
enn iǫtunn losnar
hrædaz allir
ꜳ helvegum
ꜳðr surtar │ þann
sevi of gleypir.
41. Hvat er með ꜳsum

hvat er með alfum
gnyr allr iǫtun heimr │
æsir eru ꜳ þingi
stynia dvergar
fyrir steindyrvm
vegbergs uisir
uitv þer enn eða hvat. │
42. Geyr nu garmr miok

fyrir gnipa helli
f. m.
43. Hrymr ekr austan

hęfiz lind fyrir │
snyz iǫrmungandr
i iǫtunmoði
ormr knyr unnir
enn ari hlakkar
slitr nai │ niðfǫlr
naglfar losnar.
44. Kioll ferr austan

koma munu muspellz

vm lǫgh │ lyðer
enn loki styrir
farar fiflmegir
með freka aller
þeim er broðir
byleistz │ i ferd.
45. Surtr ferr sunnan
með suiga lęvi
skinn af suerde
sol valtifa
griotbiǫrg gnata │
enn gifr rata
troða haler helveg
enn himinn klofnar.
46. Þa kemr hlinar

harmr an│naʀ framm
er oðin ferr
við vlf vega
enn bani belia
biartr at surti
þar man │ friggiar
falla angann.
47. Geyr nu garmr miǫk

fyrir gnipa helli
f. m.
48. Ginn loft yfer │

giǫrð iarðar . eð . .

. . . . . . . . . g . ar
orms . . edvm
. . . oðins svn
ormi męta
uargs at . . . │
uiðars . . . . . . .
49. . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
munu halir al . . .

. . . . . . . . . . ydia
. . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . ││
50. [Sol] ter sortna

sigr folld imar
huerfa af himni
heiðar stiǫrnur │
[ge]isar eimi
ok alldrnari
leikr hꜳr hiti
við himin sialfan.
51. Geyr │ [nu] garmr miǫk
fyrir gnipa helli
festr man slitna
enn freki r. │
52. [Se]r hon vpp koma

ǫðru sinni
iǫrð or ægi
iðia græna
falla for│sar
flygr ǫrn yfir
sꜳ er áa fialli
fiska veiðir.
53. Hittaz æser

i iða │ uelli
ok um molld þinur
matkan dęma
ok minnaz þar
a megin │ doma
ok a fimhultys
fornar runar.
54. Þa munu æser
undrsam │ legar
gullnar tǫflur
i grasi finna
þærs i aardaga
aattar hǫfðv. │
55. Munu osaanir
akrar uaxa
bǫls man allz batna
man balldr ko│ma
bua þeir hǫðr ok balldr
hroptz sigtoftir
vel uelltifar
uí│tu þer enn eðr hvat.
56. Þa kna hęinir
hlvtvið kiosa
er burir byggia │
bræðra tueggia
vindheim viðan
vitv þer enn ęðr hvat.
57. Sal ser │ hon standa
solu fegra
gulli þaktan
a gimle.
þar skolo dyggvar │
drottir byggia
ok vm alldrdaga
yndis niota.
58. Þa kemr hinn ri│ki

at regindomi
ǫflugr ofan
sa er ǫllu ræðr.
59. Kemr hinn │ dimmi

dreki fliugandi
naðr fraann neðan
fra niða
berr sier i │ fiǫðrum
flygr uǫll yfir
niðhoggr nai
nv man hon sǫkk│vaz.





Noter:

1. Hlioðs — vel er tredje, ikke første, 
Linje paa S. 11 i Hskr.; Overskrift mangler.
— 5. villtu, ikke vilka. — 8. man, ikke nam.


2, 4. fædda, ikke fœdda. — 7. miǫtvið, ikke mǫtvið. — 8. fyrir skrevet fͥ, og saaledes almindelig i H.


3, 3. sior, ikke siár. — 7. ginnvnga, ikke ginvnga. — 8. ekki, ikke hvergi.


4, 1. Aadr, ikke Unðz. — 3. męran er ikke ganske tydeligt, men kan dog med Sikkerhed skjelnes.


5, 4. iodur eller ioður, ikke iodor.


6, 3. heilvg, ikke heilǫg. — 6. vm er ikke ganske tydeligt.


7, 2. aa er utydeligt. — 7. t i tangir er utydelig.


8, 4. v i vant er ikke ganske tydelig.


9, 3. ginnheilug, ikke ginheilǫg. — 8. blains eller blams.


12, 1. Bifvʀ bafvʀ, ikke Bifoʀ bafoʀ. — 5. þrainn, ikke þorinn. — 6. þr. l. ok v., ikke þr. v. ok l. — 9. reginn, ikke regin.


13, 4. svidʀ, ikke svidr. Det har dog maaske været Afskriverens Mening at skrive svíoʀ, og hvad man har antaget for ð ser næsten ud til at være o, hvorover der er kommet en tilfældig Streg. — 8. billdr, ikke biltor. — 10. fręg, denne urigtige Form synes H at have, og ikke fręgr; ialfald staar ingen r nede i Linjen efter g, og der synes heller ikke at være tilskrevet nogen r over Linjen.


14, 5. liona er ikke tydeligt, dog, saavidt jeg kan skjelne, ikke lioma.


15, 4. hlevargr, ikke hlęvargr.


17, 1. þriar ikke þrir; dog er Ordet, som det synes, raderet. — 2. þussa brudir, som det synes, raderet; V. 8 har først foresvævet Skriveren. — 3. aastkir, ikke aastgir. — 8. orluglausa, ikke orloglausa.


19, 6. dala, ikke dali.


21, 4. ǫrlǫg, ikke orlǫg.


22, 5 hverr, ikke hverir. — 7. ęðr
skrevet ę . her og oftere i H.


23, 1. vaa, ikke var. — 4. fregnn, ikke fregn. — 6. ok ok to Gange. — 8. voru, som er sidste Ord paa Siden, staar midt i en Linje; Resten af Linjen er ubeskreven.


24, 3. vǫnvm, ikke vonvm. — 5. hon synes at være skrevet ho.


25, 2. i foran iarn kan jeg ikke se. — 7. De to Bogstaver efter t i t..gari ere for mig ulæselige. — 8. trollz eller trǫllz?


25, 9. H har fylliz med liden f, men derforan Punctum. — 11. ryðr, ikke ryðz. — 12. dreyra, ikke dræira. — 16. ein̅ en̅ ęðr, ikke en; enn eðr.


26, 4. geirum eller gęirum? — 4. studdi, ikke studdu. — 7. 8. þrysvar fikke þrisvar) brendv to Gange. — 10. en, neppe enn.


27,4. uiti, ikke vítti. — 5. hvars hun, ikke hvars hon eller hvars. — 7. angan̅, ikke angan.


29, 8. sporna, ikke spornna.


30, 2. vigbond, ikke vígdeild. — sn i snua er ikke ganske tydelige, men kan dog skjelnes. — 3. vͦ d. e. voru, ikke d. e. vm. — 7. glyiut, ikke glyut.


31, 2. gnupa, ikke gnipa; a er ikke tydelig. — 5. fram̅, ikke fram. — 5. lengr, mere kan nu ikke skjelnes, og der har vist aldrig staat lengra. — 8. rǫm̅, ikke rǫm.


32, 8. De tre første Bogstaver i fialaʀ, ere meget utydelige.


33, 5. De to sidste Bogstaver, især den sidste, i gelr ere utydelige; den anden Bogstav i Ordet er sikkert e, og ikke o. — 6. fyr, som det synes, og ikke fur eller fyri.


34, 1. H synes at have sier og ikke ser; Bogstaverne si synes sikre, ogsaa r er temmelig tydelig, derimod e utydelig.


35, 4. r i varga kan jeg ikke skjelne. — 5. þannz, ikke þann.


36, 1. Snarere miok end miǫk.



37,2. verðaz, ikke verða.— 5. 6. Disse to Iinjer mangle ikke i H. — 8. skilldir, ikke skyldir.


38, 1. Vind ǫlld med stor V og derforan Punctum. — 3. 4. grundir gialla, gifr fliugandi synes at være et Brudstykke, som er kommet ind paa en feilagtig Plads.


39, 8. mims, ikke mimis.


40, 7. surtar er meget utydeligt, dog er der, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, skrevet saa og ikke surta, ingenlunde surtz. Af Papirafskrr. fra sidste Halvdel af 17de Aarh. have nogle Surtar, andre Surta. — 7. þann er utydeligt, dog har H, efter hvad jeg med fuld Bestemthed tror at skjelne, saa og ikke þaa. Ogsaa alle Papirafskrr. have þann. — 8. sevi er sikkert. — gleypir, ikke gleypi.


41, 2. alfum, ikke aalfum.


42, 1 miok eller miǫk? — 2. gnipa, ikke gnupa.


43, 2. hęfiz, neppe hefiz. — 2. I fyrir ere de to sidste Bogstaver aldeles utydelige. — 7. niðfǫlr er utydeligt, men H har, efter hvad C. R. Unger og jeg med Bestemthed tro at sé, saa og ikke nauðfǫlr.


44, 5. farar, saaledes, saavidt jeg kan sé, og ikke fara. — 8. i ferd er meget utydeligt.


45, 2. lęvi, saavidt jeg kanse, ikke levi. — 3. skinn, ikke skin. — 4. valtifa, ikke vaatifa.


46, 3. oðin eller oðin̅? — 8. angann, ikke angantyr eller angan.


47, 1. miǫk, ikke miok.


48. Mulig have vi en prosaisk Omskrivning af de 4 første Linjer af dette Vers i SnE. (I, 188): Miðgarðsormr blæss svá eitrinu, at hann dreifir lopt öll ok lög, ok er hann allógurligr. Midgardsormen menes ialfald ved giǫrð iarðar; jvfr. Hym. V. 23: ǫgeín við agni │ sv er god fiá │ vmgiorþ nedan │ allra landa. Egil Skallagrimsson kalder Havet jarðar gjörð (EgilsS. Cap. 82, 2). — 1. Ginn, ikke Gin. — 1. yfer er sidste Ord i Linjen, og intet har været skrevet mellem dette Ord og giǫrð. — 2. De tre nederste Linjer paa Siden i H (fra giǫrð af) have allerede i anden Halvdel af 17de Aarh. været høist utydelige, ti i ingen af de Afskrifter af Völuspá fra denne Tid, der tildels grunde sig paa H, findes noget Spor til disse Linjer. Schevings Bemærkning i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1810, S. 178, at Tabet af de tre Linjer for en Del erstattes ved Papircod. Nr. 282 4to AM., der synes at være en middelbar Afskrift af H, er efter Meddelelse af Jón Sigurðsson urigtig. Det Hskr. i den AM. Samling, som - tildels - maa stamme fra H, er 281 (ikke 282) 4to, men det er som Afskr. ganske upaalideligt i det enkelte. Det Stykke, som her vedkommer os, lyder saaledes:

eɴ bam belia biartur at Surti, þa mun friɢiar falla
Angantyr. Geyr Garmur miok fyrir Gnipa helli
festur mun slitna en̅ freki renna. Gin lopt yfir
þa kemur hin̅ mikli ma/gur Sigfꜹdurs viþar vega,

og saa fremdeles Afskrift af R V. 52, derpaa følger Afskrift af R V. 53. 54, dog med den Afvigelse fra R, at Linjerne Geyrrenna ere indskudte medlem Ordene ryþia og gengr fet i V. 53. Afskriften er, som man vil sé, her tiden noget Værd for os. — 2. giǫrð er utydeligt, dog maa, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, læses saa eller giord, og ikke gini eller bani. — 2. iarðar, ikke viðar. — 2. Ordet efter iarðar er maaske neðan; eð er nogenlunde sikkert, ogsaa aen tror jeg at skimte; derimod kan jeg hverken skjelne Bogstaven nærmest foran eða eller den Bogstav, som følger efter eða. — 3. Mellem det Ord, som jeg har antaget for neðan, og g. ar synes der at være skrevet omtrent 6 Bogstaver. Mellem g og ar staar der en eller to Bogstaver. Bogstaverne g og ar ere nogenlunde tydelige, men ikke sikre. Vi have vel her en Stump af et Verbum i Præs. Ind. Act. 3dje Ps. Sg. — 4. orms synes der at staa, men kun s er fuldkommen sikker. Mellem dette Ord og edv̅ synes der at staa to eller tre Bogstaver. I edvm have vi vel en Levning af et Subst. i Dat. Pl. — 5. Mellem edv̅ og oðins staar der 3 eller 4 Bogstaver. Vigfússon har læst en, men saa staar der, saavidt jeg kan se, ikke. Heller ikke synes der at være skrevet kemr eller gengr. — 5. svn, neppe son. — 6. ormi, ikke itran. — 7. Ikke vargsbr, men, som det synes, uargs at; dog er især t meget utydelig. — 7. Mellem at og uidars har der været skrevet 3 eller 4 Bogstaver.


49. Ved at betragte medfølgende lithographerede Kopi og ved at eftersé, hvor mange Verslinjer der pleier at staa paa en linje i H, vil man sé, at dette Vers efter al Rimelighed maa have bestaat af 8 linjer.


50. Ved Begyndelsen af de 4 første linjer paa S. 13 i H er Pergamentet afrevet; det, som saaledes mangler, er her indklamret. — 1. ter, ikke tecr (i H maatte der desuden have været skrevet tekr): t skjelnes utydelig i Randen af Pergamentet.


52, 2. gnipa, ikke gnupa.


55, 7. uelltifar, saaledes H; dog ser det næsten ud, som om Afskriveren selv har villet rette dette til ualtifar.


56, 2. hlvtvið, ikke hlvt við.


58, 1. k i riki er utydelig.


59, 8. hon med Hage oventil ved h̕en, ikke han.