Forside: Forskjell mellom sideversjoner

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Linje 76: Linje 76:




* [[Omrids af den finske Hedentro (Fibiger)|Omrids af den finske Hedentro]]: – [[Omrids af den finske Hedentro - Forord| Forord]] – [[Omrids af den finske Hedentro - Oversigt| Oversigt]] – [[Omrids af den finske Hedentro - Kalevala| Kalevala]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
* [[Kalevala – en introduktion]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2024)
* [[Kalevala – en introduktion]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2024)
* [[Ulver og Vænelil]] (dansk; ''Axel Olrik'', 1899)
* [[Ulver og Vænelil]] (dansk; ''Axel Olrik'', 1899)
Linje 99: Linje 100:
* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Ymse andre visor og sogor]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Ymse andre visor og sogor]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
* [[Maríu jartegnir - Af Anselmo erchibyskupi|Af Anselmo erchibyskupi]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
* [[Maríu jartegnir - Af Anselmo erchibyskupi|Af Anselmo erchibyskupi]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
* [[Hromund Gripsons saga]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)





Sideversjonen fra 21. mar. 2024 kl. 08:11

Besøg os på facebook    Følg os på twitter       Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? Gi et bidrag og Bli en Heimskringla-venn

HEIMSKRINGLA


HEIMSKRINGLA er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7400 titler.

HEIMSKRINGLA består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.

HEIMSKRINGLA bygger på den opfattelse, at disse tekster – som en del af vor fælles kulturarv – bør være frit tilgængelige for alle.


SHOP



AKTUELT digitalt


Samiske offersten og hellige bjerge i Norge
af Just Qvigstad, 1926.
Samiske helligsteder og kultpladser har til alle tider været knyttet til naturen – et helligt fjeld, en hellig sten, et helligt træ osv. Her tilbad man guderne bl.a. ved at ofre til dem. Til gengæld lovede de at hjælpe med fiskeriet, at sikre jagten og at skaffe tilstrækkelig føde til renerne. Derfor var det naturligt at hilse på en hellig sten eller tale til den, når man mødte den. Næsten alle 16-1700-tals kilder omtaler sådanne helligsteder. Flere af dem – bl.a. Isaac Olsen, Thomas von Westen, Ludvig Paus, Knud Leem – nedtegnede hele lister med samernes offersteder. I 1926 satte Just Qvigstad sig for at lokalisere disse og andre helligsteder. Dette gjorde han i det lille skrift Lappische Opfersteine und heilige Berge in Norwegen, der siden udgivelsen har været en central tekst i forskningen af samisk religion. Nu bringes teksten i dansk oversættelse.


AKTUELT på tryk


Helgensagaer
Ti middelalderlegender om hellige kvinder
Oversat fra oldislandsk af Jesper Lauridsen, 2023
Den, der læser disse helgensagaer, må være forberedt på at blive vidne til ikke bare uhyrlige overgreb og brutale henrettelser, men også skønne mirakler. De gode dør uden undtagelse, men deres død er en storslået sejr, for martyrdøden er lig med evigt liv og en sikker plads mellem ligesindede i Himmerige. De onde vinder således kun tilsyneladende, for de skal naturligvis siden brænde i Helvede for deres ugerninger. Sådan hænger tingene sammen i legendeuniverset.

Bestil bogen her:
Nyeste tekster



      Tidligere Nye tekster

Særlige sider


  • Forfatterindex: Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.
  • Billedarkiv: - Kik ind på Heimskringlas historiske billedarkiv.
  • Kortarkiv: Oversigtskort over vigtige sagasteder.
  • Biografisk oversigt: - Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.
Om HEIMSKRINGLA-projektet og folkene bag det