Sangen om Harbard (Olaf Hansen)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Olaf Hansen: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint

Den ældre Edda

Oversat af
Olaf Hansen
1911

Sangen om Harbard

Thor drog engang fra Østerleden og kom til et Sund. Paa den anden Side af Sundet laa Færgemanden med sin Baad. Tor raabte:

1.
Hej, du derovre
paa den anden Side Sundet!

Færgemanden:

2.
Hej, du der raaber,
saa det runger! Hvad godt?

Tor:

3.
Sæt mig over! Du faar alt,
hvad du kan æde i Morgen.
Der er noget i min Pose,
du næppe fik bedre.
Jeg fyldte mig hjemme,
førend jeg gik,
med Havre og Sild
og kan sagtens holde ud.

Færgemanden:

4.
Har du ej bestilt andet,
saa vær ikke for kry:
Det er galt fat hos dig,
jeg har hørt, din Mor er død.

Tor:

5.
Det Budskab er det værste,
man har bragt mig endnu.

Færgemanden:

6.
Du faar ingen til at tro,
du har tre gode Gaarde -
en barbenet, laset
Landstryger er du.

Tor:

7.
Kom nu hid med din Baad!
Se, her kan du lande.
Hvem ejer den forresten? -
Saa ro dog engang!

Færgemanden:

8.
Baaden er Hildolfs,
han har bedt mig passe Farten.
Min raadsnilde Herre
bor i Radeyjarsund.
Og han vil ej ha' Slyngler
eller Hestetyve i.
Sig derfor, hvem du er,
vil du over med mig.

Tor:

9.
Jeg skal sige, hvem jeg er,
trods det onde, jeg har gjort jer,
og hvad Slægt jeg er af:
Jeg er Odins Søn,
Meiles Bror
og Magnes Far,
Gudernes stærke Hersker -
du staar for selve Tor.
Sig du nu til Gengæld,
hvad du er for en!

Færgemanden:

10.
Harbard er mit Navn,
og jeg nævner det gerne.

Tor:

11.
Hvorfor ikke ogsaa det,
hvis du intet har gjort?

Harbard:

12.
Hvad jeg end kan have gjort,
faar du aldrig Bugt med mig.
Dør jeg, er Skylden
min Skæbnes, ikke din.

Tor:

13.
Naar jeg bare kunde naa dig,
uden Bylten blev vaad
saa skulde jeg lukke
din lede Mund i.

Harbard:

14.
Kom kun over, hvis du tør!
Jeg vil ikke rende for dig.
Du skal møde en Mand,
der kan maale sig med Hrungner.

Tor:

15.
Du minder om Kampen,
jeg kæmped med Hrungner,
den stolte Jætte
med hans Stenhovedklump.
Han maatte dog ned,
hvor nødig han vilde.
Hvad gjorde du
i den Tid, Harbard?

Harbard:

16.
Jeg var ude hos Fjølvar
hele fem Vintre.
Algrøn hedder Øen,
vi opholdt os paa.
Der gik vi i Kamp,
hugged Kæmper ned,
havde meget for
og Mod paa Kvinder.

Tor:

17.
Naaed I noget hos dem?

Harbard:

18.
De muntre, vi fandt,
var ej føjelige nok,
de kloge, vi fandt,
ikke kærlige nok.
De flettede Reb
af rindende Sand,
gravede Grund
i en dyb Dal:
Jeg overlisted
hver eneste af dem
sov hos de Søstre syv,
vandt al deres Gammen og Gunst.
Men du, Tor, hvad gjorde du?

Tor:

19.
Jeg dræbte Tjaze,
den drabelige Jætte,
kasted Alvaldes Søns
Øjne til Himmels.
Der straaler de om
mine store Bedrifter
til den alleryderste Stund.
Hvad gjorde du
i den Tid, Harbard?

Harbard:

20.
Jeg magtstjal mange
af Mørkets Hekse -
hver gik fra sin Mand til mig.
Jeg troede Hlebard
var en tapper Jætte,
han gav mig en Trolddomsten -
jeg stjal ham Forstanden fra.

Tor:

21.
Det var en tarvelig Tak
for saadan en god Gave.

Harbard:

22.
Hvad der gaar fra den ene,
faar den anden godt af.
Hver maa sørge for sit. -
Men du, Tor, hvad gjorde du?

Tor:

23.
Jeg var østerude,
rydded op blandt Jætternes
grusomme Kvinder,
da de gik til Bjærget.
Der blev altfor mange Jætter,
hvis ingen døde.
Hvad gjorde du
i den Tid, Harbard?

Harbard:

24.
Jeg drog om i Valland,
hvor jeg vejrede Kamp,
hidsed Fyrster op,
skabte aldrig Forlig -
Odin faar Jarlerne,
der ender paa Valen,
men Tor Trællenes Slægt.

Tor:

25.
Ingen As fik
de Folk, han skulde,
havde du for megen Magt.

Harbard:

26.
Du har Kraft nok,
men knapt med Mod.
Fejghed og Angst
drev dig ind i Handsken -
Du saa ud som alt andet end Tor -
sad og rysted
af Rædsel, turde
hverken nyse eller fise
af Frygt for Fjalar.

Tor:

27.
Harbard, din Deje,
jeg dræbte dig straks,
hvis min Arm kunde naa derover.

Harbard:

28.
Hvorfor strække sig saa langt
for saa lille en Ting?
Men du, Tor, hvad gjorde du?

Tor:

29.
Jeg var østerude,
Aaen jeg værged,
Svarangs Sønner
vilde søge at dræbe mig.
De kasted med Sten,
men jeg stopped deres Kasten.
Hvad gjorde du
i den Tid, Harbard?

Harbard:

30.
Jeg var ogsaa østerude,
gik ind til Einherja;
den linhvide lo,
vi holdt lønlige Møder,
jeg glad ved den skønne,
den skønne ved mig.

Tor:

31.
Der var værd at være.

Harbard:

32.
Men, Tor, den linhvide løb.
Hvorfor hjalp du mig ej, da det kneb?

Tor:

33.
Jeg skulde nok have hjulpet,
naar jeg blot havde været tilstede.

Harbard:

34.
Jeg tror dig gerne, Tor -
men du gik mig for tidt fra dit Ord.

Tor:

35.
Jeg gnaver dog ikke Hæle
som en gammel Hudsko ved Vaar.

Harbard:

36.
Men du, Tor, hvad gjorde du?

Tor:

37.
Jeg laa paa Læsø,
lamslog Bersærkernes
Skarnskvinder der,
som bedrog alt Folket.

Harbard:

38.
Fy, det var fælt gjort, Tor!
Man maa ej lægge Haand paa en Kvinde.

Tor:

39.
Det var Ulvemødre
og ikke Kvinder,
de skubbed mit Skib,
saa det skjalv i Støtterne,
svang Jærnkøller mod mig
og jagede Tjalfe.
Hvad gjorde du
i den Tid, Harbard?

Harbard:

40.
Jeg var i den Hær,
som drog hid til Kamp,
svinged Fanen,
farvede Spyd.

Tor:

41.
Du vover at minde
om en Ufærd som den.

Harbard:

42.
Tag hvilkensomhelst
Haandring til Bod,
som de, der skal lave
Forliget, bestemmer.

Tor:

43.
Hvem lærte dig saadanne
smædende Ord?
Saa smædende Ord
har jeg aldrig hørt.

Harbard:

44.
Mænd under Mulde.
gamle og graa,
som huses i Hjemmets Høje.

Tor:

45.
Dysserne gav du
for godt et Navn -
Kan de hedde Hjemmets Høje?

Harbard:

46.
Saadan synes nu jeg.

Tor:

47.
Du skal ønske, din Tunge
havde tumlet sig mindre,
vader jeg ud og over.
Jeg tror, du vil hyle
mer højt end en Ulv,
naar Hamren begynder at hugge.

Harbard:

48.
Gaa hjem og se, hvem Sif
har i Sengen hos sig.
Gør det heller af med ham -
dit Hus er dig nærmest.

Tor:

49.
Pas paa din Mund, Mand!
Der er Magt i din Ondskab.
Din lede, fejge Pjalt -
det er Løgn i din Hals.

Harbard:

50.
Det er sandt, hvert Ord.
Faar du ikke Hastværk?
Du var allerede langt
(var du ovre hos mig).

Tor:

51.
Harbard, din Deje,
det er din Skyld, jeg sinkes.

Harbard:

52.
Jeg troede ikke.
at Asator
kunde standses af saadan en Stymper.

Tor:

53.
Hør efter, hvad jeg siger!
Kom over med Baaden!
Lad os ikke skændes mer!
Tag mig med ombord!

Harbard:

54.
Gaa væk fra dette Vand -
jeg vil ikke færge.

Tor:

55.
Lad saa være, men vis mig,
hvad Vej jeg skal gaa.

Harbard:

56.
Det er let at nægte -
der er langt at vandre:
Find først Stokken!
Gaa saa frem til Stenen!
Hold videre til venstre!
Spørg om Vej til Verland.
Der vil Fjørgyn tage
mod Tor, sin Søn,
og vise ham Ættens
Veje til Odin.

Tor:

57.
Kan jeg naa did i Dag?

Harbard:

58.
Jeg tror, det bliver trælst -
vi faar Tø med Solen.

Tor:

59.
Jeg har nok af at høre
paa haanlige Svar.
Jeg skal takke for sidst,
hvis vi ses igen.

Harbard:

60.
Gaa med Hud og Haar
lige lukt i et Troldgab!

---

Anmærkninger:

Overskriften. Harbard (”Graaskæg”), et Odinsnavn.
Vers 5. Derefter synes der at være udfaldet: et Spørgsmaal af Harbard, hvem Tor er, og et undvigende Svar fra Tor, at han er en Storbonde med tre Gaarde.
Vers 8:1. Hildolf (”den krigeriske Ulv”), ellers ukendt.
Vers 9:5. Meile, en Søn af Odin. Omtales i Eddaen kun her.
Vers 12. Meningen er: Ved sin egen Kraft vil Tor aldrig kunne faa Bugt med ham.
Vers 14:4. Hrungner: en Jætte med Hoved, Hjærte og Skjold af Sten. Blev fældet af Tor paa Grjotunagaard (Se Gylfaginning, Finnur Jónssons Gengivelse, Side 83-86).
Vers 16:1. Fjølvar nævnes ellers ikke.
Vers 18:5,8. Meningen er: de gjorde fortvivlede, men forgæves Anstrengelser for at undgaa mig.
Vers 20. Dette Æventyr omtales kun her.
Vers 24:1. Valland, d.e. Slagmarklandet.
Vers 26:9. Fjalar d.e. Utgardeloke.
Vers 28:2,3. Svarang, en Jætte. Aaen er vel Ifing. Grænsefloden mellem Guder og Jætter.
Vers 29:2. Einherja, vel en Jættekvinde.
Vers 39:6. Tjalfe, Tors Følgesvend siden hans Færd til Utgardeloke. Den Myte, der sigtes til i Verset ellers ukendt- som saa meget andet i dette Digt.
Vers 43. Haanen ligger vel i, at Tor skulde tage mod Bøder og ikke hævne sig.
Vers 48:1. Sif, Tors Hustru.
Vers 56:6. Verland d.e. Menneskenes Land.
Vers 36:7. Fjørgyn d. e. Jord.