Vǫlsungakviða

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

De gamle Eddadigte

Udgivne og tolkede af

Finnur Jónsson

G. E. C. Gads Forlag

København, 1932

Vǫlsungakviða

Hér hefr upp kvæði frá Helga Hundingsbana ok þeira Hǫðbrodds.

1.

Ár vas alda

þats arar gullu,

hnigu hęilǫg vǫtn

af himinfjǫllum,

þá hafði Hęlga

hinn hugumstóra

Borghildr borit

í Brálundi.

---

Ár vas o. s. v.: denne el. lign. begyndelse findes flere steder, men altid i yngre digte (Gudr.kv. I, Sigsk., Oddrgr., jfr. Hym.). — arar gullu: af glæde over en helts fødsel. — hęilǫg vǫtn: hellige vande; udtrykket findes også i Grimn. 30, men her kan betydn. ikke være den samme; heller ikke er det klart, hvad der her menes med himinfjǫll (egennavn el. fællesnavn?); er dette kenning for ‘skyerne’, hellige da, fordi regnen (tordenregnen?) kommer fra himlen, gudernes bolig. — Borghildr: er Sigmunds hustru. — Brálundi: et ukendt og mytisk sted.

---

2.

Nótt varð í bœ,

nornir kómu,

þærs ǫðlingi

aldr of skópu,

þann bǫ́ðu fylki

frægstan verða

ok buðlunga

baztan þykkja.

---

bœ: bygden. — bǫ́ðu: ønskede, omtr. = bestemte.

---

3.

Snøru af afli

ørlǫgþǫ́ttu,

þás borgir braut

í Brálundi;

þær of gręiddu

gollin símu

ok und mánasal

miðjan fęstu.

---

ørlǫgþǫ́ttu: skæbnetråde; snøru hentyder til spindetenen. — borgir: acc., braut upersonl.; grunden til dette angives ikke; man kommer snarest til at tænke på torden og lynnedslag, der fulgte med nornernes komme. Det er vanskeligt her at tænke på ufred og fjendeoverfald. — gręiddu: udrede, udspændte.

---