Helge Hundingsbane I (FM)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
[Denne Helt var en Sön af Sigmund, Volsungs Sön, Frankernes Konge, og Borghilde, en dansk Fyrstinde. Saxo omtaler Helge Hundingsbane som Danmarks Konge. See den store Udg. II, 53-84, 910-11 og Müllers Saga-Bib). II, 43 o. f., 49 o. f. Af dette og det fölgende Qvad er Stoffet taget til de la Motte Fouqvés Helge der Hundingstödter, ein Heldenspiel, 1818].
- 1. Fjærnt var det Aar[1]
- Da Örnene gjalded,
- Hellige Vande randt
- Fra Himmelbjerge. —
- Da havde i Braalund
- Borghilde födt
- Helge den
- Höjmodige.
- 2. Nat var i Borgen,
- Nornerne kom,
- De som den Ædlings
- Alder bestemte,
- Böde ham hædres
- Höjest blandt Fyrster,
- Agtes som best
- Af alle Konger.
- 3. Kraftig de spunde
- Skjæbnens Traad,
- Om Braalunds Borg
- Stormen dundred[2] —
- De udvikled
- Gyldne Baand,
- Midt under Maanens
- Sal dem fæsted.
- 4. Til Öst og til Vest
- De Enderne strakte,
- Gave saa Kongen
- Grændser for Lande.
- Nornen en Kjede
- Kasted mod Nord,
- Og den böd
- Evig holde.
- 5. Et foruroliged
- Ylfingers[3] Frænde
- Og den Qvinde
- Som den Elskte födte.
- Ravn skreg til Ravn —
- Sad paa höjen Træ
- Manglende Föde: —
- "Noget jeg veed.
- 6. Sigmunds Sön
- Staaer i Brynie,
- Et Dögn gammel,
- Nu er Dagen kommen,
- Som Krigernes tindrer
- Skarpt hans Blik,
- Han er Rovdyrs Ven —
- Lad os være glade!" —
- 9. Siden opvoxte
- Ved Venners Barm
- Ædelbaaren Yngling,
- Omstraalet af Glæder.
- Han yded og gav
- Fortjenester[8] Guld —
- Ej sparede Fyrsten
- Blodfarvede Klinger.
- 10. Anföreren længe
- Ej vented paa Kamp;
- Kun til han fyldte
- Femten Vintre;
- Da han den haarde;
- Hunding fælded,
- Som længe behersked
- Land og Folk.
- 11. Af Sigmunds Sön
- Siden fordred
- Gods og Ringe
- Hundings Sönner;
- Hævne de burde
- Paa Konningen
- Stort Pengenam
- Og Faderens Död.
- 12. Ej dem Fyrsten
- Erstatning gav,
- Eller Mandebod
- Slægten yded;
- Han dem forkyndte
- Mörkladne Spyds
- Uvæirs-Storm
- Og Odins Vrede.
- 16. Fyrsten rask
- Fra Ulve-Vrimlen[15]
- Spurgte derom
- Sydlandske Diser,
- Om de hjem med
- Krigerne vilde
- Den Nat fare —
- Landserne toned.
- 17. Men fra Hesten
- Högnes Datter
- Stilled Skjoldes Gny,
- Sagde til Kongen:
- "Vel vi monne nu
- Andre Sysler have,
- End med Ringes Bryder
- Drik at nyde.
- 18. Min Fader sin
- Mö har lovet
- Til den grumme
- Granmars Sön.
- Men jeg haver Helge!
- Hodbrodd den stolte
- Konning svaret,
- Som Sön af en Jætte.[16]
- 19. Den Hærförer kommer
- Om faa Nætter,
- Hvis ham du ej viser
- Til Vaabenstævne
- Eller Möen
- Ham fratager."
- 20. Helge. "Frygt ham kun ej
- Som Isung fælded,[17]
- För skulle Fiender
- Falde end jeg döer."
- 22. "Beder dem i Skynding
- Til Skibene gaa,
- Og fra Brandöe[20] sig
- Berede til Toget."
- 24. Da spurgte Helge
- Hjorleif derom:
- "Har du mönstret de
- Kjække Helte."
- 26. Saa Styreren löfted
- Stavntjældene fra,
- At de Hövdingers
- Mænd opvaagned
- Og Dagens Gry
- Heltene skued.
- Og Ædlinge
- Opdroge til Maste
- Seilene paa
- Varinsfiord.
- 27. Hörtes Aarers Lyd
- Og Larm af Spyd,
- Skjold klang mod Skjold;
- Vikinger[26] fremroede.
- Susende foer
- Under Ædlinge
- Konningens Flaade,
- Langt fra Kysten.
- 28. Saa det hörtes
- Da sammen stödte
- Kulingens Söster,[27]
- Og Kjöle lange
- Som om Brændingen
- Brödes mod Klipper.
- 29. Höje Seil bad Helge
- Höjer op at drage;
- Hæren ingen Havn
- Mod Bölgerne forsvarte;
- Da den frygtelige
- Ægirs Datter
- Sögte Heltenes
- Skibe om at vælte.
- 30. Men Sigrune
- Djærv i Striden
- Ovenfra dem bjerged,
- Skibene med.
- Haardelig vristedes
- Af Rans Hænder
- Konningens Snekker
- Til Gnipelund.[28]
- 32. Den gudbaarne
- Godmund spurgte:
- "Hvo er den Fyrste
- Som for Flaaden raader,
- Da en tallös Hær
- Hid til Land han förer?"
- 33. Sinfiötle sagde
- (Slynged op mod Raa
- Röden Skjold,[31]
- Dets Rand var af Guld —
- Der var en Sund-vogter
- Som svare kunde,
- Og skifte Ord
- Med Ædlinge):
- 34. "Sig du det i Aften
- Naar Svin du mader
- Og eders Tæver
- Trækker til Æde,
- At Ylfinger ere
- Fra Östen komne
- Krigslystne til
- Gnipelund.
- 35. Der vil Hodbrod
- Helge treffe,
- Den Flugt-skyende Helt,
- Midt i Flaaden;
- Ham, som ofte har
- Örne mættet,
- Medens du ved Qværne
- Kyste Trællinder."
- 37. SINF. "Du var en Vala[34]
- Paa Varinsö,
- Ræv-listig Qvinde
- Lögne sammendynged;
- Sagde at du ingen
- Mand i Brynie klædt
- Ægte vilde
- Uden Sinfiötle.
- 39. GODM. "Du blev ej Fader
- Til Fenris-Ulve,
- Ældre end alle
- Som jeg mindes,
- Siden dig gilded
- Ved Gnipalund
- Jættemöer
- Paa Thorsnæs.[37]
- 40. Siggeirs Stifsön du var,
- Laa hjemme under Bænke,
- Og vant til Ulves Tuden
- Ude i Skove;
- Alle Ulykker
- Over dig kom
- Da du din Broders
- Bryst sönderflænged
- Og ved Udaads Værk
- Rygte dig erhverved."
- 42. GODM. "En Dreng uden Sæder
- Tyktes du være,
- Da du Gullners[40]
- Gjeder malked —
- Du en anden Gang
- Var en Jættetös
- Lurvet og laset —
- Vil du trættes meer?"
- 43. SINF. "För vilde jeg
- Ved Frekasteen
- Med dine Lemmer
- Ravnene mætte,
- End eders Tæver
- Trække til Æde
- Eller Galte made —
- Trolde med dig kives!"
- HELGE sagde:
- 44. "Eder Sinfiötle!
- Det sömmede bedre
- En Træfning at pröve
- Og Örnene glæde,
- End saa unyttige
- Ord at vexle,
- Skjönt Ædlinge före
- Feider indbyrdes.
- 45. Ej tykkes mig gode
- Granmars Sönner,
- Dog sömmer Fyrster
- Sandt at tale;
- Ved gyldne (Skjoldes)
- Præg de alt viste,
- At Hjerte de have
- Til Sværdet at drage." — —
- 46. Voldelig de
- Rende lode
- Svipud og Svegjud
- Til Solheime
- Over duggede Dale,
- Dunkle Bakker.
- Mistas Hav[41] oprörtes
- Hvor Mændene foere.
- 47. De Konningen mödte
- I Borgens Port,
- Og ham forkyndte
- Fiendtligt Besög.
- Ude stod Hodbrod,
- Hjelmbedækket,
- Agtede paa sine
- Ætlingers Ridt —
- "Hvi glöder Harme
- Paa Heltenes Kinder?"
- 48. "Hidtil Landet vende
- Hurtige Kjöle,
- Rakke-Hjorte[42]
- Med Ræer lange,
- Skjoldes Mængde,
- Aarer glatte,
- Herlig Fyrste-hær,
- Glade Ylfinger.
- 49. Femten Flokke
- Fare til Land,
- Dog paa Söen dvæle
- Syv Tusinde;
- Her i Havne ligge
- Ved Gnipalund
- Snekker blaasorte
- Smykkede med Guld;
- Der ere blandt dem
- De ypperste Mænd;
- Ej vil nu Helge
- Striden opsætte."
- 51. Opfordrer Högne
- Og Rings Sönner,
- Atle og Yngve,
- Alf den gamle,
- De til Striden
- Gjerne drage,
- Kjækt vi skulle mod
- Volsungerne tage." — —
- 52. Blot det var et Blink
- Da ved Frekasteen
- Mörkladne Vaaben
- Sammenstödte;
- Stedse var Helge
- Hundingsbane
- Forrest i Flokken
- Hvor Kjæmperne strede.
- Ophidset til Kamp,
- Hadende Flugt,
- Haardt og modigt Hjerte
- Havde den Konning.
- 53. Hjelmprydede kom
- Fra Himlene ned
- (Vaabengnyet voxte)
- Fyrstens Beskjærmerinder
- Da sagde Sigrun,
- Höjt flyvende Möe,
- Til Mændenes Hjerte
- Trængte hendes Ord:
- 54. "Lyksalig skal du Konge!
- Over Folket raade,
- Gren af Yngves Æt!
- Og ved Livet Glædes,
- Da du fældet har
- Den flugtskuende
- Hövding, som voldte
- Kjæmpens Död,
- Og dig Konning
- Vel anstaa
- Guldröde Ringe
- Og den rige Mö.
- Lyksalig du
- Skal besidde
- Högnes Datter
- Og Ringstade,
- Sejer og Lande —
- Nu har Striden Ende!"
Noter:
- ↑ El. a) det var i Tidens Ophav (förste Aar) ɔ: i Oldtidens Aar; maaske og figurligen: i Vaartiden. b) i Folkenes (Menneskenes) lykkelige Aar eller Tider.
- ↑ E. O. da Borgene brödes (af Storm eller Kamp). Jvfr. 7de Strophe.
- ↑ Saaledes kaldtes undertiden Volsungerne; Rolf Krake synes og at have været regnet til denne Slægt. See den st. Udg.
- ↑ Her mangler Texten et Ord som synes at være gode (Aar, Tider).
- ↑ Her har Texten et tvivlsomt Ord; see min 19de Anm. i den store Udg. og Brödr. Grimms I, 61.
- ↑ Rimeligvis Ringsted i Sjælland.
- ↑ E. O. Blod-Slange. De nyfödte Sönner bragtes Vaaben forhen af Irlænderne, endnu af Montenegrinerne, med visse Ceremonier.
- ↑ Ordet Verdúng betyder: a) Fortjeneste, b) Livvagt, Krigshær.
- ↑ den Fredegodes, ɔ: en dyb eller lang Fred.
- ↑ Odins Hunde, ɔ: Ulvene.
- ↑ El. Arasteen; et Stedsnavn.
- ↑ El. styrtet.
- ↑ Valkyrier.
- ↑ Luften eller de höje Fjeldegne. Jfr. Str. 8.
- ↑ paa Valpladsen.
- ↑ El. a) en Kat; b) en usel Bondemand. Jfr. Grimm I. c. S. 66.
- ↑ Inddelingen er her noget tvetydig. De fölgende to Linier tilhöre i al Fald Helge.
- ↑ Valkyrierne vare da med blandt Helges Udsendinger.
- ↑ d. e. Guld.
- ↑ Formodentlig Brännö ved den svenske Kyst i Kattegattet.
- ↑ Maaske Heddinge i Sjælland eller Hedinsö (Hiddensee) ved Rügen.
- ↑ Her menes vel Stævns (forhen Stæfns-nes, Stævnsnæs) i hvis Nærhed Strandegaard og Strandhoved endnu ligge.
- ↑ Rimeligvis Helsingöre. Helsíngi er ellers en Ande-Art (anas torqvata).
- ↑ El. Jörfasund, ɔ: Eyrarsund, nu Öresund.
- ↑ Maaske Tune-Herred. Jfr. Str. 8.
- ↑ ɔ: Sökrigerne.
- ↑ Bölgen.
- ↑ Maaske ved Lundby paa Öen Hising.
- ↑ El. i den lune Vig; yndige Bugt.
- ↑ Kong Granmars Sönner.
- ↑ Maaske Krigs- eller Hær-Skjoldet, som Tegn paa erklæret Fejde.
- ↑ And. kold Mund.
- ↑ See herom Fortællingerne i Volsunge-Saga.
- ↑ ɔ: Spaakjælling.
- ↑ El. vidunderlig.
- ↑ I Odins Vaaning (Valhall).
- ↑ Thorslanda heder endnu et Sted paa Hisingen.
- ↑ Et Hestenavn.
- ↑ En berömt Kampplads i Sverrig.
- ↑ En Jættes (Vols. S.)
- ↑ Mist var en af Valkyrierne; Ordet betegner ogsaa Taage, Mulm. Luften er vel hendes Hav (mar) Skyen hendes Hest (mar).
- ↑ Skibe eller Maste; af Rakke, endnu i Dansk et Skibstoug.
- ↑ Jfr. Olafsen i Nordens gamle Digtekunst S. 36
- ↑ E. O. Saarflammen.