Forskjell mellom versjoner av «Forside»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
 
(81 mellomliggende revisjoner av 4 brukere er ikke vist)
Linje 16: Linje 16:
  
 
<center><font face="Optima">
 
<center><font face="Optima">
−
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7300 titler.</FONT COLOR=darkblue></big>
+
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7500 titler.</FONT COLOR=darkblue></big>
  
 
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.</FONT COLOR=darkblue></big>  
 
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.</FONT COLOR=darkblue></big>  
Linje 27: Linje 27:
  
 
<div class="toccolours" style="background-color:#5985c3;color:#fff;font-size:14px;font-weight:bold;">'''<big>'''SHOP'''</big>'''</div>
 
<div class="toccolours" style="background-color:#5985c3;color:#fff;font-size:14px;font-weight:bold;">'''<big>'''SHOP'''</big>'''</div>
 +
 +
 +
[[Fil:Helgensagaer (JL).jpeg|150px|left|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]
 +
 +
[[Fil:Snorre Sturlason og Sturlungerne cover.png|left|150px|link=Heimskringla Reprint]]
  
 
[[Fil:Skriget - cover.jpg|150px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]
 
[[Fil:Skriget - cover.jpg|150px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]
Linje 37: Linje 42:
  
 
[[Fil:Islandske bispesagaer.jpg|150px|link=https://www.amazon.com/-/de/dp/8230357765/ref=tmm_pap_swatch_0?_encoding=UTF8&qid=1695029504&sr=8-3]]
 
[[Fil:Islandske bispesagaer.jpg|150px|link=https://www.amazon.com/-/de/dp/8230357765/ref=tmm_pap_swatch_0?_encoding=UTF8&qid=1695029504&sr=8-3]]
−
 
−
[[Fil:Helgensagaer150px.jpg|150px|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]
 
−
 
−
[[Fil:Nordboerne cover.small.jpg|150px|link=https://www.forlagetunivers.dk/book.php?lang=&id=45]]
 
  
  
Linje 51: Linje 52:
  
  
−
[[Fil:Solformørkelse.jpg|left|180px]]
+
[[Fil:Stöng indgang.jpg|left|200px]]
−
::::::::::<big><big><FONT COLOR=darkblue>'''[[Lovmandens årbog |''Lögmannsannáll'' – Lovmandens årbog]]'''</big></big><br> Oversat af ''Jesper Lauridsen'', 2024.<br>
+
::::::::::<big><big><FONT COLOR=darkblue>'''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Stednavne og førkristne kultsteder]]'''</big></big><br> af ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018.<br>
  
−
::::::::::De islandske annaler er en vigtig kilde til islandsk historie. De rummer optegnelser over såvel udenlandske som hjemlige begivenheder. Annalernes forhold til andre former for historieskrivning (kongesagaer, bispesagaer m.v.) er gensidigt: snart er det annalerne, som henter informationer i sagaerne, snart er det omvendt. <br>Størstedelen af de islandske annaler findes på oldislandsk på '''Heimskringla.no'''. Indtil nu har en enkelt af dem (''Konungsannál'' – '''[[Kongens årbog]]''') været oversat til dansk, men nu foreligger også ''Lögmannsannáll'' – '''[[Lovmandens årbog]]''' – på dansk i en helt ny oversættelse.
+
::::::::::Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes ''sakrale stednavne'', dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på '''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Heimskringla]]'''.
  
  
Linje 62: Linje 63:
  
  
−
[[Fil:Snorre Sturlason og Sturlungerne cover.png|left|180px|link=Heimskringla Reprint]]  
+
[[Fil:Nordens ældste digt - cover.png|180px|left|link=Heimskringla Reprint]]  
−
::::::::::<FONT COLOR=darkblue><big><big>[[Heimskringla Reprint| '''Snorre Sturlason og Sturlungerne''']]</big></big><br>Af ''Fredrik Paasche'', 1922<br>
+
::::::::::<FONT COLOR=darkblue><big><big>'''Nordens ældste digt'''<br>'''– Vølvespå'''</big></big><br>af ''Frederik Hammerich'', 1876<br><br>
  
−
::::::::::Denne bog tegner et portræt af den islandske storhøvding og historiker Snorri Sturlasson og hans slægt. Kilden er Sturlungasaga. Den norske litteraturkritiker Philip Houm skrev således om værket: »Den gamle Sturlungasagaen . . . er et kaos man lett kan gå seg vill i. Jón Helgason har kalt den uleselig, så rotet og innviklet er den. – Fredrik Paasche satte seg fore å bringe orden i kaos. Og han klarte det. Han har, som Francis Bull uttrykker det, 'forenklet og fortettet, ordnet og omgruppert, tilført nytt stoff fra andre kilder og strøket det uvesentlige og uvedkommende, slik at både enkeltmenneskene og helheten er blitt levende'. Derfor ble Paasches bok hilst som en bedrift og et mesterverk, skapt av en som både var vitenskapsmann og kunstner.«<br>Bestil bogen her '''[[Heimskringla Reprint]]'''.</FONT COLOR=darkblue>
+
::::::::::'''Nordens ældste digt - Vølvespå''' er en lille monografi om Eddaens vigtigste digt – ''Vølvens Spådom''. Frederik Hammerich sætter digtet ind i den historiske ramme og med stor indlevelse gennemgår han digtets hovedtemaer og deres betydning blandt andet i lys af den spirende kristendom. I bogens sidste del giver forfatteren sit bud på en oversættelse af digtet sidestillet med den oldislandske tekst.<br><br>
 +
::::::::::Bestil bogen her: <sub><big><big><big><big><big>&#10148;</big></big></big></big></big></sub> [[Fil:Bestillingsknap blue.jpg|30px|link=Heimskringla Reprint]]</FONT COLOR=darkblue>
  
 
|-
 
|-
Linje 74: Linje 76:
  
  
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Nittonde Runan (Kalevala, Castrén)| Nittonde]], [[Tjugonde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugonde]] och [[Tjuguförsta Runan (Kalevala, Castrén)| Tjuguförsta Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
 
−
* [[Solkors, ariske vikinger og det urgermanske ideal]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)  
+
* [[Blandt Runosangere og Grædekvinder]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
−
* [[Företal till nya Kalevala]] (svensk; ''Elias Lönnrot'', 1849)
+
* [[Sjunde Sången (Kalevala, Collan)| Sjunde]], [[Åttonde Sången (Kalevala, Collan)| Åttonde]] och [[Nionde Sången (Kalevala, Collan)| Nionde Sången]] af [[Kalevala (Collan)|Kalevala]] (svensk; ''Karl Collan'', 1868)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Sextonde Runan (Kalevala, Castrén)| Sextonde]], [[Sjuttonde Runan (Kalevala, Castrén)| Sjuttonde]] och [[Adertonde Runan (Kalevala, Castrén)| Adertonde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Ólavur Riddararós]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Ymse andre visor og sogor]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+
* [[Gammel tro i Finland]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1932)
−
* [[Maríu jartegnir - Af Anselmo erchibyskupi|Af Anselmo erchibyskupi]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
+
* [[Fjerde Sången (Kalevala, Collan)|Fjerde]], [[Femte Sången (Kalevala, Collan)| Femte]] och [[Sjette Sången (Kalevala, Collan)| Sjette Sången]] af [[Kalevala (Collan)|Kalevala]] (svensk; ''Karl Collan'', 1868)
−
* [[Hromund Gripsons saga]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
+
* [[Mariu vísa]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Episke drag i trollvisone]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+
* [[Finsk tro og finsk galder]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1918)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Trettonde Runan (Kalevala, Castrén)| Trettonde]], [[Fjortonde Runan (Kalevala, Castrén)| Fjortonde]] och [[Femtonde Runan (Kalevala, Castrén)| Femtonde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Ferdinand Ohrt biografi|Folkemindeforskeren Ferdinand Ohrt]] (dansk; ''August F. Schmidt'', 1939)
−
* [[Glimt af samisk religion]] (dansk; ''Baltazar Mathias Keilhau'', 1831)
+
* [[Edvard den Helliges saga]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
−
* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Iven Erningsson]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+
* [[Första Sången (Kalevala, Collan)|Första]], [[Andra Sången (Kalevala, Collan)| Andra]] och [[Tredje Sången (Kalevala, Collan)| Tredje Sången]] af [[Kalevala (Collan)|Kalevala]] (svensk; ''Karl Collan'', 1868)
−
* [[Dragestil, stavkirker og vikingskipsromantikk]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)  
+
* [[Företal till nya Kalevala| Företal]] og [[Inledning (Kalevala, Collan)|Inledning till nya Kalevala]] (svensk; ''Elias Lönnrot'' og ''Karl Collan'', 1868)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Tionde Runan (Kalevala, Castrén)| Tionde]], [[Elfte Runan (Kalevala, Castrén)| Elfte]] och [[Tolfte Runan (Kalevala, Castrén)| Tolfte Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Jatvarðs ríma]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Norrønt svermeri og nasjonalisme i Norden]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)  
+
* [[Magnús saga Erlingssonar (Codex Frisianus)|Magnús saga Erlingssonar]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Sjunde Runan (Kalevala, Castrén)| Sjunde]], [[Åttonde Runan (Kalevala, Castrén)| Åttonde]] och [[Nionde Runan (Kalevala, Castrén)| Nionde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Kullervo – en episod ur Kalevala]] (svensk; ''Carl Gustaf Borg'', 1851)
−
* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Raamund unge]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)  
+
* [[Sigmundar kvæði]] (færøysk;  ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Fjerde Runan (Kalevala, Castrén)| Fjerde]], [[Femte Runan (Kalevala, Castrén)| Femte]] och [[Sjette Runan (Kalevala, Castrén)| Sjette Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Jómsvíkingar]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Maríu jartegnir - Af riddara, er stal, ok vor frv frelste|Af riddara, er stal, ok vor frv frelste]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
+
* [[Den korte saga om Sankt Magnus]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
−
* [[Fortællingen om Judas Iskariot]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
+
* [[Om de hedniska finnarnas gudar]] (svensk; ''Zakarias Topelius'', 1875)
−
* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Ormaalen unge]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+
* [[Kalevala II (F. Ohrt)|Kalevala som Folkedigtning og National-Epos]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Första Runan (Kalevala, Castrén)|Första]], [[Andra Runan (Kalevala, Castrén)|Andra]] och [[Tredje Runan (Kalevala, Castrén)|Tredje Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Metret og dets Ælde (Ohrt)|Metret og dets Ælde]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
−
* [[Föreläsningar i finsk mytologi - Heroer]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1853)
+
* [[Nakað um kvæðir okkara og kvæðayrking]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Fortællingen om biskop Isleif]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
+
* Kalevala som Folkedigtning: [[Sangegne og Sangere (Ohrt)|Sangere og Sangegne – Estland, Ingermanland, Karelen m.v.]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
−
* [[Maríu jartegnir - Af riddara einum|Af riddara einum]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
+
* [[Maríu jartegnir - Vor frv gaf konu aptr vit sitt|Vor frv gaf konu aptr vit sitt]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Finsk Folkesangsforskning; Metode og Resultater (Ohrt)| Finsk Folkesangsforskning; Metode og Resultater]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Er Kalevala et »Folke-epos«? (Ohrt)|Er Kalevala et »Folke-epos«?]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Tilegnelse og Udbytte (Ohrt)|Tilegnelse og Udbytte]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
  
  
Linje 112: Linje 117:
  
 
* '''[[Forfatterindex]]:''' Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.  
 
* '''[[Forfatterindex]]:''' Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.  
 +
 +
* '''[[Temasider]]:''' -  Dyk ned blandt udvalgte temaer. 
  
 
* '''[[Skjaldeoversigt]]:''' Hvem er hvem?  
 
* '''[[Skjaldeoversigt]]:''' Hvem er hvem?  
Linje 124: Linje 131:
  
 
* '''[[Biografisk oversigt]]:''' -  Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.
 
* '''[[Biografisk oversigt]]:''' -  Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.
 +
 +
  
 
|-
 
|-

Nåværende revisjon fra 11. mai 2024 kl. 07:06

Facebook 2.png Besøg os på facebook    Twitter.png Følg os på twitter    Logo 3.png   Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? Gi et bidrag og → Bli en Heimskringla-venn

Dansk.gif

Engelsk.gif

HEIMSKRINGLA


Velkommen transparent.png

HEIMSKRINGLA er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7500 titler.

HEIMSKRINGLA består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.

HEIMSKRINGLA bygger på den opfattelse, at disse tekster – som en del af vor fælles kulturarv – bør være frit tilgængelige for alle.


SHOP


Helgensagaer (JL).jpeg
Snorre Sturlason og Sturlungerne cover.png

Skriget - cover.jpg

FM Edda cover.jpg

Solsönernas Saga cover.jpg

Vikinger i vesterveg.jpg

Islandske bispesagaer.jpg


AKTUELT digitalt


Stöng indgang.jpg
Stednavne og førkristne kultsteder
af Carsten Lyngdrup Madsen, 2018.
Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes sakrale stednavne, dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på Heimskringla.
AKTUELT på tryk


Nordens ældste digt - cover.png
Nordens ældste digt
– Vølvespå
af Frederik Hammerich, 1876

Nordens ældste digt - Vølvespå er en lille monografi om Eddaens vigtigste digt – Vølvens Spådom. Frederik Hammerich sætter digtet ind i den historiske ramme og med stor indlevelse gennemgår han digtets hovedtemaer og deres betydning blandt andet i lys af den spirende kristendom. I bogens sidste del giver forfatteren sit bud på en oversættelse af digtet sidestillet med den oldislandske tekst.

Bestil bogen her: ➤ Bestillingsknap blue.jpg
Nyeste tekster



   Fairytale bookmark gold.svg   Tidligere Nye tekster

Særlige sider


Nokkur handrit2.gif
  • Forfatterindex: Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.
  • Billedarkiv: - Kik ind på Heimskringlas historiske billedarkiv.
  • Kortarkiv: Oversigtskort over vigtige sagasteder.
  • Biografisk oversigt: - Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.


Om HEIMSKRINGLA-projektet og folkene bag det


Scribus Faenza.svg
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Forside&oldid=71618»