Forskjell mellom versjoner av «Forside»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
 
(58 mellomliggende revisjoner av 4 brukere er ikke vist)
Linje 16: Linje 16:
  
 
<center><font face="Optima">
 
<center><font face="Optima">
−
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7400 titler.</FONT COLOR=darkblue></big>
+
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7500 titler.</FONT COLOR=darkblue></big>
  
 
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.</FONT COLOR=darkblue></big>  
 
'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.</FONT COLOR=darkblue></big>  
Linje 28: Linje 28:
 
<div class="toccolours" style="background-color:#5985c3;color:#fff;font-size:14px;font-weight:bold;">'''<big>'''SHOP'''</big>'''</div>
 
<div class="toccolours" style="background-color:#5985c3;color:#fff;font-size:14px;font-weight:bold;">'''<big>'''SHOP'''</big>'''</div>
  
 +
 +
[[Fil:Helgensagaer (JL).jpeg|150px|left|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]
  
 
[[Fil:Snorre Sturlason og Sturlungerne cover.png|left|150px|link=Heimskringla Reprint]]
 
[[Fil:Snorre Sturlason og Sturlungerne cover.png|left|150px|link=Heimskringla Reprint]]
Linje 40: Linje 42:
  
 
[[Fil:Islandske bispesagaer.jpg|150px|link=https://www.amazon.com/-/de/dp/8230357765/ref=tmm_pap_swatch_0?_encoding=UTF8&qid=1695029504&sr=8-3]]
 
[[Fil:Islandske bispesagaer.jpg|150px|link=https://www.amazon.com/-/de/dp/8230357765/ref=tmm_pap_swatch_0?_encoding=UTF8&qid=1695029504&sr=8-3]]
−
 
−
[[Fil:Nordboerne cover.small.jpg|150px|link=https://www.forlagetunivers.dk/book.php?lang=&id=45]]
 
  
  
Linje 52: Linje 52:
  
  
−
[[Fil:Sieidi Stødi Saltfjellet2.jpg|left|180px]]
+
[[Fil:Stöng indgang.jpg|left|200px]]
−
::::::::::<big><big><FONT COLOR=darkblue>'''[[Samiske offersten og hellige bjerge i Norge]]'''</big></big><br> af ''Just Qvigstad'', 1926.<br>
+
::::::::::<big><big><FONT COLOR=darkblue>'''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Stednavne og førkristne kultsteder]]'''</big></big><br> af ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018.<br>
  
−
::::::::::Samiske helligsteder og kultpladser har til alle tider været knyttet til naturen – et helligt fjeld, en hellig sten, et helligt træ osv. Her tilbad man guderne bl.a. ved at ofre til dem. Til gengæld lovede de at hjælpe med fiskeriet, at sikre jagten og at skaffe tilstrækkelig føde til renerne. Derfor var det naturligt at hilse på en hellig sten eller tale til den, når man mødte den. Næsten alle 16-1700-tals kilder omtaler sådanne helligsteder. Flere af dem – bl.a. Isaac Olsen, Thomas von Westen, Ludvig Paus, Knud Leem – nedtegnede hele lister med samernes offersteder. I 1926 satte Just Qvigstad sig for at lokalisere disse og andre helligsteder. Dette gjorde han i det lille skrift ''Lappische Opfersteine und heilige Berge in Norwegen'', der siden udgivelsen har været en central tekst i forskningen af samisk religion. Nu bringes teksten i dansk oversættelse.
+
::::::::::Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes ''sakrale stednavne'', dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på '''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Heimskringla]]'''.
  
  
Linje 63: Linje 63:
  
  
−
[[Fil:Helgensagaer (JL).jpeg|180px|left|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]  
+
[[Fil:Nordens ældste digt - cover.png|180px|left|link=Heimskringla Reprint]]  
−
::::::::::<FONT COLOR=darkblue><big><big>'''Helgensagaer'''</big></big><br><big>'''Ti middelalderlegender om hellige kvinder'''</big><br>Oversat fra oldislandsk af ''Jesper Lauridsen'', 2023<br>
+
::::::::::<FONT COLOR=darkblue><big><big>'''Nordens ældste digt'''<br>'''– Vølvespå'''</big></big><br>af ''Frederik Hammerich'', 1876<br><br>
  
−
::::::::::Den, der læser disse helgensagaer, må være forberedt på at blive vidne til ikke bare uhyrlige overgreb og brutale henrettelser, men også skønne mirakler. De gode dør uden undtagelse, men deres død er en storslået sejr, for martyrdøden er lig med evigt liv og en sikker plads mellem ligesindede i Himmerige. De onde vinder således kun tilsyneladende, for de skal naturligvis siden brænde i Helvede for deres ugerninger. Sådan hænger tingene sammen i legendeuniverset.<br><br>
+
::::::::::'''Nordens ældste digt - Vølvespå''' er en lille monografi om Eddaens vigtigste digt – ''Vølvens Spådom''. Frederik Hammerich sætter digtet ind i den historiske ramme og med stor indlevelse gennemgår han digtets hovedtemaer og deres betydning blandt andet i lys af den spirende kristendom. I bogens sidste del giver forfatteren sit bud på en oversættelse af digtet sidestillet med den oldislandske tekst.<br><br>
−
::::::::::Bestil bogen her: <sub><big><big><big><big><big>&#10148;</big></big></big></big></big></sub> [[Fil:Bestillingsknap blue.jpg|30px|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]</FONT COLOR=darkblue>
+
::::::::::Bestil bogen her: <sub><big><big><big><big><big>&#10148;</big></big></big></big></big></sub> [[Fil:Bestillingsknap blue.jpg|30px|link=Heimskringla Reprint]]</FONT COLOR=darkblue>
  
 
|-
 
|-
Linje 76: Linje 76:
  
  
−
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Indledning: Skandinavien]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
+
 
−
* [[Færøiske Studier]] (norsk; ''Gustav Storm'', 1883)
+
* [[Korsets oprindelse]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
−
* [[Omrids af den finske Hedentro (Fibiger)|Omrids af den finske Hedentro]]: – [[Omrids af den finske Hedentro - Forord| Forord]] – [[Omrids af den finske Hedentro - Oversigt| Oversigt]] – [[Omrids af den finske Hedentro - Kalevala| Kalevala]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
+
* [[Tionde Sången (Kalevala, Collan)| Tionde]], [[Elfte Sången (Kalevala, Collan)| Elfte]] och [[Tolfte Sången (Kalevala, Collan)| Tolfte Sången]] af [[Kalevala (Collan)|Kalevala]] (svensk; ''Karl Collan'', 1868)
−
* [[Kalevala – en introduktion]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2024)
+
* [[Skrímsla]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Ulver og Vænelil]] (dansk; ''Axel Olrik'', 1899)
+
* [[Sjúrðar kvæði, Dvörgamoy]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
−
* [[Den falske Margrete]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)
+
* [[Blandt Runosangere og Grædekvinder]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
−
* [[Frúgvin Margreta]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
+
* [[Sjunde Sången (Kalevala, Collan)| Sjunde]], [[Åttonde Sången (Kalevala, Collan)| Åttonde]] och [[Nionde Sången (Kalevala, Collan)| Nionde Sången]] af [[Kalevala (Collan)|Kalevala]] (svensk; ''Karl Collan'', 1868)
−
* [[Andrias Christian Evensen biografi|Hvem var Andrias Christian Evensen?]] (norsk biografi)
+
* [[Ólavur Riddararós]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Fortællingen om en blærestensoperation]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
+
* [[Gammel tro i Finland]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1932)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Trettieförsta Runan (Kalevala, Castrén)| Trettieförsta]] och [[Trettieandra Runan (Kalevala, Castrén)| Trettieandra Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Fjerde Sången (Kalevala, Collan)|Fjerde]], [[Femte Sången (Kalevala, Collan)| Femte]] och [[Sjette Sången (Kalevala, Collan)| Sjette Sången]] af [[Kalevala (Collan)|Kalevala]] (svensk; ''Karl Collan'', 1868)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Tjuguåttonde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjuguåttonde]], [[Tjugunionde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugunionde]] och [[Trettionde Runan (Kalevala, Castrén)| Trettionde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Mariu vísa]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Draumkvæde-skalden]] (norsk; ''Ivar Mortensson-Egnund'', 1920)
+
* [[Finsk tro og finsk galder]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1918)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Tjugufemte Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugufemte]], [[Tjugusjette Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugusjette]] och [[Tjugusjunde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugusjunde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Ferdinand Ohrt biografi|Folkemindeforskeren Ferdinand Ohrt]] (dansk; ''August F. Schmidt'', 1939)
−
* [[Samiske offersten og hellige bjerge i Norge]] (dansk, ''Just Qvigstad'', 1926)
+
* [[Edvard den Helliges saga]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
−
* [[Sankt Laurentii saga]] (dansk, ''Jesper Lauridsen'', 2024)
+
* [[Första Sången (Kalevala, Collan)|Första]], [[Andra Sången (Kalevala, Collan)| Andra]] och [[Tredje Sången (Kalevala, Collan)| Tredje Sången]] af [[Kalevala (Collan)|Kalevala]] (svensk; ''Karl Collan'', 1868)
−
* [[Draumkvedet]] (norsk; ''Ivar Mortensson-Egnund'', 1927)  
+
* [[Företal till nya Kalevala| Företal]] og [[Inledning (Kalevala, Collan)|Inledning till nya Kalevala]] (svensk; ''Elias Lönnrot'' og ''Karl Collan'', 1868)
−
* [[Vikinghelter, runesteiner og nordisk sjåvinisme i Amerika]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)
+
* [[Jatvarðs ríma]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Maríu jartegnir - Vor frv hialpadi systur or haska|Vor frv hialpadi systur or haska]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
+
* [[Magnús saga Erlingssonar (Codex Frisianus)|Magnús saga Erlingssonar]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Tjuguandra Runan (Kalevala, Castrén)| Tjuguandra]], [[Tjugutredje Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugutredje]] och [[Tjugufjerde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugufjerde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Kullervo – en episod ur Kalevala]] (svensk; ''Carl Gustaf Borg'', 1851)
−
* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Norsk sogeforteljing og visedikting]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+
* [[Sigmundar kvæði]] (færøysk;  ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Nittonde Runan (Kalevala, Castrén)| Nittonde]], [[Tjugonde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugonde]] och [[Tjuguförsta Runan (Kalevala, Castrén)| Tjuguförsta Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Jómsvíkingar]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
−
* [[Solkors, ariske vikinger og det urgermanske ideal]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)  
+
* [[Den korte saga om Sankt Magnus]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
−
* [[Företal till nya Kalevala]] (svensk; ''Elias Lönnrot'', 1849)
+
* [[Om de hedniska finnarnas gudar]] (svensk; ''Zakarias Topelius'', 1875)
−
* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Sextonde Runan (Kalevala, Castrén)| Sextonde]], [[Sjuttonde Runan (Kalevala, Castrén)| Sjuttonde]] och [[Adertonde Runan (Kalevala, Castrén)| Adertonde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+
* [[Kalevala II (F. Ohrt)|Kalevala som Folkedigtning og National-Epos]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Metret og dets Ælde (Ohrt)|Metret og dets Ælde]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* [[Nakað um kvæðir okkara og kvæðayrking]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)  
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Sangegne og Sangere (Ohrt)|Sangere og Sangegne – Estland, Ingermanland, Karelen m.v.]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
  
  
Linje 114: Linje 117:
  
 
* '''[[Forfatterindex]]:''' Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.  
 
* '''[[Forfatterindex]]:''' Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.  
 +
 +
* '''[[Temasider]]:''' -  Dyk ned blandt udvalgte temaer. 
  
 
* '''[[Skjaldeoversigt]]:''' Hvem er hvem?  
 
* '''[[Skjaldeoversigt]]:''' Hvem er hvem?  
Linje 126: Linje 131:
  
 
* '''[[Biografisk oversigt]]:''' -  Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.
 
* '''[[Biografisk oversigt]]:''' -  Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.
 +
 +
  
 
|-
 
|-

Nåværende revisjon fra 17. mai 2024 kl. 17:20

Facebook 2.png Besøg os på facebook    Twitter.png Følg os på twitter    Logo 3.png   Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? Gi et bidrag og → Bli en Heimskringla-venn

Dansk.gif

Engelsk.gif

HEIMSKRINGLA


Velkommen transparent.png

HEIMSKRINGLA er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7500 titler.

HEIMSKRINGLA består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.

HEIMSKRINGLA bygger på den opfattelse, at disse tekster – som en del af vor fælles kulturarv – bør være frit tilgængelige for alle.


SHOP


Helgensagaer (JL).jpeg
Snorre Sturlason og Sturlungerne cover.png

Skriget - cover.jpg

FM Edda cover.jpg

Solsönernas Saga cover.jpg

Vikinger i vesterveg.jpg

Islandske bispesagaer.jpg


AKTUELT digitalt


Stöng indgang.jpg
Stednavne og førkristne kultsteder
af Carsten Lyngdrup Madsen, 2018.
Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes sakrale stednavne, dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på Heimskringla.
AKTUELT på tryk


Nordens ældste digt - cover.png
Nordens ældste digt
– Vølvespå
af Frederik Hammerich, 1876

Nordens ældste digt - Vølvespå er en lille monografi om Eddaens vigtigste digt – Vølvens Spådom. Frederik Hammerich sætter digtet ind i den historiske ramme og med stor indlevelse gennemgår han digtets hovedtemaer og deres betydning blandt andet i lys af den spirende kristendom. I bogens sidste del giver forfatteren sit bud på en oversættelse af digtet sidestillet med den oldislandske tekst.

Bestil bogen her: ➤ Bestillingsknap blue.jpg
Nyeste tekster



   Fairytale bookmark gold.svg   Tidligere Nye tekster

Særlige sider


Nokkur handrit2.gif
  • Forfatterindex: Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.
  • Billedarkiv: - Kik ind på Heimskringlas historiske billedarkiv.
  • Kortarkiv: Oversigtskort over vigtige sagasteder.
  • Biografisk oversigt: - Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.


Om HEIMSKRINGLA-projektet og folkene bag det


Scribus Faenza.svg
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Forside&oldid=71680»