** <FONT COLOR=49727E>''Dansk:''</FONT> Ferdinand Ohrt: [[Kalevala (F. Ohrt)|Kalevala]].
** <FONT COLOR=49727E>''Dansk:''</FONT> Ferdinand Ohrt: [[Kalevala (F. Ohrt)|Kalevala]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Matthias Alexander Castrén: [[Kalevala (Castrén)|Kalevala]] (Gamla Kalevala).
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Karl Collan: [[Kalevala (Collan)|Kalevala]] (Nya Kalevala).
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Kalevala er en samling af gamle sagaer, sange og myter fra den finske mytologi. Værket er samlet og sammensat af Elias Lönnrot (1802–84).
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Kalevala er en samling af gamle sagaer, sange og myter fra den finske mytologi. Værket er samlet og sammensat af Elias Lönnrot (1802–84).
Beskrivelse: Tabt heltedigt, hvortil der refereres i Helgakviða Hundingsbana II. "Káruljóðum: dette digt er fuldstændig tabt. Indholdet deraf genfindes (tildels) i Hrómundr Greipssons saga (og rimer)." (Finnur Jónsson: De gamle eddadigte, s. 221.) Ikke omtalt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Note: »Den förlorade dikten Károlióð har ännu förelegat författaren till Hrómundar saga Greipsnonar. Af denna saga få vi veta, att Helge Haddingiaskate skyddades af valkyrjan Kara, hvilken i en svans hamn sväfvade öfver honom. I en strid mot Hromund svingade han dock sitt svärd så högt, att han tillfogade sin älskade ett dödligt sår. Då erkände han, att lyckan vikit ifrån honom, hvarpå Hromund klöf hans hufvud.« (Karl Ljungstedt: Valda sånger ur den poetiska Eddan, s. 124).
Litteratur: Finnur Jónsson: Völsungakviða hin forna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Håndskrift: AM 233 a, fol; AM 238, fol frag. II, SKB perg. 2, fol.
Litteratur:
Katrínardrápa
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: "Katrínardrápa er en 1400-tals drape, som er digtet i hrynhent versemål. Det handler om den hellige Katharina fra Alexandria og er baseret på Katerine saga. Digteren kalder sig Kálfr (på latin vitulus vates, Kálfr broðir Hallsson), og benævner sig frater. Han er også forfatter til Völsunga rímur" (Kilde: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur")
Dansk: C. C. Rafn: Om Kjartan Olafssøn i “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 18-31, 33-35, 69-70, 224-229, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr. “Er en ændret version af den tragiske historie om Kjartan Ólafsson fra Laxdæla saga. K. Þ. Ó, findes i Flateyjarbók og andre håndskrifter af Ólafs saga Tryggvasonar in mesta.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Romantisk fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Håndskrift: Lbs 677, 4to.
Litteratur:
Klerka rímur
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: "Klerka rímur også kaldet Klerkaspil, er en versbearbejdning fra det 15. årh. af en komisk fortælling om to gejstlige i Paris, hvoraf den ene er troldkyndig og derved vinder en prinsesses hånd." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet. Latinsk titel: »In translacione sancti Kanuti«
Håndskrift:
Litteratur:
Knúts saga helga
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39) Simek/Pálsson finder det tvivlsomt. (“Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Håndskrift:
Litteratur:
Knúts saga kappsama
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Håndskrift:
Litteratur:
Knúts saga lávarðar
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39).
Håndskrift:
Litteratur:
Knúts saga ríka
Beskrivelse: Tabt saga om Knud den Store. Snorre benytter den som kilde i Magnúss saga góða (i Heimskringla) under titlen Saga Knúts ins gamla, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Håndskrift:
Litteratur:
Knúts saga (Steinssonar) heimska
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. XI, s. 157-357, findes i E-Bibliotek.
Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
Beskrivelse: Kongesaga. - ”Knytlingasaga (det er: Knud den stores efterfølgeres, indtil Knud den 6te, altså lige så langt som Sakso går) er et hovedskrift for Danmarks ældste historie, fra Gorms regerings begyndelse til 1186. Den første del til Sven Estridsøns død er kortfattet, men det følgende (1076-1086) er meget udførlig fortalt. Slutningen (de sidste hundrede år) støtter sig uden tvivl til dansk tradition. Affattelsestiden er omtrent 1250, og forfatteren er vistnok Ólafr Hvítaskáld, der en tidlang opholdt sig hos kong Valdemar den 2den. Sproget er noget stift og kunstlet. ”(Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 73).
Håndskrift:
Litteratur:Finnur Jónsson: Knytlingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Beskrivelse: Lille anonym krønike om Knud den Helliges død. Skriftet, der stammer fra omkr. 1100, har titlen Passio Sancti Kanuti regis et martyris.
Håndskrift:
Litteratur:
Konráðs rímur keisarasonar
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: "Konráðs rímur keisarasonar, er en versbearbejdning af Konráðs saga keisarasonar. Må antages at stamme fra omkr. 1500." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Håndskrift:
Litteratur:Finnur Jónsson: Konráðsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Litteratur:Finnur Jónsson: Konráðssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Konukjör
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: "Konukjör (»Hustruvalg«) findes i Stockh. hds. 22, 4° perg. og handler (20 vers) om en hustrus egenskaber »idet digteren fremhæver modsætningen mellem den pragtsyg-hovmodige og stille huslige kvinde« (FJ)
Håndskrift:
Litteratur:Finnur Jónsson: Konukjör (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Beskrivelse: "Kongespejlet, Konungs skuggsjá (speculum regale). Grunden til dette navn angiver forfatteren selv i indledningen eller fortalen: «det smukke navn skulde skaffe bogen læsere, og de givne forskrifter gælde ligeså vel kongens som andre menneskers sæder; kongen bør således ofte se i dette spejl.» Dernæst angives den plan først at omhandle købmænds idrætter og sæder, dernæst kongers, høvdingers og deres mænds, derefter gejstlighedens (de lærdes), endelig bønders og almuens. Af disse fire parter er imidlertid kun de to første udførte, enten fordi forfatteren ikke er kommen videre eller — hvad der dog er usandsynligt — fordi det øvrige er tabt. Der er i håndskrifterne ikke spor af, at værket har været større end det nu er. Bogen er sikkert skreven i Norge og om ikke af kong Sverre selv, så af en Nordmand, der hørte til Sverres parti og omgivelser, i den nordlige del af landet (Hálogaland). Forfatteren ønsker selv, at hans navn skal være ukendt, for at man i bedømmelsen af skriftet kun skal se på sagen, ikke på personen. Angående affattelsestiden er det sikrest at sætte den efter Sverres regeringstid eller efter 1200, ikke langt ned i den følgende ridderlige tid under Sverres efterfølgere (1250). Den ældste fortrinlige skindbog, som indeholder skriftet, må også være fra midten af 13de århundrede, og er måske en afskrift af originalen. At skriftet vandt stort bifald og blev meget læst, derom vidner de talrige afskrifter; at dets anskuelser (opposition mod gejstligheden, hævden af kongemagten) gjorde sig gældende, spores tydeligt af ånden i den norske statsstyrelse og lovgivning, der fulgte efter. Foruden politiske og moralske spørgsmål afhandles også meget henhørende til naturvidenskab og naturhistorie; alt vidner om en høj grad af kultur og dannelse, en vakt religiøs og sædelig sans og slebenhed i omgangslivet. Det har derfor altid med rette været anset for en sand pryd i den gamle literatur, og sprog og udtryk er sirligt og rent, fyldigt og klart, om end noget retoriserende." (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58f). Se også Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Håndskrift:
Litteratur:Finnur Jónsson: Konungsskuggsjá (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Dansk: Finn Hansen: Kormaks saga (Islændingesagaerne, I, 2014).
Dansk: Historiske Fortællinger, findes i E-Bibliotek.
Norsk: Knut Ødegård: Kormaks saga (Islendingesagaene, I, 2014)
Engelsk: E. E. Kellett: “The Northern Saga” findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Kormaks saga fremstiller begivenheder fra 930—984 i Miðfjörðr. Skjalden Kormakr Ögmundsson elsker Steingerðr; hans mange kærlighedsviser i denne anledning, rejser, holmgang (med angivelse af holmgangslovene) o. s. v. Fortællingen er usædvanlig romantisk, men dog vel fra 12te århundrede, og giver et billede af heltens urolige og eventyrlige liv. Af sangene er dog måske mange ikke af ham, men senere indskudte.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 60).
Håndskrift:
Litteratur:Finnur Jónsson: Kormákssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kraka saga ok Bjólmars
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet. ”Krákumál eller Loðbrókarkviða er også et mærkeligt kvad fra hedenskabens tid, om det end ikke er af Ragnar lodbrog selv, som siges at have digtet det i ormegården, eller af Brage eller hans dronning Kråka. Det indeholder en opregning af kongens bedrifter i 29 strofer i den ældre slags dróttkvæði på 10 linjer, hvoraf den første er et omkvæd (hjuggu vér með hjörvi), og ender med den døendes glæde ved tanken om hævn.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 34).
Håndskrift:
Litteratur:Finnur Jónsson: Krákumál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Beskrivelse: Islændingesaga om kristendommens indførelse på Island. - ”Kristnisaga, beretning om kristendommens indførelse på Island, fremstiller kortelig landets historie fra 980 til 1120, især hvad det gejstlige angår, og et tillæg (Þáttr af Ísieifi biskupi) går til 1146. Man har tillagt Are frode dette skrift, som synes ført i pennen før 1200, om end den form, hvori vi have det, kan være noget yngre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 55).
Håndskrift:
Litteratur:Finnur Jónsson: Kristnisaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kristni þáttr
Grundtekst:
Norrøn: Gudbrand Vigfusson og Carl Richard Unger: Kristni þáttr.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 175-188, 206-216, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr; ”997-1000. I Ólafs saga Tryggvasonar i Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 69). "Einar Ól. Sveinsson antager, at dette afsnit om kristendom i (Njals) saga oprindelig udgjorde en seperat skrevet Kristni þáttr, specielt med sigte på den sydøstlige del af landet og efter al sandsynlighed skrevet i begyndelsen af det trettende århundrede i augustinerklosteret i þykkvabær (grundlagt 1168)" (Dag Strömbäck: The Conversion og Iceland, 1975)
Beskrivelse: Et lille afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 17-18, som på baggrund af Adam af Bremens De hamburgske ærkebispers historie fortæller om de danske konger Gorm, Harald og Svend og om de svenske konger Erik Sejrsæl og Olaf Skotkonge. – Samme som Ór Hamborgar historíu.
Beskrivelse: "Króka-Refs rímur, er en versbearbejdning af Króka-Refs saga. Må antages at stamme fra det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Håndskrift:
Litteratur:Finnur Jónsson: Krókarefsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Þorsteins draumr Þorvarðssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 70).
Håndskrift:
Litteratur:Finnur Jónsson: Kumlbúaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kvad
Kvad eller kvæde, islandsk kvæði, betyder en sang eller digt, oprindelig blot »noget, der fremsiges« med rytmisk tonefald (at kveða = udtale, fremsige). Bruges nu mest om de gamle digte som en Slags artsbetegnelse (Eddakvad, skjaldekvad, ved siden af Eddadigte osv.) eller som en mere højtidelig betegnelse for sang, vise i almindelighed F. J.
Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Valgarðr á Velli, (1000-tallet).
Håndskrift:
Litteratur:
Kötludraumr
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: Blandt nogle digte fra perioden 1450-1550, som kun er "versificerede æventyr" er der et digt, som ifølge Finnur Jónsson indtager en særstilling. Det er den såkaldte Kötludraumr. ”Katla, der drømmer, siges at have været høvdingen Már til Reykjaholars hustru; hun faldt engang i søvn og sov i 4 dage uden at man kunde vække hende. Sagen var den, at hun drømte, at en alvekvinde kom til hende og førte hende til sit hjem, hvor alvekvindens søn lå syg af elskov til Katla. Mod sin vilje blev hun hans hustru og blev frugtsommelig ved ham. Hun fødte en søn, der fik navnet Ari; hun fortalte sin mand del hele, og han tog sagen meget ædelmodigt. Ari blev en lykkelig mand. Et eller andet gammelt familjesagn synes at ligge til grund. Det er vel forfattet på Vestlandet.” (FJ)
Håndskrift:
Litteratur:Finnur Jónsson: Kötludraumr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
