Qvad om Brynhilde 2 (FM)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
|
|||
|
|
|
||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
|
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
[See her foran S. 60. I Volsungasaga kaldes det Digt, hvortil disse Stropher höre: Qvadet om Brynhilde. Den svenske Udgave foretrækker Titelen: det tredie Qvad om Sigurd. See ellers den store Udg. II, 246-56, 934-36. Saga-Biblioth. II, 72-73. 111-114, 251-53].
- 1. GUNNAR. "Hvi er du Brynhilde
- Budles Datter!
- Fuld af Ulykker
- Og Myrdetanker?
- Hvilken Skyld har Sigurd
- Sig paadraget,
- At du den Tappres
- Liv vil röve?"
- 2. BRYNHILDE. "Mig har Sigurd
- Svoret Eder —
- Svoret Eder,
- Idel Lögne![1]
- Han da mig sveg,
- Naar han mig skulde
- Ene alle Eder
- Oprigtigst bevare."[2]
- 3. HÖGNE. [3] "Dig har Brynhilde,
- Uhelds Stifterinde,
- Egget til Vrede,
- Ondt at fuldbyrde.
- Gudrun hun formener
- God Forening, [4]
- Og siden dig selv
- Sig at beholde." [5] —
- 4. Nogle Ulven stegte,
- Andre Slangen skjare;
- Nogle Vargens Kjöd
- Guttorm tildelte,
- För, efter Ondt
- Higende, de kunde
- Paa den kjække Helt
- Hænder lægge.
- 5. Ude stod Gudrun
- Giukes Datter,
- Og hun af Ord
- Allerförst det sagde:
- "Hvor er nu Sigurd,
- Kjæmpers Drot,
- Da mine Frænder
- Ride foran?"
- 6. Ene Högne
- Gav til Svar:
- "Med Sværd vi have Sigurd
- Sönderhugget;
- Graa Ganger tviner [6]
- Ved Konningens Lig."
- 7. Da sagde Brynhilde
- Budles Datter:
- "Vel skulle I nyde
- Vaaben og Lande!
- Ene vilde Sigurd
- For alt have raadet,
- Havde han lidet længer
- Livet beholdt.
- 8. Ej det sig sömmed
- At han bestyred
- Giukes Arv
- Og Gothers [7] Folk,
- Da han stridslystne
- Sönner fem
- Til Hærenes Fald
- Avlet havde."
- 9. Da lo Brynhilde
- (Den hele Borg gjenlöd)
- En Gang af
- Sit ganske Hjerte:
- "Vel skulle I nyde
- Lande og Folk,
- Da I tapper Fyrste
- Falde lode!"
- 10. Da sagde Gudrun
- Giukes Datter:
- "For vidunderlig
- Nu du taler; [8]
- Onde Vætter [9] tage
- Gunnar, Sigurds Morder! —
- Hadefuldt Sind
- Hævn skal pröve!"
- 11. Död var Sigurd
- Sönden for Rhinen;
- Höjt fra Træet
- Ravnen skreg:
- "I eders Blod sin Klinge
- Atle skal farve;
- Sorne Eder skulle
- Endes med Drab! [10]
- 12. Langt ud paa Aftnen
- Lystig drukket blev;
- Hvad som more kunde
- Kom der paa Tale; —
- Alle sove ind
- Da i Seng de kom.
- 13. Længer end alle
- Ene Gunnar vaaged,
- Foden bevæged,
- Talede meget.
- Hærens Ödelægger
- Overvejed
- Hvad, stædte i Strid, [11]
- Stedse Ravn og Örn
- Til hinanden sagde
- Mens de [12] rede hjem. — —
- 14. Vaagnede Brynhilde
- Budles Datter,
- Skjoldungers Frænke,
- Kort för Dagen gryede.
- "Egger I mig eller [13] ej
- (Ulykken er fuldbyrdet)
- Sorg at udsige
- Eller saa at döe!" [14]
- 15. Til de Ord
- Alle tauge,
- Faa syntes om
- De Qvinde-Lader,
- At hun nu grædende
- Bragte paa Tale,
- Hvad för hun leende
- Havde begjært.
- 16. "Gunnar! i Sövne
- Grum var min Dröm;
- Alt i Salen frös,
- Sengen var mig kold; —
- Jeg saa dig ride,
- Konge! Fryd berövet,
- Fængslet med Kjeder
- Til fiendtlig Hær —
- Saa vil eders hele
- Slægt Niflunger!
- Afkræftet vorde —
- Meensvorne I bleve!
- 17. Ej du det Gunnar!
- Fuldelig mindes,
- Da I Blod i Spor
- Begge udgjöde; [15]
- Ham du det alt
- Ilde lönnet haver,
- At sig han best [16] (af eder)
- Sögte at vise.
- 18. Det prövet blev
- Da redet han havde
- Modig mig at see
- Og til mig at frie,
- Hvorledes Helten
- Holdt de Eder
- Som han unge Konning
- Havde givet.
- 19. En guld-omslynget
- Klinge lagde
- Höjherlig Konning
- Mellem os;
- Eggen udvendig
- Omgaves af Flammer, [17]
- Indvendig glattet[18]
- Af Edder-draaber." [19] —
Saaledes fortælles det i dette Qvad om Sigurds Död, og Sagnet gaaer ud derpaa, at de dræbte ham ude, men Nogle berette at de myrdede ham sovende i sin Seng. Men tydske Mænd sige at de dræbte ham ude i Skoven, og i den gamle Sang om Gudrun [20] heder det, at Sigurd og Giukes Sönner havde redet til Ting da han blev skilt ved Livet. Men alles Beretninger ere enige deri, at de forraadte ham mod Tro og Love, samt at de angrebe ham liggende og uberedt. [21]
Noter:
- ↑ E. O. alle opdigtede (falske).
- ↑ Eller: Være mig ene den fortroligste, bestandigste Ven.
- ↑ Navnet er hidsat efter Udgiverens Gisning. Högne taler til Gunnar.
- ↑ ↄ: Ægteskab.
- ↑ E. O. nyde.
- ↑ El. staaer stedse og hænger med Hovedet.
- ↑ Maaske: Mændenes.
- ↑ El. nu taler du om uhörte Ting.
- ↑ El. Rövere.
- ↑ El. (hyppige) Drab skulle fölge de sorne Eder.
- ↑ Maaske og: i Striden (mellem Sigurd og Brödrene).
- ↑ Gunnar og Högne.
- ↑ E. O. holder mig fra.
- ↑ El. aflade; holde op; fortie det Onde.
- ↑ Efter Fostbroderskabets Ceremonier. Jfr. II, 287. 306-9. den kh. Udg. II, 935.
- ↑ E. O. forrest (maaske i alle Farer og Fristelser) jfr. næste Strophe.
- ↑ ↄ: var skarp og straalende som Flammen, el. simpelt hen: var dannet af eller hærdet i Ilden.
- ↑ El. overströget.
- ↑ ↄ: flydende Gift. Jfr. III, 263 (den kh. Udg. II, 34).
- ↑ Her vel det andet Qvad om Gudrune (Str. 4).
- ↑ El. ubevæbnet. — Dette hele Tillæg af Digtenes Samler viser tydelig nok at han ikke har været deres Forfatter, og at hine Qvad ere ældgamle i Norden, samt uafhængige af de tydske Beretninger som Samleren i sin Tid har kjendt (i det 11te eller 12te Aarhundrede). See videre herom min Anm. i den kh. Udg. II, 890, samt Müllers Saga-Bibl. II, 73, 111, 251-58. jævnförte med v. d. Hagens för paaberaabte Indledninger.
