Forskjell mellom versjoner av «Kildeindex»
Hopp til navigering
Hopp til søk
(→F) |
(→G) |
||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
=='''F'''== | =='''F'''== | ||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
---- | ---- | ||
Revisjonen fra 27. jun. 2020 kl. 08:01
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
Siden opdateres løbende.  |
 |
 |
- en bibliografisk oversigt over norrøne kildetekster Udarbejdet af Carsten Lyngdrup Madsen © 2010-2019 |
 |
Dette index over norrøne – og enkelte ikke-norrøne – kildetekster indeholder omkring 1250 opslag. Hvert opslag har links såvel til grundteksten som til de nordiske oversættelser, som er tilgængelige enten i Heimskringlas egen samling eller i arkivet i E-Biblioteket. Mange af de mindre kendte tekster er forsynet med en kort litteraturhistorisk beskrivelse og henvisning til yderligere læsning.
Indexet er baseret på og ajourført med Rudolf Simek og Hermann Pálsson: »Lexikon der altnordischen Literatur« (2007), Jónas Kristjánsson: »Eddas and Sagas« (1997); Halldór Hermannsson: »Islandica« vol. 1-5 (1908-12), og Finnur Jónsson: »Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie« bd. 1-3 (1920-1924).
Tilbage til top  A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
A
B
C
D
E
F
H
I
Ianuals lioð
- En af sangene i ► Strengleikar
Illuga saga Griðarfóstra
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Illuga saga Gríðarfóstra.
- Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fornaldersaga.
- Håndskrift: AM 123, 8vo; AM 203, fol; BM Add. 4859.
- Litteratur:Finnur Jónsson: Illuga saga Griðarfóstra (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Illuga saga Tagldarbana
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Illuga saga Tagldarbana.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Er en saga fra det 17. årh., som foregår i det 10. årh. og indeholder talrige eventyrfantasier; helten får sit navn efter at have dræbt en rise.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: Lbs 1602, 4to; Lbs 1511, 4to.
- Litteratur:
In passione sancti Kanuti
- Se ► Knud Lavards lidelse.
In translacione sancti Kanuti
Indriða þáttr ilbreiðs
- Se ► Eindriða þáttr ilbreiðs.
Inga saga Bárðarsonar
- Se ► Böglunga sögur.
Inga saga Haraldssonar ok bræðra hans
- Grundtekst:
- Norrøn: Linder og Haggson: Saga Inga Haraldssonar ok brœðra hans.
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Inge Haraldsøns og hans Brødres Saga.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Inges saga.
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. VII, 180-230, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. III.
- Norsk: Gustav Storm: Inges saga.
- Norsk: Steinar Schjøtt: Soga um Inge
- Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
- Svensk: Emil Olson: Konung Inges och hans bröders historia.
- Beskrivelse: Kongesaga.
- Håndskrift: Se ► Heimskringla
- Litteratur:Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Jnga saga ok brœðra hans (Codex Frisianus)
- Grundtekst:
- Norrøn: C. R. Unger: Jnga saga ok brœðra hans.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kongesaga
- Håndskrift: Codex Frisianus
- Litteratur:
Jnga saga ok brœðra hans (Fagrskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Jnga saga ok brœðra hans.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kongesaga som er bevaret i håndskriftet Fagrskinna.
- Håndskrift: Fagrskinna
- Litteratur: Finnur Jónsson: Fagrskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Jnga saga ok brœðra hans (Morkinskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: C. R. Unger: Saga Jnga ok brœðra hans.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kongesaga
- Håndskrift: Morkinskinna
- Litteratur:
Ingjaldskvadet
- Grundtekst:
- Latin:
- Oversættelse:
- Dansk: Axel Olrik: Ingjaldskvadet
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1200-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ingvars saga viðförla
- Se ► Yngvars saga víðförla.
Ingvars saga Ölvissonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Saga forfattet i 16. årh. (?), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: Lbs. 1943, 4to; Lbs. 2784, 4to; Lbs 2929, 4to.
- Litteratur:
Indverskir gimsteinar
- Grundtekst:
- Norrøn: Konráð Gíslason: Indverskir gimsteinar.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Eventyr om magiske sten. Fra slutningen af 1300-tallet.
- Håndskrift: AM. 675 B, 4to.
- Litteratur:
Innsteinskviða
- Se ► Hálfsrekkaljóð.
Inventio crucis
- Se ► Crucis Legendæ.
Ionets lioð
- En af sangene i ► Strengleikar
★ Ísfirðinga saga
- Grundtekst:
- Beskrivelse: “En tabt saga, som udtrykkeligt er nævnt i Landnámabók (S 150, 121), emnet i denne saga er relateret til Hávarðar saga Ísfirðings.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) Guðmundur Þorlaksson opfatter Ísfirðinga saga som en anden titel - måske den oprindelige - for Hávarðar saga Ísfirðings. ("Udsigt over de norsk-islandske skjalde", s. 48).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Islands bygging
- Grundtekst:
- Norrøn: Gudbrand Vigfusson og Carl Richard Unger: Islands bygging.
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Islands bygging
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. I, s. 211-230, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: To små afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 248. 263-273, som er optaget i Olaf Tryggvasons saga. De to stykker omhandler dels de første landnamsmænd (Nadod, Gardar, Floki, Ingolf og Hjørleif), dels nogle af de mest fremtrædende slægter frem til de første kristningsforsøg. – Stykket er formentlig samme stykke, som i en anden udgave af Flateyjarbók bærer titlen Lansnáma þáttr.
- Håndskrift: Flateyjarbók
- Litteratur:
Ísleifs þáttr biskups (Gizurarson)
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Ísleifs þáttr byskups.
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: F. Winkel Horn: Om Islejf Bisp
- Dansk: F. W. Horn: Om Islejf Bisp i “Billeder af Livet paa Island”, bd. 3.
- Beskrivelse: Bispesaga.
- Håndskrift: Flateyjarbók; AM 75 c, fol.
- Litteratur:
Íslendinga saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Islendinga saga i ”Sturlunga Saga” bd. 2, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: K. Kålund: Islændinge saga
- Beskrivelse: Samtidssaga, en del af Sturlunga-samlingen.
- Håndskrift: Se ► Sturlunga saga
- Litteratur:
Íslendingabók
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Íslendingabók.
- Norrøn: "Íslendínga Sögur", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Íslendingabók.
- Dansk: Carsten Lyngdrup Madsen: Islændingebogen.
- Beskrivelse: Islands tidligste historie, skrevet af Ari Þorgilsson (1068-1148). Latinsk titel: Schedæ. - ”Íslendingabók af Ari prestr hinn fróði. Den er også udgivet under navn af Schedæ Ara prests fróða og indeholder en kort beretning om landets bebyggelse samt dets ældste historie til biskop Gissurr († 1118), skrevet omtrent 1120. Fremstillingen er kortfattet og tør, men ærværdig og tro som den ældste historie, med kronologiske og genealogiske undersøgelser, der vise den grundige forsker. Den skindbog, hvorefter vore to eksisterende afskrifter er tagne, var til endnu 1650, men var dog neppe skrevet med Ares egen hånd.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 54).
- Håndskrift: AM 113 b, fol; AM 113 a, fol.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Ari prestr Þorgilsson hinn fróði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
★ Íslendingaskrá
- Beskrivelse: Et ukendt skrift, som nævnes i 6. kapitel af Orms þáttr Stórólfssonar. Herom siger Finnur Jónsson: "Man har villet sætte dette i forbindelse med Áres skrift (Íslendingabók), hvad der vistnok er ganske umuligt, i hvert fald højst urimeligt. Hvis det ikke er et opdigtet skrift, må der være ment en eller anden genealogisk optegnelse." (FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Þættir)
- Litteratur:
Íslendings þáttr óráðga
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Íslendings þáttr óráðga.
- Oversættelse:
- Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om den forsømmelige islænding
- Beskrivelse: ”Den nutidige titel for en historie fra kongesagaerne (Haralds saga harðráða) om en islænding, der forsøger at afpresse en nordmand . . .“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift: Flateyjarbók og Morkinskinna.
- Litteratur:
Íslendings þáttr sögufróða
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Íslendings þáttr sögufróða.
- Norrøn: Þorleifur Jónsson: Íslendings þáttr sögufróða.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om en sagakyndige islænding
- Svensk: Inge Knutsson: Tåten om islänningen som kunde berätta
- Dansk: Lisbeth Heidemann Torfing: Totten om den sagakyndige islænding (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Dansk: M. L. Rønsholdt: Torstein den Østfjordske i ”Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
- Dansk: Grímur Thomsen: Sagafortælleren
- Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: Tåtten om den sogekunnige islendingen (Islendingesagaene, I, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
- Beskrivelse: Þáttr som findes i to redaktioner, hvoraf den ene går under betegnelsen Þorsteins þáttr sögufróða og den anden Íslendinga þáttr sögufróða.
- Håndskrift: AM 562 g, 4to; AM 496, 4to; i kongesagaerne i Hulda, Morkinskinna og Hrokkinskinna.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Þáttr om den sagakyndige Islænder (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Íslensk fornkvæði
- Beskrivelse: En noget misvisende betegnelse for en række viser fra 1400-tallet og første halvdel af 1500-tallet. For en stor del er der tale om oversættelser af danske og norske folkeviser, men der er også enkelte viser, som er digtet på Island og med et islandsk indhold. Finnur Jónsson regner ialt 66 viser med under denne betegnelse, som han forøvrigt kalder "en meget urigtig og lidet oplysende benævnelse".
- Håndskrift:
- Litteratur: Finnur Jónsson: Íslensk fornkvæði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Ívars þáttr Ingimundarsonar
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Ívars þáttr Ingimundarsonar
- Norrøn: Þorleifur Jónsson: Ívars þáttr Ingimundarsonar
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Margit Lave Rønsholdt: Totten om Ivar Ingemundssøn (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Dansk: M. Larsen: ”Kongelig lægedom” i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Ivar Ingemundson
- Dansk: M. L. Rønsholdt: Ivar Ingemundssøn i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: Tåtten om Ivar Ingemundsson (Islendingesagaene, I, 2014)
- Beskrivelse: þáttr.
- Håndskrift: Morkinskinna.
- Litteratur:Finnur Jónsson: Ívars þáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ívens saga (/Ívents)
- Grundtekst:
- Norrøn: Eugen Kölbing: Ívens saga
- Norrøn: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga. Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: SKB perg. 6; 4to (senere end 1400).
- Litteratur: Finnur Jónsson: Ívens saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
J
Jacobs saga postola
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga om apostlen Jakob. Sagaen er bevaret i tre versioner.
- Håndskrift: A: AM 645, 4to; AM 652, 4to. B: AM 655, 4to frag. XII-XIII. C: AM 656 I, 4to.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Jákobs saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Jarla saga (/sögur)
- Se ► Orkneyinga saga.
Jarlanna þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kort udtog af Orkneyinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: Flateyjarbók
- Litteratur:
Jarlmanns rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "En bearbejdning fra 16. årh. af Jarlmanns saga ok Hermanns" (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift: AM 604 f, 4to; AM 610 c, 4to; Svalbarðsbók.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Jarlmannsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Jarlmanns saga ok Hermanns
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Svensk: Johan Gustaf Liljegren: “Jarlmans og Hermans Saga” i Skandinaviska Fornålderns Hjeltesagor II, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Riddersaga, som er bevaret i to versioner.
- Håndskrift: A: AM 556 b 4to; AM 510, 4to, B: AM 529, 4to; AM 167, fol. Omkring 50 håndskrifter.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Hermannssaga ok Jarlmanns (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Jarlsníð
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Jarlsníð
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Þorleifr jarlsskáld Rauðfeldarson, søn af Ásgeir rauðfeldar, (sidste halvdel af 10. årh.).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Járnsiða
- Grundtekst:
- Norrøn: R. Keyser og P. A. Munch: Járnsíða
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Lov, udstedt af Magnus lagabætir i 1271, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Se også ► Love.
- Håndskrift: Staðarholtsbók.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Lovene (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Jartegnabók þorláks helga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Skrift om de tegn og undere, som fulgte den hellige Thorlak, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: AM 645, 4to.
- Litteratur:
Jasonar saga bjartar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Eventyrsaga fra 17. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: Lbs 1637, 4to; Lbs 1680, 4to.
- Litteratur:
Játmundar saga hins helga
- Se ► Passio Sancti Edmundi.
Játmundar saga ljúfa
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Sen riddersaga.
- Håndskrift: IBR 49, 4to.
- Litteratur:
Játvarðar saga helga
- Grundtekst:
- Norrøn: Gudbrand Vigfusson: Saga Játvarðar konúngs hins helga
- Norrøn: Jón Sigurðsson: Saga Játvarðar konúngs hins helga
- Norrøn: "Saga Játvarðar konúngs hins Helga", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Edvard den helliges saga.
- Beskrivelse: Saga over den engelske helgenkonge Edward the Confessor, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: Flateyjarbók, SKB perg., fol; AM 238 XVI, fol (frag.); desuden 10 papirhåndskrifter.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Játvarðar saga hins helga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Johannes saga gullmunns
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversat helgensaga om Johannes Chrysostomos, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: SKB perg. 3, fol.
- Litteratur:
Jómsvíkinga drápa
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson (1912-15): Jómsvíkingadrápa.
- Norrøn: Finnur Jónsson (1929): Jómsvíkingadrápa
- Norrøn: Fornmanna Sögur: Jómsvíkingadrápa.
- Oversættelse:
- Dansk: Carl Christian Rafn: Jomsvíkingadrápa.
- Dansk: Finnur Jónsson: Jómsvíkingadrápa.
- Beskrivelse: Kvad af den orknøske biskop, Bjarni Kolbeinsson, (d. 1222).
- Håndskrift: Codex Regius af Snorra Edda (GkS 2367, 4to.)
- Litteratur:
Jómsvíkinga saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Fornmanna sögur: Jómsvíkíngasaga.
- Norrøn: C. R. Unger og G. Vigfusson: Jómsvikinga saga (Flateyjarbók).
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: “Jómsvíkinga saga - The saga of the Jómsvikings”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Jomsvikinga saga.
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. XI, s. 3-142, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: Grímur Thomsen: Jomsvikingernes löfter og henrettelse i Hjörungavaag
- Dansk: Jesper Lauridsen: Jomsvikingernes saga
- Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Alexander Bugge: Fortællingen om Jomsvikingerne
- Islandsk: Ólafur Halldórsson: Jómsvíkinga saga.
- Svensk: Albert Ulrik Bååth: Jomsvikingarnas Saga
- Engelsk: N. F. Blake: “Jómsvíkinga saga - The saga of the Jómsvikings”, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Regnes almindeligvis med til kongesagaerne. - ”Jómsvikinga saga er en fortælling om stiftelsen af det bekendte Jomsvikingeforbund og angrebet på Norge, der endte med slaget i Hjörungavåg 994. Den er bevaret i flere (3) bearbejdelser, der dog synes at støtte sig til samme grundlag; de er alle fra begyndelsen af det 13de århundrede, og med alle deres overdrivelser og udsmykkelser samt den fejlagtige kronologi er de dog både underholdende og meget vigtige for historien. Som kilde beråber forfatteren sig kun på islandske skjaldes beretninger, hvilke vare øjenvidner til begivenhederne. Den korteste bearbejdelse begynder med Palnatoke og ender med nederlaget, den anden (i Flatøbogen) indeholder foruden dette tillige meget af Danmarks historie, den tredje og udførligste behandler først Gorm den gamle og Harald blåtands historie og slutter med nogle tillæg om de vigtigste deltagende personers senere skæbne. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 72).
- Håndskrift: AM 291, 4to; Flateyjarbók; SKB perg. 7 4to; AM 510 4to.
- Litteratur:Finnur Jónsson: Jómsvikingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Jónatas æventyri
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversat fortælling, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Jóns rímur leiksveins
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Jóns rímur leiksveins er en versbearbejdning af en ældre ikke bevaret udgave af Jóns saga leikare, som må have stammet fra tiden omkring 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift: Lbs 861, 4to.
- Litteratur:
Jóns saga baptista
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Titlen på to helgensagaer om Johannes Døberen. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: A: AM 625, 4to; AM 238, fol. frag. VIII. B: AM 232 fol AM 233 a, fol; AM 239, fol; AM 238, fol frag. IX.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Lífssaga Jóans baptista (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Jóns saga helga hin elzta
- Grundtekst:
- Norrøn: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Bispesaga. Anden titel: Jóns biskups saga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Jóns saga helga eptir Gunnlaug múnk
- Grundtekst:
- Norrøn: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Bispesaga, en anden redaktion af ovenstående. Anden titel: Jóns biskups saga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Jóns saga konungs og Dámusta
- Se ► Dámusta saga.
Jóns saga leikara
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling, som står fornaldersagaerne nær, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Jónssaga leikara (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Jóns saga Ögmundarsonar
- Se ► Jóns saga helga.
Jóns saga ok Jacobs
Jóns saga postola
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga om apostelen Johannes.
- Håndskrift: AM 652, 4to; AM 623, 4to; AM 655, 4to frag. XIV m.fl.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Jóns saga postula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Jóns saga Svipdagssonar ok Eiríks ins forvitna
- Se ► Þjalar Jóns saga.
Jóns saga (/þáttr) Upplendingakonungs
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kort fortælling mellem fornaldersaga og riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: AM 569 c, 4to; BM Add 11.108, 4to; AM 1023, 4to; Lbs 1573, 4to; IBR, 8, 4to.
- Litteratur:
Jóns þáttr biskups Halldórssonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Bispesaga.
- Håndskrift: AM 624, 4to; AM 764, 4to.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Jóns þáttr Halldórsson (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Jónsbók
- Grundtekst:
- Norrøn: "Den islandske lov: Jons bogen, udgiven af kong Magnus Lagabætir anno 1280", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Lovsamling, som den norske kong Magnus Lagabætir lod islændingen Jón Einarsson sammenskrive i 1280.
- Håndskrift: Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur” under Gesetze.
- Litteratur:
Jyske Lov
- Grundtekst:
- Olddansk: Jyske Lov (Udg.: N. M. Petersen.)
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Dansk landskabslov (gældende for Jylland og Fyn) udstedt af Valdemar Sejr i 1241.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Jöfraskinna
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Manuskript. “(Kongepergamentet...). Et pergamentmanuskript fra ca. 1325, som indeholder en version af sagaerne i Heimskringla, Sverris saga, og Hákonar saga gamla.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 33.)
- Håndskrift: SKB perg. 9 fol. (frag.).
- Litteratur:
Jökuldæla saga
- Se ► Ágrip Jökuldæla sögu.
Jökuls þáttr Bárðarsonar
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Jökuls þáttr Bárðarsonar.
- Norrøn: Þorleifur Jónsson: Jökuls þáttr Bárðarsonar.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Jøkul Baardsøn
- Dansk: C. C. Rafn i “Oldnordiske sagaer”, bd. V, p. 26-27, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr. “Et kapitel i Ólafs saga helga i Heimskringla, og findes i alle udgaver og oversættelser af dette værk . . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 62).
- Håndskrift: Heimskringla, Flateyjarbók og andre håndskrifter af Óláfs saga hins helga.
- Litteratur:
Jökuls þáttr Búasonar
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Jökuls þáttr Búasonar.
- Oversættelse:
- Dansk: Kim Lembek: Totten Jøkel Buessøn (Islændingesagaerne, III, 2014).
- Norsk: Arnhild Mindrebø: Tåtten om Jøkel Buesson (Islendingesagaene, III, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
- Beskrivelse: Þáttr. “En fiktiv fortælling, skrevet i det 14. århundrede som en fortsættelse til Kjalnesinga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 62).
- Håndskrift: AM 504, 4to; AM 551 b, 4to; JS 28, fol. (Alle 17. årh.).
- Litteratur: Finnur Jónsson: Jökuls þáttr Búasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
K
Kalevala
- Grundtekst:
- Finsk:
- Oversættelse:
- Dansk: Ferdinand Ohrt: Kalevala.
- Beskrivelse: Kalevala er en samling af gamle sagaer, sange og myter fra den finske mytologi. Værket er samlet og sammensat af Elias Lönnrot (1802–84).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kalfsflokkr
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Kalfsflokkr.
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Kalfsflokkr.
- Norsk: Rasmus J. Flo: Kalvsflokk
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Bjarni Hallbjarnarson gullbrárskáld, (11. årh.)
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kálfsvísa
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Kálfsvísa
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Kálfsvísa
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
- Håndskrift: Se ► Snorra Edda
- Litteratur: Finnur Jónsson: Kálfsvísa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kára saga Kárasonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Sen riddersaga.
- Håndskrift: JS 11, 8vo; JS 101, 8vo.
- Litteratur:
Karlamagnús saga (ok kappa hans)
- Grundtekst:
- Norrøn: C. R. Unger: Karlamagnus saga ok kappa hans.
- Norrøn: "Karlamagnus saga ok kappa hans, fortællinger om Keiser Karl Magnus og hans Jævninger", (C. R. Unger), findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Prosaoversættelse af det oldfranske Rolandskvadet, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: A: NRA 61; AM 180 c, fol; AM 180 a, fol; AM 180 d, fol; AM 531, 4to.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Karlamagnússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Karls þáttr vesæla
- Grundtekst:
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: “En fortælling fra kong Magnús goðis tid (ca. 1035), af tvivlsom historisk værdi.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 39).
- Håndskrift: Flateyjarbók, Morkinskinna
- Litteratur: Finnur Jónsson: Karlsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
★ Káruljóð
- Beskrivelse: Tabt heltedigt, hvortil der refereres i Helgakviða Hundingsbana II. "Káruljóðum: dette digt er fuldstændig tabt. Indholdet deraf genfindes (tildels) i Hrómundr Greipssons saga (og rimer)." (Finnur Jónsson: De gamle eddadigte, s. 221.) Ikke omtalt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Völsungakviða hin forna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Katerine saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Katerine Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift: AM 233 a, fol; AM 238, fol frag. II, SKB perg. 2, fol.
- Litteratur:
Katrínardrápa
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Katrínardrápa er en 1400-tals drape, som er digtet i hrynhent versemål. Det handler om den hellige Katharina fra Alexandria og er baseret på Katerine saga. Digteren kalder sig Kálfr (på latin vitulus vates, Kálfr broðir Hallsson), og benævner sig frater. Han er også forfatter til Völsunga rímur" (Kilde: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur")
- Håndskrift: AM 713, 4to.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Katrínardrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Ketils saga hængs
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Ketils saga hængs.
- Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer” findes i E-Bibliotek.
- Norsk: L. K. Schei: Kjetil Høngs saga i "Ramstasagaene".
- Svensk: C. G. Kröningsvärd: Saga om Ketil Häng
- Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Fornaldersaga.
- Håndskrift: AM 343 a, 4to; AM 471, 4to; SKB perg. 32, 4to; BM Add 4874.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Ketils saga hæings (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ketlerusar saga keisaraefnis
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: IB 969, 8vo; Lbs 2114, 4to (ca. 1800); Lbs 1497, 4to.
- Litteratur:
Kirialax saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Kristian Kålund: Kirialax saga
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift: AM 567, 4to; AM 489, 4to; AM 589a, 4to; AM 532, 4to.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Kirjalaxsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
★ Kjalleklinga saga
- Beskrivelse: Tabt saga, hvortil der kort refereres i Landnámabók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kjalnesinga saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Kjalnesinga saga
- Oversættelse:
- Dansk: Gisli Magnússon: Kølnæssingernes saga (Islændingesagaerne, III, 2014).
- Dansk: J. P. Ægidius: "Kjalnesinge Saga eller Sagaen om Bue Andridssøn".
- Norsk: Arnhild Mindrebø: Sagaen om kjalnesingene (Islendingesagaene, III, 2014)
- Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Búa saga Andríðarsonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 63).
- Håndskrift: AM 471, 4to; afskrift efter Vatnshyrna.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Kjalnesingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Kjartans þáttr Ólafssonar
- Grundtekst:
- Norrøn: C. R. Unger og Guðbrandur Vigfússon: Kjartans þáttr Ólafssonar (Flateyjarbók)
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Kjartan Olafssøn
- Dansk: C. C. Rafn: Om Kjartan Olafssøn i “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 18-31, 33-35, 69-70, 224-229, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr. “Er en ændret version af den tragiske historie om Kjartan Ólafsson fra Laxdæla saga. K. Þ. Ó, findes i Flateyjarbók og andre håndskrifter af Ólafs saga Tryggvasonar in mesta.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: Flateyjarbók
- Litteratur:
Klári saga
- Se ► Clarus saga.
Klarilius saga sterka
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Romantisk fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: Lbs 677, 4to.
- Litteratur:
Klerka rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Klerka rímur også kaldet Klerkaspil, er en versbearbejdning fra det 15. årh. af en komisk fortælling om to gejstlige i Paris, hvoraf den ene er troldkyndig og derved vinder en prinsesses hånd." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift: AM 604 h, 4to.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Klerkaspil (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Knud Lavards lidelse
- Grundtekst:
- Latin:
- Oversættelse:
- Dansk: Hans Olrik: Ved hellig Knuds lidelse
- Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet. Latinsk titel: »In passione sancti Kanuti«
- Håndskrift:
- Litteratur:
Knud Lavards skrinlæggelse
- Grundtekst:
- Latin:
- Oversættelse:
- Dansk: Hans Olrik: Ved hellig Knuds skrinlæggelse
- Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet. Latinsk titel: »In translacione sancti Kanuti«
- Håndskrift:
- Litteratur:
Knúts saga helga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
- Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39) Simek/Pálsson finder det tvivlsomt. (“Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:
Knúts saga kappsama
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Knúts saga lávarðar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
- Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Knúts saga ríka
- Beskrivelse: Tabt saga om Knud den Store. Snorre benytter den som kilde i Magnúss saga góða (i Heimskringla) under titlen Saga Knúts ins gamla, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Knúts saga (Steinssonar) heimska
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Knúts þáttr (hins) ríka
- Grundtekst:
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Þáttr. “Ca. 1024. Kapitler fra Ólafs saga helga i Flateyjarbók” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 39).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Knútsdrápa (- Óttarr svarti)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Knútsdrápa
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Óttarr svarti, (11. årh.).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Knutsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Knútsdrápa (- Sigvatr Þórðarson)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Knutsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Knýtlinga saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Fornmanna sögur: Knytlíngasaga
- Norrøn: Carl af Petersens and Emil Olson: Knytlinga saga.
- Norrøn: C.C.Rafn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C.C.Rafn: Knytlinga Saga.
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. XI, s. 157-357, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
- Beskrivelse: Kongesaga. - ”Knytlingasaga (det er: Knud den stores efterfølgeres, indtil Knud den 6te, altså lige så langt som Sakso går) er et hovedskrift for Danmarks ældste historie, fra Gorms regerings begyndelse til 1186. Den første del til Sven Estridsøns død er kortfattet, men det følgende (1076-1086) er meget udførlig fortalt. Slutningen (de sidste hundrede år) støtter sig uden tvivl til dansk tradition. Affattelsestiden er omtrent 1250, og forfatteren er vistnok Ólafr Hvítaskáld, der en tidlang opholdt sig hos kong Valdemar den 2den. Sproget er noget stift og kunstlet. ”(Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 73).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Knytlingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kong Knuds lidelseshistorie
- Grundtekst:
- Latin:
- Oversættelse: Dansk: Hans Olrik: Kong Knuds lidelseshistorie
- Beskrivelse: Lille anonym krønike om Knud den Helliges død. Skriftet, der stammer fra omkr. 1100, har titlen Passio Sancti Kanuti regis et martyris.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Konráðs rímur keisarasonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Konráðs rímur keisarasonar, er en versbearbejdning af Konráðs saga keisarasonar. Må antages at stamme fra omkr. 1500." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Konráðsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Konráðs saga keisarasonar
- Grundtekst:
- Norrøn: Gunnlaugur Þórdarson: Konráðs saga
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Konráðssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Konukjör
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Konukjör (»Hustruvalg«) findes i Stockh. hds. 22, 4° perg. og handler (20 vers) om en hustrus egenskaber »idet digteren fremhæver modsætningen mellem den pragtsyg-hovmodige og stille huslige kvinde« (FJ)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Konukjör (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Konungabók
- Se ► Fríssbók.
Konunga sögur
- Se ► Heimskringla.
Konungsbók (/Grágás)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Manuskript som indeholder Grågåsen, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Konungsbók (/Codex Regius)
- Grundtekst:
- Norrøn: Se de enkelte Edda-kvad i Tekstoversigt
- Oversættelse: Se de enkelte Edda-kvad i Tekstoversigt
- Beskrivelse: Manuskript som indeholder Den ældre Edda, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Konungsskuggsjá
- Grundtekst:
- Norrøn: R.Keyser, P. A. Munch og C. R. Unger: Konge-speilet - Speculum regale - Konungs skuggsjá
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Kongespejlet
- Dansk: Chr. Dorph: "Kongespejlet" (uddrag).
- Beskrivelse: "Kongespejlet, Konungs skuggsjá (speculum regale). Grunden til dette navn angiver forfatteren selv i indledningen eller fortalen: «det smukke navn skulde skaffe bogen læsere, og de givne forskrifter gælde ligeså vel kongens som andre menneskers sæder; kongen bør således ofte se i dette spejl.» Dernæst angives den plan først at omhandle købmænds idrætter og sæder, dernæst kongers, høvdingers og deres mænds, derefter gejstlighedens (de lærdes), endelig bønders og almuens. Af disse fire parter er imidlertid kun de to første udførte, enten fordi forfatteren ikke er kommen videre eller — hvad der dog er usandsynligt — fordi det øvrige er tabt. Der er i håndskrifterne ikke spor af, at værket har været større end det nu er. Bogen er sikkert skreven i Norge og om ikke af kong Sverre selv, så af en Nordmand, der hørte til Sverres parti og omgivelser, i den nordlige del af landet (Hálogaland). Forfatteren ønsker selv, at hans navn skal være ukendt, for at man i bedømmelsen af skriftet kun skal se på sagen, ikke på personen. Angående affattelsestiden er det sikrest at sætte den efter Sverres regeringstid eller efter 1200, ikke langt ned i den følgende ridderlige tid under Sverres efterfølgere (1250). Den ældste fortrinlige skindbog, som indeholder skriftet, må også være fra midten af 13de århundrede, og er måske en afskrift af originalen. At skriftet vandt stort bifald og blev meget læst, derom vidner de talrige afskrifter; at dets anskuelser (opposition mod gejstligheden, hævden af kongemagten) gjorde sig gældende, spores tydeligt af ånden i den norske statsstyrelse og lovgivning, der fulgte efter. Foruden politiske og moralske spørgsmål afhandles også meget henhørende til naturvidenskab og naturhistorie; alt vidner om en høj grad af kultur og dannelse, en vakt religiøs og sædelig sans og slebenhed i omgangslivet. Det har derfor altid med rette været anset for en sand pryd i den gamle literatur, og sprog og udtryk er sirligt og rent, fyldigt og klart, om end noget retoriserende." (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58f). Se også Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Konungsskuggsjá (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kormáks saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: “De islandske sagaer”, bd. II.
- Dansk: N. M. Petersen: Fortælling om Kormak
- Svensk: Albert Ulrik Bååth: Kärlek i hedna dagar
- Dansk: Finn Hansen: Kormaks saga (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Dansk: Historiske Fortællinger, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Knut Ødegård: Kormaks saga (Islendingesagaene, I, 2014)
- Engelsk: E. E. Kellett: “The Northern Saga” findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Kormaks saga fremstiller begivenheder fra 930—984 i Miðfjörðr. Skjalden Kormakr Ögmundsson elsker Steingerðr; hans mange kærlighedsviser i denne anledning, rejser, holmgang (med angivelse af holmgangslovene) o. s. v. Fortællingen er usædvanlig romantisk, men dog vel fra 12te århundrede, og giver et billede af heltens urolige og eventyrlige liv. Af sangene er dog måske mange ikke af ham, men senere indskudte.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 60).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Kormákssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kraka saga ok Bjólmars
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Krákumál
- Grundtekst:
- Oversættelse:
- Dansk: Bertel Christian Sandvig: Krákumál
- Dansk: Carl Christian Rafn: Krakas Maal
- Norsk: Rasmus J. Flo: Kraakumaal
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet. ”Krákumál eller Loðbrókarkviða er også et mærkeligt kvad fra hedenskabens tid, om det end ikke er af Ragnar lodbrog selv, som siges at have digtet det i ormegården, eller af Brage eller hans dronning Kråka. Det indeholder en opregning af kongens bedrifter i 29 strofer i den ældre slags dróttkvæði på 10 linjer, hvoraf den første er et omkvæd (hjuggu vér með hjörvi), og ender med den døendes glæde ved tanken om hævn.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 34).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Krákumál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kredda
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Kredda
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Kredda (credo)
- Beskrivelse: Kvad af den færøske høvding Þrándr i Götu, (11. årh.).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kringilnefjukvæði
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Et digt fra 1400-tallet, som handler om kvinder, som bliver forgjort.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Konukjör (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Kristni saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Kristni saga.
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Hauksbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: F. W. Horn: Kristendomssaga.
- Svensk: Robert Wilhelm Gillberg: Nio Kapitel Af Kristni Saga.
- Beskrivelse: Islændingesaga om kristendommens indførelse på Island. - ”Kristnisaga, beretning om kristendommens indførelse på Island, fremstiller kortelig landets historie fra 980 til 1120, især hvad det gejstlige angår, og et tillæg (Þáttr af Ísieifi biskupi) går til 1146. Man har tillagt Are frode dette skrift, som synes ført i pennen før 1200, om end den form, hvori vi have det, kan være noget yngre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 55).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Kristnisaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kristni þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Kristendommen
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 175-188, 206-216, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr; ”997-1000. I Ólafs saga Tryggvasonar i Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 69). "Einar Ól. Sveinsson antager, at dette afsnit om kristendom i (Njals) saga oprindelig udgjorde en seperat skrevet Kristni þáttr, specielt med sigte på den sydøstlige del af landet og efter al sandsynlighed skrevet i begyndelsen af det trettende århundrede i augustinerklosteret i þykkvabær (grundlagt 1168)" (Dag Strömbäck: The Conversion og Iceland, 1975)
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kristni saga meistara Adams
- Grundtekst:
- Norrøn: Sigurður Nordal ("Flateyjarbók"): Ór Hamborgar historíu.
- Norrøn: Gudbrand Vigfusson og Carl Richard Unger ("Flateyjarbók"): Or Kristnisögu meistara Adams.
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Et lille afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 17-18, som på baggrund af Adam af Bremens De hamburgske ærkebispers historie fortæller om de danske konger Gorm, Harald og Svend og om de svenske konger Erik Sejrsæl og Olaf Skotkonge. – Samme som Ór Hamborgar historíu.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Krítarþáttr
- Se ► Filpó rímur.
Króka-Refs rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Króka-Refs rímur, er en versbearbejdning af Króka-Refs saga. Må antages at stamme fra det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Krókarefsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Króka-Refs saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Króka-Refs saga.
- Oversættelse:
- Dansk: Alex Speed Kjeldsen: Sagaen om Den snu Ræv (Islændingesagaerne, III, 2014).
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: Soga om Kroka-Rev (Islendingesagaene, III, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
- Beskrivelse: "En fuldstændig fiktiv islændingesaga, som først er forfattet omkr. 1350." Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Krókarefssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kræklinga saga
- Beskrivelse: Tabt saga, som anvendes i Landnámabók (Sturlabók), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kúgadrápa
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Kúgadrápa
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Kúgadrápa
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Kúgadrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kumlbúa þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Kumlbúa þáttr.
- Oversættelse:
- Dansk: Kim Lembek: Totten om en højbo (Islændingesagaerne, II, 2014).
- Dansk: Gudbrand Vigfusson: Kumlbua þáttr (sammendrag)
- Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om højboen
- Norsk: Jon Gunnar Jørgensen: Tåtten om gravboeren (Islendingesagaene, II, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
- Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Þorsteins draumr Þorvarðssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 70).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Kumlbúaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Kvad
Kvad eller kvæde, islandsk kvæði, betyder en sang eller digt, oprindelig blot »noget, der fremsiges« med rytmisk tonefald (at kveða = udtale, fremsige). Bruges nu mest om de gamle digte som en Slags artsbetegnelse (Eddakvad, skjaldekvad, ved siden af Eddadigte osv.) eller som en mere højtidelig betegnelse for sang, vise i almindelighed F. J.
Kvæði um Ástríði dróttningu
- Grundtekst:
- Norrøn: (Digt om dronning Astrid)
- Oversættelse:
- Norsk: Rasmus J. Flo: Til Aastrid og Magnus
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sigvatr Þórðarson, (ca. 995-1045).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kvæði um Eirík blóðöxi
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Kvæði um Eirík blóðöxi
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Kvad om Erik Blodøkse
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Glúmr Geirason, (omkr. 950-975).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kvæði um Erling Skjalgsson
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Kvæði um Erling Skjalgsson
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson:Et kvad om Erlingr Skjalgsson
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kvæði um Guðleif Arason
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Kvæði um Guðleif Arason
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Et digt om Guðleifr Arason
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet. Finnur Jónsson: "muligvis af óðarkeptr, omkr. 1000".
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kvæði um Harald harðráða (Illugi Bryndælaskáld)
- Grundtekst:
- Norrøn: (Digt om Harald Hårderåde)
- Oversættelse:
- Norsk: Rasmus J. Flo: Uden titel
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Illugi Bryndælaskáld, (1000-tallet).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kvæði um Harald harðráða (Valgarðr á Velli)
- Grundtekst:
- Norrøn: (Digt om Harald Hårderåde)
- Oversættelse:
- Norsk: Rasmus J. Flo: Valgardsdraapa
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Valgarðr á Velli, (1000-tallet).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Kötludraumr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Blandt nogle digte fra perioden 1450-1550, som kun er "versificerede æventyr" er der et digt, som ifølge Finnur Jónsson indtager en særstilling. Det er den såkaldte Kötludraumr. ”Katla, der drømmer, siges at have været høvdingen Már til Reykjaholars hustru; hun faldt engang i søvn og sov i 4 dage uden at man kunde vække hende. Sagen var den, at hun drømte, at en alvekvinde kom til hende og førte hende til sit hjem, hvor alvekvindens søn lå syg af elskov til Katla. Mod sin vilje blev hun hans hustru og blev frugtsommelig ved ham. Hun fødte en søn, der fik navnet Ari; hun fortalte sin mand del hele, og han tog sagen meget ædelmodigt. Ari blev en lykkelig mand. Et eller andet gammelt familjesagn synes at ligge til grund. Det er vel forfattet på Vestlandet.” (FJ)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Kötludraumr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
L
Lais þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Lais þáttr er en af fortællingerne i den lange udgave af Mágus’ saga jarls . . . " (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Laisþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Landnáma þáttr
- Se ► Islands bygging.
Landnámabók
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Landnámabók.
- Norrøn: "Hauksbók", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Íslendínga Sögur", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Carsten Lyngdrup Madsen: Landnamabogen.
- Norsk: L. K. Schei: Landnåmsboken.
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: "Landnåmabok - etter Hauksbók".
- Beskrivelse: Landnámabók (bogen om Islands bebyggelse) er et enestående historisk dokument, der detaljeret beretter om dannelsen af den islandske stat lige fra begyndelsen til øens fuldstændige bebyggelse. Efter en kort indledning om den tidligste omtale af Island, de irske eneboere og skandinavernes opdagelse af landet, opregner bogen omkring 400 nybyggere, som bosatte sig der i perioden 870-930. Dernæst følger en streng geografisk opbygning, hvor egn efter egn gennemgås i urets retning med de bosættere, som slog sig ned rundt om på Island, ligesom de enkeltes jordbesiddelser anføres. Desuden gives der i anekdoteform små biografiske informationer om mange af bosætterne eller deres efterkommere frem til det 11. århundrede. Det er tydeligt, at forfatteren af Landnámabók har haft nøje kendskab til den islandske geografi, og den genealogiske rækkefølge er, når det gælder det 12. og 13. århundrede, helt igennem pålidelig. Islændersagaernes forfattere har lånt en betydelig del fra Landnámabók, når det drejer sig om genealogisk materiale, ganske vist indeholder de udgaver af Landnámabók, som er bevaret, i det mindste informationer, som på deres side stammer fra islændersagaerne.
- Landnámabók er bevaret i flere versioner, hvoraf den ene kun fragmentarisk. Den ældste udgave er Sturlubók, der formodentlig er sammenskrevet af Sturla Thorðarson (1214-84) engang mellem 1275 og 1280, og som er bevaret i et håndskrift fra det 17. århundrede. Udgaven i Hauksbók stammer fra Haukr Erlendsson (d. 1331), er fra tiden mellem 1306-08 og er bevaret i originalmanuskript. Den tredje middelalderlige version i Melabók må være samlet i begyndelsen af det 14. århundrede, men er kun bevaret meget fragmentarisk på to pergamentsark fra det 15. århundrede. I det 17. århundrede var den givetvis i væsentlig bedre stand og blev anvendt som grundlag for Þórðarbók, der blev forfattet af Þórður Jónsson (d. 1670) fra Hitardal. Kun lidt ældre end denne version er den såkaldte Skarðarbók-udgave, som er sat sammen en gang før 1636 af Björn Jónsson fra Skarðsá. Den benytter såvel Sturlubók som Hauksbók som sine kilder. Men alle disse versioner har haft en forgænger. I epilogen til Hauksbók påberåber Haukr sig nemlig to ældre udgaver, hvoraf den ene stammer tilbage fra Ari Þorgilsson (1068-1148) og Kolskeggr Asbjarnsson, vel også omkring år 1100, og den anden, som var skrevet af Styrmir Kárason (d. 1245) omkring 1220. Den tabte Styrmisbók har stået Melabók nærmest, men da denne kun er bevaret i fragmenter, må Þórðarbók tjene som mellemled. Endnu vanskeligere er det at rekonstruere Aris og Kolskeggs udgave, da Styrmir åbenbart har benyttet denne som en væsentlig kilde og endda udvidet den. (Rudolf Simek / Herman Pálsson: Lexikon der altnordische Literatur, 2006)
- Landnámabók eller blot Landnáma er en udførlig fremstilling af Islands bebyggelse med fortegnelse af alle landnamsmænd og deres slægt (med omtrent 3000 personnavne og 1400 stednavne), inddelt i 5 parter, af hvilke den første danner en indledning og orienterende oversigt over de første bosættelser i landet, de øvrige behandler hver sin fjerding. Beundringsværdigt er dette værk som enestående i sit slags; intet andet land eller folk ejer en sådan redegørelse for sin oprindelse og første historie. Den oprindelige forfatter skal være Are frode, men værket er fortsat og forøget af flere, såsom Styrmir frode og Sturla Þórðarson, hvilke to sidstnævntes arbejder er forenede af Haukr Erlandsson.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Landnámabók (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Landrés rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Landrés rímur er en versbearbejdning af andet afsnit af Karlamagnús saga. De stammer formodentligt fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Landrésrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Landrés þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Af frú Olif ok Landres syni hennar
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Anden del af Karlamagnús saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Langfeðgatal
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Langfeðgatal [’laŋ-] (ɔ: Stamtavle, Optælling af Forfædre) bruges særlig som Navn paa et isl. Stamtavleskrift, sikkert fra 12. Aarh., hvori Nordens ell. Nordeuropas Kongeslægter føres tilbage til Odin som Stamfader, han var Tyrkerkonge, siges der, og flyede for Romernes Magt N. paa; og der opregnes tillige en Række af hans Forfædre. L. er det første isl. Skrift, der fremsætter Læren om Odin’s hist. Indvandring til Norden, og det ligger til Grund for de videre Grublerier over dette Emne i Snorre’s Heimskringla og i Fortalen til Edda. Det har ikke sin Hovedkilde i nordisk Overlevering, men er en Bearbejdelse af eng. Krønikearbejder fra den ældre Middelalder. L. foreligger væsentlig i to forsk. Affattelser. Den ene kender kun 11 Forfædre for »Voden ell. Odin« (alle efter eng. Overlevering), og den medtager 3 eng. Kongeætter som hans Afkom, foruden de fra Skjold stammende danske og sv. Kongeætter og de fra Sæming stammende norske Jarler. I den anden Affattelse af Værket »L. fra Noa til vore Konger« gaar Stamtavlen helt tilbage til Noa’s Søn Jafet, fortsættes gennem Navne fra den trojanske Sagnkreds, der til Dels identificeres med Asernes Navne, og naar saaledes de samme Forfædre for Odin; af hans Efterkommere nævnes kun selve de nordiske Kongeætter, Skjold’s og Njord’s Afkom. (Litt.: Axel Olrik, »Sakse’s Oldhistorie«, I [1892], S. 94; A. Heusler, »Die gelehrte Urgesch. im altisländischen Schrifttum« [1908], S. 17 ff., 76 ff.). (A. O.). Hans Ellekilde i Salmonsens konversationsleksikon, 1925. - Se også Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”, opslagene Langfeðgatal norskra konunga og Langfeðgatal Skjöldunga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Langfeðgatal norskra konunga
- Se ► Langfeðgatal.
Langfeðgatal Skjöldunga
- Se ► Langfeðgatal.
Laurentius saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Laurentius Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga om den romerske martyr Laurentius, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Laurentius saga (Hóla)biskups
- Grundtekst:
- Norrøn: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Bispesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Laurenzíús saga byskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Lausavísa
- Beskrivelse: Egtl. "løs vise". Betegnelse for enkeltstående vers i modsætning til hele kvad. Disse løse strofer er bevaret i stort tal bl.a. i kongesagaer og islændingesagaer. Indholdsmæssigt er de som regel situationsbestemte og indgår i sagaens handlingsforløb. Stroferne stammer ikke nødvendigvis fra den skjald de tilskrives. For at finde en bestemt lausavísa, se i Tekstoversigt under den enkelte skjald.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Laustiks lioð
- En af sangene i ► Strengleikar
Laxdæla saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: Helle Degnbol og Annette Lassen: Laksdølernes saga (Islændingesagaerne, V, 2014).
- Dansk: Thøger Larsen: Laksdøla Saga
- Dansk: N. M. Petersen: Fortælling om Laksdølerne.
- Dansk: Thøger Larsen: “De islandske sagaer”, bd. I.
- Dansk: N. M. Petersen: Historiske Fortællinger, findes i E-Bibliotek.
- Svensk: Albert Ulrik Bååth: Sagan om Gudrun
- Norsk: Birgit Nyborg: Sagaen om laksdølene (Islendingesagaene, V, 2014)
- Norsk: Stefan Frich: Laksdøla elder Soga um laksdølerne
- Beskrivelse: Islændingesaga. - "Laxdœla saga. Begivenhederne foregår i Laxárdalr ved Breiðafjörðr i tidsrummet 886—1030, og sagaen er en af de største og indholdsrigeste, tillige en af de bedste med hensyn til karakterskildringer (såsom af Ólafr Pá, hans rejser, giftermål, bolig — húsdrápa). Hovedpersonen er Guðrún Ósvifsdóttir; og striden om hende mellem de to unge høvdinger Kjartan og Bolli volder begges død. Ved beretningen om Kjartans og Bollis ophold i Norge hos kong Olav Tryggvason gives også skildringer af Norges tilstand og anføres begivenheder, der har betydning for historien. Forfatteren viser smag og skånsomhed og fører et let sprog, der vel ikke er så kærnefuldt som i de bedste sagaer, men behageligt og tiltalende. Han er åbenbart meget yngre end begivenhederne, og sagaen må være nedskrevet i 13de århundrede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58f).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Laxdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Lazarus saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Legenda de Sancto Magno
- Se ► Magnús saga hinn lengri.
Legendariske saga om Olaf den Hellige
Leiðarvísan
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Leiðarvísan (”Vejviser”) er en drottkvætt-drape fra midten af det 12. årh., som handler om helligholdelse af søndagen – et ikke ualmindeligt tema, hvilket også tages op i afsnittet Dróttinsdagamál i den oldislandske Homiliebog. Samtlige 45 strofer af digtet er bevaret. Det er digtet af eller under tilskyndelse af Runólfr Ketilsson (død 1186), en digterisk begavet præst i Nordisland." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Leiðarvísan (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Leiðarvísir
- Grundtekst:
- Norrøn: Kristian Kaalund: Leiðarvísir
- Oversættelse:
- Dansk: Kristian Kaalund: Vejviseren
- Beskrivelse: "En angivelse af to pilegrimsrejseruter med anførelse af de forskellige byer, man kommer til, og deres mærkværdigheder (helgenlævninger og lign.). Beskrivelsen er i det hele velordnet og ligefrem og i det hele fuldkommen rigtig." (FJ)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Leiðarvísir (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Leifs þáttr Özurarsonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse: Se ► Færeyringa saga.
- Beskrivelse: ”1031-1047. Færeyringa saga kap. 49-58.” Anden titel: Þrándar þáttr ok frænda hans. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 42).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Leitara lioð
- En af sangene i ► Strengleikar
Lejrekrøniken
- Grundtekst:
- Latin:
- Oversættelse: Dansk: Jørgen Olrik: Lejrekrøniken.
- Beskrivelse: Kort krønike på latin, skrevet i 1100-tallet om sagnkongerne i Lejre. Opr. titel: Chronicon Lethrense.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Libellus Islandorum
- Se ► Íslendingabók.
Liðsmannaflokkr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Liðsmannaflokkr er et skjaldelignende digt, hvoraf syv strofer er bevaret og som sandsynligvis stammer fra begyndelsen af det 11. årh. I Flatøbogen tilskrives digtet Olaf den Hellige, om hvem nogle af stroferne også handler, men i Knýtlinga saga tillægges det en af den danske kong Knud den Stores hirdmænd – vel fordi de øvrige strofer handler om Knud. Om stroferne oprindeligt har hørt til to forskellige digte (F. Jónsson) eller om det allerede fra starten har handlet om begge konger, lader sig vel ikke afgøre med sikkerhed." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Liðsmannaflokkr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Lífssaga Jóns baptista
- Se ► Jóns saga baptista.
Lífssaga Olafs hins helga
- Se ► Ólafs saga hins helga.
Líkafrons saga ok kappa hans
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling fra 17./18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Líknarbraut
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Líknarbraut, »Nådens vej«, findes i samme hdskr. som Leiðarvisan og er fuldstændigt. Navnet findes i digtets næstsidste vers. Det består af 52 vers og er indrettet på lignende måde som f. ex. Leiðarvisan; det har indledning og slutning af samme beskaffenhed og indhold (påkaldelse af gud og bøn om hjælp og nåde); kun er den personlige indledning noget længere end sædvanlig, nemlig alle de første 12 vers. Herpå følger det første stefvers, hvorpå der kommer 4 stefjabalkar på 4 vers hver; stefet er enkelt. Digtets æmne er Kristi historie fra korsfæstelsen og døden til himmelfarten og den sidste dom, hvorved Kristi kors vil komme tilsyne; korset beskrives nu nærmere, dets forskellige navne (»himlens nøgle, himmelstige, himmelbro« osv.) og betydning anføres. Til slutning opfordrer digteren til at mindes Kristi død på korset, omtaler sin digterløn, digtets navn osv. Det er klart, at digtets hovedæmne er korset, det er et korsdigt, hvad jo også det 1. vers udtrykkelig fremhæver. — Líknarbraut er i det hele taget et af de smukkeste, mest poetiske og inderligste religiøse kvad fra det 12. og 13. årh. Et vers som det 5. skal man længe lede efter: »Nedlæg du, jordens og mænds lovpriste livsstyrer, herlig himmelsk frø i min sjæls mark, så at jeg i rette tid kan bære sand frugt af dit uvisnelige sædekorn, du altets prøver, bekendt for din kærlighed«. Kraftigt og virkningsfuldt er det, når digteren i v. 43—5 lader Kristus selv tale til menneskene om korset og dets betydning. Hvis man skulde søge nogen tilknytning mellem digtet og noget virkelig eksisterende, kommer man uvilkårlig til at tænke på et eller andet berømt kors og da snarest det bekendte Kaldaðarnæskors, men det vides ikke, hvor gammelt dette er. Noget bestemt originalskrift, digteren kunde have benyttet, kan næppe påvises. Dog er det klart, at han har haft en ældre prosaisk fremstilling om korset; deraf må forklares den lighed i ord, der findes mellem enkelte steder i v. 39 og 40 og slutningen af De sancta cruce i Stockh. Hom. s. 39." (FJ)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Líknarbraut (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Lilja
- Grundtekst:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Religiøst digt af den islandske digterpræst Eysteinn Ásgrímsson, (d. 1361).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Litla-Jóns saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Betegnelse for en version af Jóns saga postola, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ljósvetninga saga
- Grundtekst:
- Norrøn: "Íslendínga Sögur", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Kirsten Wolf: Sagaen om folkene fra Lysevand (Islændingesagaerne, IV, 2014).
- Dansk: F. W. Horn: Ljosavandsfolkenes Saga.
- Norsk: Tormod A. Stauri: Soga om ljosvetningane (Islendingesagaene, IV, 2014)
- Beskrivelse: Islændingesaga. Andre titler: Þorgeirs saga goða, Guðmundar ríka ok Þorkels háks. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 78). - ”Ljósvetninga saga eller Guðmundar saga hins ríka. Tiden er omtrent 990 til 1050, stedet Eyjafjörðr og Þingeyarsyssel. Sagaen beretter om Gudmundr den mægtige og hans sønner samt forskellige familietvistigheder. Den indeholder vigtige bidrag til at vise høvdingernes opkomst og stilling. Der findes ingen kvad deri.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Ljósvetningasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Lokasenna
- Grundtekst:
- Oversættelse:
- Dansk: H. G. Møller: Lokes Ordstrid eller Øges Gilde.
- Dansk: Karl Gjellerup: Loke-Trætten.
- Dansk: Thøger Larsen: Loki-Spliden (1924).
- Dansk: Thøger Larsen: Loki-Spliden (1926).
- Dansk: Olaf Hansen: Loketrætten.
- Dansk: Carl Arnold Edwin Jessen: Øges Gilde.
- Dansk: Frederik Winkel Horn: Loketrætten.
- Dansk: Finnur Magnusson: Ægers Gjestebud.
- Dansk: Bertel Christian Sandvig: Egirs Giestebud.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Lokes mundhuggeri
- Dansk: Vilhelm B. Hjort: Øgersgildet eller Lokes Skjændsmaal
- Dansk: N. F. S. Grundtvig: Loke-Gluffen (Uddrag)
- Dansk: Martin Larsen: Lokasenna i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Norsk: Mortensson-Engnund: Loketretta.
- Norsk: Ludvig Holm-Olsen: Loketretten.
- Norsk: G. A. Gjessing: Loketrætte (Lokasenna).
- Svensk: Erik Brate: Loketrätan.
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Loketrätan eller Ägers dryckesgille.
- Svensk: Peter August Gödecke: Loketrätan eller Öges gästabud.
- Svensk: Arvid August Afzelius: Lokes smädesång.
- Svensk: Björn Collinder: Lokes träta (Den poetiska Eddan, 1993).
- Beskrivelse: Eddadigt. Lokasenna/Lokes ordstrid. ”Ægisdrekka eða Lokasenna (Lokes trætte). Da Øge (Ægir) havde fået Hymes store kedel, beredte han et stort gæstebud for guderne, men Loke ypper kiv og forhåner guderne den ene efter den anden, til sidst Siv, da Tor kommer til og truer med at ville knuse hvert ben i hans krop. Af frygt derfor forlader Loke hallen med det ønske, at Aserne aldrig mere må komme til gilde her, og med trusler mod værten. Loke danner modsætningen til de andre guder som det onde til det gode. Derved at han spotter guderne, ses disse fra deres skyggeside; men Lokes påfølgende straf viser, at løgnen og ondskaben ikke kan sejre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 25).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Lokasenna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Lokrur
- Grundtekst:
- Norrøn: Lokrur
- Oversættelse:
- Beskrivelse: “En humoristisk udgave udgave af fortællingen om Thors rejse til Udgårdsloke fra Snorres Edda. Hovedpersonen Loke har givet titel til denne fortælling, der vel er opstået omkr. 1400.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Lokrur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Love
- Beskrivelse: "Lovkyndighed er den eneste gren af literaturen, hvori der ved siden af digtekunst og historie frembragtes noget af betydning så vel på Island som i Norge, ligesom også love ere de ældste skriftlige mindesmærker på Dansk og Svensk. Disse gamle love ere af vigtighed 1) for retsvidenskaben, med hensyn til lovenes historie og fortolkning, 2) for kulturhistorien, som vidnesbyrd om folkenes indre forfatning, deres religionsvæsen, familieliv o.s.v., 3) for sagaernes forståelse, hvor retsforhold idelig komme for, 4) for sproget, da mange udtryk og, talemåder her forklares, som siden ere gåede af brug. Lovkyndighed var hos de gamle Nordboer en væsenlig del af dannelsen, men den erhvervedes ligesom hos Romerne og andre oldtidsfolk rent praktisk ved deltagelse i de offenlige anliggender og retshandlinger (også i Norden var det skik, at unge mennesker bleve satte i huset (opfostrede) hos ansete lovkyndige mænd for at lære af dem, som Þorhallr Ásgrímsson hos den berømte Njáll); og lovene opstode ligeledes, naturligt og simpelt af vedtægter i samfundsforholdene og prøvedes ved erfaring. Først efter at en hel del slige bestemmelser ere vedtagne, kan der være tale om lovkyndighed, om der end endnu ikke er nogen skreven lovbog. Først efter kristendommens indførelse finde vi skrevne love, på hvilke den ny lære da straks havde haft indflydelse." (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 76).
- “I Norge blev lovtekster allerede nedskrevet omkring 1100, men de bevarede håndskrifter stammer fra en langt senere tid. Landet var inddelt i fire retskredse, som havde hver sin lov. Gulatingsloven (Gulaþingslög) er bevaret i et enkelt fuldstændigt håndskrift (Codex Randzovianus, som findes på det kongelige bibliotek i Kbh.) og i nogle fragmenter (fx AM 315, fol); Frostatingsloven (Frostaþingslög) er bevaret i en række afskrifter af Codex Resenianus, som brændte i 1728. Af Eidsivatingsloven (Eidsivaþingslög) og Borgartingsloven (Borgarþingslög) findes kun et fragment bortset fra afsnittet om kirkeretten, som har overlevet. I 1274 indførte kong Magnus Lagabætir (”Lovforbedreren", regerede 1263-80) et nyt lovkompleks, som skulde gælde hele landet – den såkaldte Nye Lov af Kong Magnus.
- Den første lov på Island var Ulfljotsloven (Ulfljótslög), og efter grundlæggelsen af Altinget (ca. 930) blev det en opgave for lovsigemanden, at han i løbet af sin treårige periode skulle fremsige en tredjedel af loven på hvert altingsmøde. Nedskrivningen af den verdslige lov påbegyndtes i vinteren 1117-18. Kirkeretten blev nedskrevet nogle år senere. Alle love fra Islands fristatstid (dvs. før 1271) går almindeligvis under fællesbetegnelsen Grágás (”Grågåsen”), som er bevaret i to codices Codex Regius af Grágás (GkS 1157, fol; ca. 1260) og Staðarholtsbók (ca. 1280); ud over dette findes kirkeretten i et selvstændigt håndskrift. I 1271 udsendte kong Magnus Lagabætir en ny lov for Island, den såkaldte Járnsiða (”Jernside”). Den byggede i vid udstrækning på de to norske love, Frostatingsloven og Gulatingsloven. Den er bevaret i Staðarholtsbók. Járnsiða var dog en uheldig lov og i 1280 sendte Magnús den islandske dommer Jón Einarsson til Island med et nyt codex, som blev godtaget i de efterfølgende år. Denne lovbog blev opkaldt efter lovsigemanden og blev kaldt Jónsbók . Jónsbók er bevaret i talrige håndskrifter. Udgaven fra 1904 anfører ikke færre end 148 håndskrifter.” (Kilde: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Lovene (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Lucidarius
- Se ► Elucidarium.
Lucie saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Lucie Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Lykla-Péturs saga ok Magelónu fögru
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Lögmannsannáll
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Lögmannsannáll
- Norrøn: Gustav Storm: Lögmanns-Annáll
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Lögmannsannáll, der er en vigtig kilde til den islandske historie, går i sin nuværende form fra år 70 til 1430, men begyndelsen mangler. Størstedelen er forfattet af Einar Hafliðason, hvis håndskrift af teksten går frem til 1361, medens de næste 30 år tilsyneladende er indført under hans tilsyn. (AM 420b, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift: AM 420 b, 4to
- Litteratur: Finnur Jónsson: Lögmannsannáll (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
M
Mábiliar saga sterku
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Sen prosaversion af Mábiliar rimur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Magnus Lagabøters Landslov
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Norsk: Absalon Taranger: Magnus Lagabøters landslov.
- Beskrivelse: Første lovsamling, som var gældende for hele Norge. Udstedt ca. 1274.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Magnús saga berfætts
- Grundtekst:
- Norrøn: Linder og Haggson: Saga Magnús konungs berfœtts.
- Norrøn: Finnur Jónsson: Saga Magnús konungs berfœtts
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Magnus Barfods Saga
- Dansk: Jesper Lauridsen: Magnus Barfods saga.
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. VII, s. 1-63, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. III.
- Norsk: Gustav Storm: Magnus Barfots saga
- Dansk: Steinar Schjøtt: Soga um Magnus Berrføtt.
- Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
- Svensk: Emil Olson: Konung Magnus barfots historia
- Svensk: Hans Olof Hildebrand Hildebrand: Magnus barfots Saga
- Beskrivelse: Kongesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Magnús saga berfœtts (Fagrskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónaaon: Magnús saga berfœtts.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kongesaga.
- Håndskrift: Fagrskinna
- Litteratur:
Magnús saga berfœtts (Morkinskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: C. R. Unger: Saga Magnús berfœtts.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kongesaga.
- Håndskrift: Morkinskinna
- Litteratur:
Magnús saga blinda og Haralds gilla
- Grundtekst:
- Norrøn: Linder og Haggson: Saga Magnús blinda ok Haralds gilla
- Norrøn: Finnur Jónsson: Saga Magnús blinda ok Haralds gilla
- Norrøn: C. R. Unger: Magnús saga blinda og Haralds gilla (Codex Frisianus)
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Harald Gilles og Magnus den Blindes Saga
- Dansk: Jesper Lauridsen: Magnus den Blindes og Harald Gilles saga.
- Norsk: Gustav Storm: Magnus Blindes saga.
- Norsk: Steinar Schjøtt: Soga um Magnus Blinde
- Svensk: Emil Olson: Magnus den blindes och Harald gilles historia.
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. VII, s. 149-179, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. III.
- Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
- Beskrivelse: Kongesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Magnús saga blinda ok Haralds gilla (Fagrskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Um Magnús saga blinda ok Haralds gilla
- Beskrivelse: Kongesaga.
- Håndskrift: Fagrskinna
- Litteratur:
Magnús saga Erlingssonar
- Grundtekst:
- Norrøn: Linder og Haggson: Saga Magnús konungs Erlingssonar.
- Oversættelse: Dansk: C.C.Rafn: Magnus Erlingsøns Saga.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Magnus Erlingsons saga.
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. VII, s. 266-297, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. III.
- Svensk: Emil Olson: Magnus Erlingssons historia.
- Norsk: Gustav Storm: Magnus Erlingsøns saga.
- Norsk: Steinar Schjøtt: Soga um Magnus Erlingsson
- Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
- Beskrivelse: Kongesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Magnús saga Erlingssonar (Fagrskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Magnús saga Erlingssonar
- Beskrivelse: Kongesaga.
- Håndskrift: Fagrskinna
- Litteratur:
Magnús saga góða (Heimkringla)
- Grundtekst:
- Norrøn: Linder og Haggson: Sagan af Magnúsi góða.
- Oversættelse:
- Norsk: Gustav Storm: Magnus den godes saga
- Norsk: Steinar Schjøtt: Soga um Magnus den gode.
- Svensk: Emil Olson: Magnus den godes historia.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Magnus den Godes saga
- Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. III.
- Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
- Beskrivelse: Kongesaga, del af Heimskringla.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Magnús saga góða (Fagrskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Magnús saga góða.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kongesaga som er bevaret i håndskriftet Fagrskinna.
- Håndskrift: Fagrskinna
- Litteratur: Finnur Jónsson: Fagrskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Magnús Saga goða (Flateyjarbók)
- Grundtekst:
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: Fornmanna sögur findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Magnus den Godes Saga
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: En mere udførlig saga om Magnus den Gode.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Magnús saga góða ok Haralds harðráða (Morkinskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: C. R. Unger: Saga Magnús góða ok Haralds harðráða.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kongesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Magnús Saga goða ok Haralds Saga harðaráða
Magnús saga Hákonarsonar
Magnús saga Haraldssonar ok Ólafs kyrra
Magnús saga (helga) eyjajarls
- Grundtekst:
- Norrøn: Gudbrand Vigfusson: Magnús saga hinn skamma.
- Norrøn: Gudbrand Vigfusson: Magnús saga hinn lengri.
- Oversættelse: Se ► Orkneyinga saga.
- Beskrivelse: “1100-1115. Der findes to sagaer om Magnus jarl, den korte er i realiteten et udtog af Orkneyinga saga, den lange er en sammenskrivning af den korte saga og en latinsk levnedsbeskrivelse af denne helgen, skrevet af en vis ‘meistari Rodbert,’ og indeholder talrige mirakelhistorier og andre legender.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 43.)
- Håndskrift:
- Litteratur:
Magnús saga helga
- Se ► Magnús saga eyjajarls.
Magnús saga hinn lengri
- Se ► Magnús saga eyjajarls.
Magnús saga hinn skamma
- Se ► Magnús saga eyjajarls.
Magnús saga lagabætis (Hákonarson)
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Brot úr Magnúss sögu Lagabætis
- Norrøn: Magnúss konúngs Hákonarsonar i Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Brudstykke af Kong Magnus Hakonsøns Saga.
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X, s. 118-126, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Brudstykke af kongesaga. Samme som Sögubrot Magnúss Konúngs Hákonarsonar
- Håndskrift:
- Litteratur:
Magnúsdrápa
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Magnúsdrápa.
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Magnúsdrápa.
- Norsk: Rasmus J. Flo: Magnusdraapa
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Arnórr Þórðarson jarlaskáld, (11. årh.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Magnúsdrapa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Magnúsflokkr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Norsk: Rasmus J. Flo: Magnusflokk
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Þjóðolfr Arnórsson, (d. 1066). Der findes også et antal "Lausavísur" af denne skjald. Rasmus J. Flo har samlet og oversat disse under titlen Magnusvisur.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Magnúsflokkr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Magnusvisur
- Se ► Magnúsflokkr
Magnússona saga
Mágus rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Mágus rímur, også kaldet Játmundi kóngi eller Ermengá, er en tro versbearbejdning af Bragða-Mágus saga, som dog afbrydes ved kap. 10 og må antages at være ufuldstændig. Mágus rímur stammer formodentligt fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Mágusrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Mágus saga jarls (Bragða-Mágus)
- Grundtekst:
- Norrøn: Gunnlaugur Þórðarson: "Bragða-Magus saga: med tilheyrandi þáttum"; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: En af de ældste riddersagaer, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Mágussaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Malcus saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Malcus Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Málsháttakvæði
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson (1912-15): Málsháttakvæði.
- Norrøn: Finnur Jónsson (1929): Málsháttakvæði
- Oversættelse:
- Norsk: Solfrid Vestli: Ordtakskvadet.
- Dansk: Finnur Jónsson: Málsháttakvæði.
- Beskrivelse: Kvad, som menes at være skrevet af den orknøske biskop, Bjarni Kolbeinsson, (d. 1222).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Mána þáttr skálds (/Ìslendings)
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Mána þáttr skálds.
- Norrøn: Þorleifur Jónsson: Mána þáttr Íslendings.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Kim Lembek: Totten om Måne Skjald (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Måne Skjald.
- Svensk: Mikael Males: Tåten om Máni skald
- Norsk: Arnhild Mindrebø: [ Tåtten om Måne skald] (Islendingesagaene, I, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1 .
- Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Mána þáttr Íslendings. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 79).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Mánaþáttr skálds (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Margrétar saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Margretar Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga om st. Margareta.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Margrétar þáttr Þrandardóttur ok Sigurðar konungsfrænda
- Grundtekst:
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Fornmanna sögur", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Magrete Throndsdatter
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. VI, s. 98-102, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr. “Et kapitel fra Magnús saga góða i manuskripterne Morkinskinna, Hulda og Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 45).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Marínu saga
- Se ► Af Marínu munk.
Maríu saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Maríu saga
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Omdiskuteret helgensaga om Jomfru Maria, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Máriusaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Maríu saga egipzku
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Mariu Saga egipzku
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Maríudiktur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Maríudiktur er et digt, som er forfattet omkring 1400 som en hyldest til den hellige Jomfru Maria." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Maríudiktr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Maríudrápa
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Maríudrápa er et digt, som er forfattet omkring 1400 som en hyldest til den hellige Jomfru Maria." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Maríudrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Maríugrátr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Maríugrátr er en drápa fra omkring 1400 skrevet i hrynhent versemål. Den er tydeligt påvirket af Lilja, hovedtemaet er Jomfru Marias smerte." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Maríugrátr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Maríuvísur (I-III)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Maríuvísur (I-III) er titlen på tre anonyme digte om den hellige Jomfru Maria. De er fra tiden omkring 1400 og bygger alle på mirakel-legender fra Mariasagaer." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Maríuvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Markólfs saga ok Salómons konungs
Markús saga postola
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Marons saga sterka
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Marsilíus saga ok Rósamundu
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversat saga fra 17. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Marteins saga málara
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Martha saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Marthe saga ok Marie Magdalene
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Marthe Saga ok Marie Magdalene
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Martínus saga byskups
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Martinus Saga Byskups
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Márus saga heimska
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Matheus saga postola
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Matheússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Mathias saga postola
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Matthíassaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Mauritius saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Mauritius Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Maurus saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Maurus Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Melabók
- Se ► Landnámabók.
Melkólfs saga ok Salomons konungs
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Islandsk riddersaga, som kun er fragmentarisk bevaret, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Merlinuspá
- Grundtekst:
- Norrøn: Jón Sigurðsson: Breta sögur
- Norrøn: "Hauksbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Jón Sigurðsson: Merlins spådom
- Beskrivelse: Oldnordisk oversættelse af den latinske Prophetiae Merlini (Merlins profetier) af den britiske historiker Geoffrey of Monmouth (ca. 1090-1155). Sat på vers af den islandske munk Gunnlaugr Leifsson omkr. 1200. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift: Hauksbók.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Gunnlaugr Leifsson (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Merseburgerformel, den første
- Grundtekst:
- Oldhøjtysk: Den første Merseburgerformel.
- Oversættelse:
- Dansk: Ferdinand Ohrt: Den første Merseburgerformel
- Dansk: Alfred Lehmann: Den første Merseburgerformel
- Svensk: Ivar Lindqvist: Trollsångerna från Merseburg.
- Beskrivelse: En af to oldhøjtyske trylleformler (galderkvad), hvis eddalignende form og indhold placerer dem i en førkristen sammenhæng. Formularerne menes at stamme fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Merseburgerformel, den anden
- Grundtekst:
- Oldhøjtysk: Den anden Merseburgerformel.
- Oversættelse:
- Dansk: Ferdinand Ohrt: Den anden Merseburgerformel.
- Dansk: Axel Olrik: Den anden Merseburgerformel.
- Dansk: Gudmund Schütte: Den anden Merseburgerformel.
- Dansk: Alfred Lehmann: Den anden Merseburgerformel
- Svensk: Ivar Lindqvist: Trollsångerna från Merseburg.
- Svensk: Viktor Rydberg: Merseburgformlerna.
- Beskrivelse: En af to oldhøjtyske trylleformler (galderkvad), hvis eddalignende form og indhold placerer dem i en førkristen sammenhæng. Formularerne menes at stamme fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Michaels saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Michaels saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Miðsaga
- Beskrivelse: En betegnelse som G. Vigfússon anvender om en kortere udgave af Guðmundar saga biskups. Udtrykket overtages af Finnur Jónsson i hans Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Milska
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: En Mariavise fra 14-1500-tallet. Finnur Jónsson kalder det et "et lov- og påkaldelseskvad."
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Milska (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Miluns lioð
- En af sangene i ► Strengleikar
Miracula beati Olavi
- Beskrivelse:Se ► Acta sancti Olavi.
Mírmans rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Rimer på 12 strofer, digtet over Mírmans saga i slutningen af 1400-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Mírmannsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Mírmans saga (/Mírmants)
- Grundtekst:
- Norrøn: Eugen Kölbing: Mírmans saga
- Norrøn: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson:”Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Mírmannssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Móðars rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Móðars rímur er digtet i det 16. årh. af en ukendt islænding antageligt på grundlag af en mundtlig tradition. Rimerne handler om en nordislandsk bondekone ved navn Signý, som dør i barselsseng. Hendes datter får moderens navn og hun bliver en meget from kvinde, der slutter sit liv som nonne i Reynistaður. I det 18. årh. blev der skrevet en prosaudgave af rimerne, Móðars þáttr." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Móðarsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Morginsól
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Morginsól
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Morginsól
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Finnur Jónsson: Morginsól (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Morkinskinna
- Grundtekst:
- Norrøn: C. R. Unger: Morkinskinna.
- Norrøn: "Morkinskinna" (C. R. Unger), findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Morkinskinna" (Finnur Jónsson), findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Manuskript. “Sagaer om Norges konger fra Magnús góði (1035) til Eysteinn Haraldssons død (1157), men da det var komplet sikkert dækkede perioden helt frem til 1177. Skrevet på Island omkring 1220.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45). - ”Morkinskinna («den smulrende skindbog», således kaldet af Torfæus formedelst dens skrøbelige tilstand) synes at være fra 13de århundredes begyndelse, skreven på Island. Bogen begynder med Magnus den godes ankomst til Norge 1035 og slutter med Eysteinn Haraldssons død 1157 med adskillige indskudte þættir om Islændinger især i begyndelsen, med mange viser og i det hele med stor udførlighed. Der er ikke spor af benyttelse af skrevne kilder til 1130, men derefter har den måske optaget Eirikr Oddssons Hryggjarstykki. Sproget er gammeldags og mindre flydende.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 69).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Morkinskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Muspilli
- Grundtekst:
- Oldtysk: N. M. Petersen: Muspilli
- Oversættelse:
- Dansk: N. M. Petersen: Muspilli
- Beskrivelse: Oldhøjtysk digt fra ca. 835.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Möðruvallabók
- Beskrivelse: Manuskript, som indeholder disse sagaer:
- Njáls saga
- Egils saga
- Finnboga saga
- Bandamanna saga
- Kormaks saga
- Víga-Glúms saga
- Droplaugarsona saga
- Ölkofra saga
- Hallfreðar saga
- Laxdæla saga
- Fóstbræðra saga
- Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Möðruvellinga saga
- Se ► Ljósvetninga saga.
Möttuls saga (/Skikkju saga)
- Grundtekst:
- Norrøn: Gísli Brynjúlfsson: Möttuls saga.
- Oversættelse:
- Dansk: Gísli Brynjúlfsson: Udtog af Mottulssaga.
- Beskrivelse: Oversat saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Möttulssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
N
Naboreis lioð
- En af sangene i ► Strengleikar
Nafnaþulur
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Nafnaþulur.
- Norrøn: Finnur Jónsson: Þulur.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Del af Snorres Edda. Navneremse.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Natons saga Persakonungs
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Náttúrusteinar
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson og Eiríkur Jónsson: Náttúrusteinar.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kort tekst som er bevaret i Hauksbók. Teksten beskriver forskellige stens udseende og helbredende kraft.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie
Nesjavísur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie.
Nibelungenlied
- Grundtekst:
- Oldtysk:
- Oversættelse:
- Dansk: Chr. Fledelius: Nibelungekvadet
- Beskrivelse: Anonymt helteepos fra ca. 1200.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Nicodemus-Evangelium
- Se ► Niðrstigninga saga.
Níð um Kormák og Steingerði
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Níð um Kormák og Steingerði
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Nidvers om Kormak og Steingerd
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Níð um Friðrik biskup og Þorvald víðförla
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Níð um Friðrik biskup og Þorvald víðförla
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Nidvers om biskop Fredrik og Torvald vidförle
- Dansk: C. C. Rafn: Nidvers om biskop Fredrik og Torvald vidførle
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Niddigtning
- Beskrivelse: "Niddigtning. Níð er en form for forhånelse og bespottelse af en modpart, som allerede kendes fra urgermansk. Den kunne komme til udtryk på forskellige konkrete måder, fx som en udskåret karikatur (tréníð, níðstöng [nidstang] = skáldstöng), men også rent verbalt, hvilket i lovtekster betegnes som tunguníð [tungenid]. – Formen af et sådant níð blev i modsætning til andre krænkelser stærkt formaliseret, næsten ritualiseret gennem stavrimsformler eller i strofer (níðvísur [nidviser]). Som den mest varige form for forhånelse blev skjaldenes niddigtning et frygtet våben som, selv om det i den oldnordiske lovgivning er anført som strafbart, også blev beundret, hvilket fremgår af talrige eksempler på effektiv niddigtning i sagalitteraturen. I Egil Skallagrimssons saga (kap. 56f) er to nidviser bevaret, begge er anvendt i forbindelse med en níðstöng. Et andet ret imponerende eksempel på niddigtningens virkning findes i Þorleifs þáttr jarlaskálds. Offeret her er Hakon Jarl Sigurdson. Også i denne fortælling ses den umiddelbare virkning af niddigtningen at være synlige overnaturlige fænomener. Endnu et eksempel fra sagalitteraturen er digtet Grámagaflím i Bjarnar saga Hítardælakappa. I hvert fald i den overleverede tekst vises her det hedenske aspekt af niddigtningen mod en kristen missionær (fx Krístni saga). Belægget i prosalitteraturen tyder på, at i det mindste i højmiddelalderen lå der i níð en forestilling om, at det involverede homoseksuel praksis og alene af den grund blev det betragtet som specielt æreskrænkende." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Niddigtning (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Níðkvæði um Harald blátönn
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Níðkvæði um Harald blátönn
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Et niddigt om kong Harald blåtand
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Niðrstigningar saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Nidrstigningar Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversættelse af det apokryfe Nicodemus evangelium, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Niðrstigningarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Niflunga saga
- Se ► Þiðreks saga af Bern.
Nikolás saga erkibiskups
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Nikolaus Saga erkibyskups I.
- Norrøn: C.R. Unger: Nikolaus Saga erkibyskups II.
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga om ærkebiskop Nicolaus af Konstantinopel.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Nikolássaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Nikulás saga (konungs) leikara
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Nitida saga (/Nitídu)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Nítídasaga frægu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Nizarvísur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Norsk: Rasmus J. Flo: Nissaavisur
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Steinn Herdísarson, (1000-tallet).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Nizarvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Njáls saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: Kim Lembek: Njals saga (Islændingesagaerne, III, 2014).
- Dansk: N. M. Petersen: Nials Saga
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: Njålssoga (Islendingesagaene, III, 2014)
- Norsk: Olav Aasmundstad: Njåls saga.
- Svensk: A. U. Bååth: Nials Saga.
- Dansk: “De islandske sagaer”, bd. II.
- Dansk: N. M. Petersen: Historiske Fortællinger findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Islændingesaga. ”Njáls saga (Njála) eller Brennunjálssaga eller saga af Njáli Þórgeirssyni ok sonum hans, også kaldet Fljótshliðingasaga, er en af de største og ypperste sagaer så vel hvad stil og sprog, som hvad karaktertegningen og indholdets rigdom angår. Den indeholder begivenheder fra sydlandet fra 960 til 1016, som havde stor betydning i private og offentlige forhold. Først skildres den ædle og heltemodige Gunnarr af Hlíðarendi's bedrifter og drab, dernæst den kloge, lovkyndige og ansete Njáls liv og gruelige endeligt, endelig de fejder og retsstridigheder, dette gav anledning til (blodhævn o. s.v.). Som fortrinligt malede personer kan foruden de nævnte fremhæves Bergþora, Hallgerðr og Njáls søn Skarphéðin. Slægten føres ned til Sæmund frode, der havde hjem i samme egn og af nogle antages for forfatteren, i hvilket tilfælde der dog må være gjort forandringer i fremstillingen. Men det er lige så usikkert, som når Are frode nævnes som forfatter. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 56).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Njálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Njarðvikingasaga
- Beskrivelse: ”Njarðvikingasaga, hvortil der henvises i Laxdæla, er en tabt saga.” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 519). Titlen anvendes dog af N. M. Petersen som alternativ titel til Fortælling om Gunnar Thidrandebane. Se også Halldór Hermannssons kommentar under Gunnars saga[/þáttr] Þiðrandabana.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Njarðvikingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Nord og skade, Brudstykke
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Eddubrot
- Oversættelse:
- Dansk/svensk: Div.: Edda-fragmenter
- Beskrivelse: Brudstykket findes gengivet efter en anden tradition hos Saxo.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Noregs Konungatal (1)
- Se ► Fagrskinna
Noregs Konungatal (2)
- Grundtekst:
- Norrøn: Gudbrand Vigfusson og Carl Richard Unger i Flateyjarbók: Noregs Konungatal
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Norges Kongerække på Vers
- Dansk: Jesper Lauridsen: Norges kongerække
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X, s. 372-396, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Kvad på 83 strofer om de norske konger fra Halfdan Svarte i 9. årh. til kong Sverrir (d. 1202). Afskriveren hævder, at kvadet er digtet af Sæmund frode, men da han selv er omtalt i digtet, giver dette ikke mening.
- Håndskrift:
- Litteratur:Mere om bl. a. forfatterskab i Finnur Jónsson: Nóregskonungatal (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Norna-Gests þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Norna-Gests þáttr.
- Norrøn: “Fornaldar Sögur” findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: Gudbrand Vigfusson og Carl Richard Unger: Nornagests þáttr (Flateyjarbók).
- Oversættelse:
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Ur sagan om Norna Gest.
- Dansk: F. W. Horn: Fortælling om Norne-Gest.
- Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer” findes i E-Bibliotek.
- Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Fornaldersaga. ”Nornagests saga (söguþáttr af Nornagesti) er mærkelig som en blanding af historie og eventyr. Ved Gests fødsel havde vølverne spået, at hans livs varighed skulde betinges af et lys som brændte; ved dets udbrænden skulde han dø. Lyset bevarede han stedse, indtil han 300 år gammel frivillig udslukte sit liv på kong Olav Tryggvasons tid, efter at han havde færdets med Sigurd Favnesbane, Starkad og Lodbrogssønnerne. Sagaen minder om Eddasangene, men alt bærer den sildigere tids præg, også derved at sagaen vil samle alle ting uden hensyn til tid eller sted. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 50).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Nornagestsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Nætlur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: De to anonyme digte Dæglur og Nætlur (Dagvers og Natvers), indeholder bøn om værn og nåde henholdsvis om dagen og om natten. Hører til i perioden 1450-1550.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Nætlur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
O
Octavianus saga keisara
- Se ► Flóres saga ok Léo.
Oddaverjaannáll
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Oddaverjaannáll er en kompilation fra det 16. årh., hvori flere kilder er bearbejdet, heriblandt gamle annaler, som strækker sig op til år 1313. (AM 417, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift: AM 417, 4to
- Litteratur:Finnur Jónsson: Oddaverja annáll (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Oddaverjaþáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: ”Biskuppa sögur”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Et afsnit i den længste recension af Þorláks saga biskups (hins) helga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónssons litteraturhistorie i kapitlet om Þorláks saga hins helga
Oddgeirs rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Rimer på 10 strofer om Holger danske efter afsnittet om ham i Karlamagnússaga. Digtet i perioden 1450-1550.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Oddgeirsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Oddgeirs þáttr danska
- Grundtekst:
- Norrøn: C. R. Unger: Af Oddgeiri danska
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Tredje del af Karlamagnús saga. Om Holger Danske. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Oddmjór
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Oddmjór
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Oddmjór
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Oddrúnarkviða
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Oddrúnarkviða.
- Oversættelse:
- Dansk: H. G. Møller: Oddruns Klage.
- Dansk: Olaf Hansen: Oddruns Klage
- Dansk: Frederik Winkel Horn: Oddruns Klagesang
- Dansk: Finnur Magnússon: Oddrunes Klage
- Dansk: V.B.Hjort: Oddruns Klage
- Dansk: Martin Larsen: Oddruns Klage i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Norsk: G. A. Gjessing: Oddrunsgraad (Oddrúnargrátr).
- Svensk: Erik Brate: Oddruns gråt.
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Oddruns klagan.
- Svensk: Peter August Gödecke: Oddruns klagan (PAG).
- Svensk: Arvid August Afzelius: Oddruns gråt.
- Svensk: Björn Collinder: Oddruns gråt (Den poetiska Eddan, 1993).
- Beskrivelse: Eddadigt. Oddruns klage. Anden titel: Oddrúnargrátr
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Oddrúnargrátr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Odds þáttr Ófeigssonar
- Grundtekst:
- Norrøn: Þorleifur Jónsson: Odds þáttr Ófeigssonar
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Kim Lembek: Totten om Od Ufejgssøn (Islændingesagaerne, V, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Odd Ufeigsøn
- Norsk: Silje Beite Løken: Tåtten om Odd Ufeigsson (Islendingesagaene, V, 2014)
- Svensk: Joakim Liljegren: Tåten om Odd Ófeigsson
- Dansk: C. Lund: Fortællingen om Odd Ofeigsson i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
- Beskrivelse: Þáttr; “Odds þáttr Ófeigssonar står i Morkinsk. 105-9. Denne Oddr er Bandamanna-sagas hovedperson…; þáttr’en er etslags tillæg til denne saga. ” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 542).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Odds þáttr Ófeigssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Oddverja þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Udførlig skildring af stridighederne mellem biskop Þorlákr þórhallson og Jón Loptsson, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ófeigs saga ok Reykhverfinga
- Se ► Ófeigs þáttr.
Ófeigs þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Ófeigs þáttr
- Oversættelse:
- Dansk: F. W. Horn: Ljosavandsfolkenes Saga.
- Beskrivelse: Þáttr, (afsnit fra Ljósvetninga saga).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ólafs ríma Haraldssonar
- Grundtekst:
- Norrøn: Sigurður Nordal ("Flateyjarbók"): Ólafs ríma Haraldssonar
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Digt af den islandske skjald Einarr Gilsson, (1300-tallet).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Óláfs rímur Tryggvassonar (1)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Óláfs rímur Tryggvassonar [1] er en udgave af Eindriða þáttr ilbreiðs i Den store Saga om Olaf Tryggvason." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Óláfs rímur Tryggvassonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Óláfs rímur Tryggvassonar (2)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Óláfs rímur Tryggvassonar [2] er en versbearbejdning af beretningen om Svolderslaget i Olaf Tryggvasons saga, hovedsageligt efter Oddr Snorrasons udgave. Teksten begynder med den gamle mands profeti, hvori det forudsiges, hvordan slaget vil ende for kongen." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Óláfs rímur Tryggvassonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Ólafs saga frækna
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh. som bygger på Saxos fortælling om Ole hin frøkne, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ólafs saga helga Haraldssonar (af Snorre Sturlasson)
- Grundtekst:
- Norrøn: N. Linder og H. A. Haggson: Saga Ólafs hins helga
- Oversættelse:
- Norsk: Gustav Storm: Olav den helliges saga.
- Norsk: Steinar Schjøtt: Soga um Olav den heilage.
- Svensk: Emil Olson: Olav den heliges historia.
- Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. II.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Olav den Helliges saga
- Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
- Beskrivelse: Kongesaga. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45-49.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).; Finnur Jónsson: Olaf den helliges saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ólafs saga helga Haraldssonar (Den legendariske saga)
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Helgisaga Óláfs Haraldssonar
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Den legendariske saga om Olaf den hellige. I Wikipedia.no skriver Finn Bjørklid: ”Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en av kongesagaene, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den hellige fra 1000-tallet. Helgenbiografien om Olav skiller seg fra den tradisjonelle kirkelige legenden ved at den fremhever religionshistoriske og kongeideologiske aspekter ved Olavs hellighet. - Dette verket er tungt basert på den nå stort sett tapte Den eldste saga om Olav den hellige. Komposisjonen eller sammensetningen av teksten er meget primitiv og klossete, og sagaen består i prinsippet av en rekke adskilte anekdoter som er avledet fra skaldekvad. - Sentralt i sagaen står Olavs kristusliknende martyrdød. Sagaens skildringer av Olavs kamp og død på Stiklestad i 1030 sees på som en parallell til Kristi offerdød på korset på Golgata. Både Den legendariske saga og Flateyjarbóks Olavs saga understreker Olavs kristuslikhet i den grad at han nesten fremstår som en norrøn kristusfigur. - Religionshistorikeren Gunnhild Røthe har i doktoravhandlingen Helt, konge og helgen pekt på den endetidsstemningen som preger fortellingen om slaget på Stiklestad. Kongens død blir forfattet som en kosmisk katastrofe. Fortellingen peker dels bakover mot førkristne tanker omkring verdens undergang, og dels mot kristne apokalyptiske forestillinger. Således har martyrfortellingen om Olavs død doble referanserammer. Sagaens bilde av Olav som kriger kan sees både i lys av det førkristne norrøne krigerideal og middelalderens korsfarerideal. - Den anonyme forfatteren kan ha vært norsk, og sagaen har trønderske måltrekk. Den er bevart i et eneste norsk manusskript fra midten av 1200-tallet. Antagelig ble det forfattet tidlig på 1200-tallet, kanskje på Island. Snorre Sturlasson kjente antagelig til dette verket eller et tilsvarende da han skrev sin første saga om Olav den hellige og deretter hovedverket som dominerer i Heimskringla. For Snorre var det derimot viktig å skille det legendariske stoffet fra det historiske.” Anden titel: Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Olaf den helliges saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ólafs saga helga Haraldssonar (Fagrskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Ólafs saga helga Haraldssonar.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kongesaga som er bevaret i håndskriftet Fagrskinna.
- Håndskrift: Fagrskinna
- Litteratur: Finnur Jónsson: Fagrskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ólafs Saga hins helga (Cod. AM 235 Fol.)
- Grundtekst:
- Norrøn: C. R. Unger: Olafs Saga hins helga.
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "AM. 235 fol. (ca. 1400), uddrag af Snorres saga med nogle tilføjelser af legendarisk materiale." (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, s. 46). "Denne kortfattede Olafs Saga i Cd. 235 folio indeholder maaske nogle enkelte Træk, som ikke findes andensteds, f. Ex. om Kong Olafs Afholdenhed fra berusende Drikke, og det sidste Jertegn Cap. 32, har, saavidt vides, ikke før været bekjendt." (C.R. Unger: Heilagra manna søgur).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ólafs Saga hins helga hin mesta (Den historiske saga / Den store saga)
- Grundtekst:
- Norrøn: Delvis i "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Den store saga om Olaf den Hellige
- Dansk: C. C. Rafn: Kong Olaf den Helliges Saga m. tilh. fortællinger i “Oldnordiske sagaer”, bd. IV og V, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Den store saga om Olaf den Hellige. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45-49.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Olaf den helliges saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ólafs saga kyrra (af Snorre Sturlasson)
- Grundtekst:
- Norrøn: Linder og Haggson: Saga Ólafs kyrra.
- Norrøn: Saga Óláfs konungs kyrra (F. Jónsson)
- Norrøn: Fornmanna sögur findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Jesper Lauridsen: Olav den Fredeliges saga.
- Norsk: S. Schjött: Soga um Olav Kyrre.
- Norsk: Gustav Storm: Olav Kyrres saga.
- Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
- Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. III.
- Svensk: Emil Olson: Konung Olav kyrres historia.
- Beskrivelse: Kongesaga. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ólafs saga kyrra (Fagrskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Ólafs saga kyrra
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kongesaga i samlingen Fagrskinna Nóregs kononga tal.
- Håndskrift: Fagrskinna.
- Litteratur:
Ólafs saga kyrra (Morkinskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: C. R. Unger: Saga Ólafs kyrra.
- Norrøn: Saga Ólafs kyrra i "Morkinskinna" (C. R. Unger), findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: Saga Ólafs kyrra i "Morkinskinna" (Finnur Jónsson), findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse:
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Morkinskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ólafs saga Tryggvasonar (af Snorre Sturlasson)
- Grundtekst:
- Norrøn: Linder og Haggson: Saga Ólafs Tryggvasonar.
- Oversættelse: Norsk: S. Schjött: Soga um Olav Trygveson.
- Norsk: Gustav Storm: Olav Trygvesøns saga.
- Norsk: Gustav Storm / Alexander Bugge: Olav Tryggvessons saga.
- Dansk: Steinar Schjøtt: Soga um Olav Trygveson.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Olav Tryggvasons saga.
- Dansk: Frederik Winkel Horn og Valtýr Guðmundsson: Olaf Tryggvessøns Saga.
- Svensk: Emil Olson: Olav Tryggvessons historia
- Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
- Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. I.
- Beskrivelse: Kongesaga. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49-54.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ólafs saga Tryggvasonar (Den store saga)
- Grundtekst:
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Den store saga om Olaf Tryggvesøn
- Dansk: C. C. Rafn: Olaf Tryggvesøns Saga i “Oldnordiske sagaer”, bd. I-III, findes i E-Bibliotek.
- Engelsk: J. Sephton: The saga of King Olaf Tryggwason who reigned over Norway A.D. 995 to A.D. 1000, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Kongesaga. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49-54.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ólafs saga Tryggvasonar (af Odd Munk)
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Óláfs saga Tryggvasonar eftir Odd munk
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Olaf Tryggvesøns Saga - af Odd Munk
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Kongesaga. Oversættelse af den islandske munk Odd Snorrasons latinske biografi over kong Olaf Tryggvason. Skrevet omkring 1190. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49-54 eller Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ólafs saga Tryggvasonar (Fagrskinna)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Vm Olaf Tryggva sun oc um hans æve
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kongesaga i samlingen Fagrskinna Nóregs kononga tal.
- Håndskrift: Fagrskinna.
- Litteratur:
Ólafs þáttr Geirstaðaálfs
- Grundtekst:
- Norrøn: Fornmanna Sögur: Þáttr Ólafs Geirstaða álfs.
- Norrøn: Gudbrand Vigfusson og Carl Richard Unger: Ólafs þáttr Geirstaðaálfs.
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Olaf Geirstade-Alf
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X, s. 167-173, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Kort fortælling om kong Olaf Geirstadalf. Fortællingens hensigt er mere at knytte de to Olaf'er til en tidligere Olaf, end at give en egentlig skildring af Olaf Geirstadalf
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Óláfs þáttr Geirstaðaálfs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ólafsdrápa 1
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Ólafsdrápa.
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld, (d. omkr. 1000).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Óláfsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Ólafsdrápa 2
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Steinn Herdísarson (Hallar-Steinn), (1000-tallet). Hyldestdigt til den norske konge Olaf Kyrre.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Óláfsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Ólafsdrápa sænska
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Óláfsdrápa sænska
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Óláfsdrápa sænska.
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Óttarr svarti, (11. årh.).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Olgeirs saga danska
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversættelse af Holger Danske Krønike, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Om den norske Kirkes Forhold til Staten
- Se ► Konungsskuggsjá.
Ór Hamborgar historíu
Origo Cruci
- Se ► Crucis Legendæ.
Origo Gentis Langobardorum
- Grundtekst:
- Latin: Georg Waitz: Origo Gentis Langobardorum
- Oversættelse:
- Norsk: Samuele Mascetti: Upphavet til den langobardiske tjodi
- Beskrivelse: Oprindelsessagn fra 600-tallet
- Litteratur:
Orkneyinga saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger og G. Vigfússon: Orkneyinga saga
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Jens Peter Ægidius: Orknøboernes saga
- Norsk: Gustav Indrebø: Orknøyingasoga
- Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: "Orkneyinga Saga".
- Beskrivelse: Saga om de orknøiske jarler. Regnes almindeligvis med til kongesagaerne. - ”Orkneyingasaga. Orknøernes historie begynder med Sigurd jarl og den behandles i denne saga, der omfatter tiden fra slutningen af 9de århundrede til noget efter 1200. Begyndelsen «frá jörlum» stemmer med Snorres jarlesaga, og det er klart, at sagaen egenlig er sammensat af flere enkelte jarlesagaer; ti de mellemliggende partier er meget kort behandlede. Ellers er sagaen af samme art som de almindelige, opfyldt af vers, og synes at have orknøiske beretninger til grundlag. Da forfatteren beråber sig på Snorre, kan affattelsestiden ikke være ældre end omtr. 1250; men yngre er den heller ikke..” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 67).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Orkneyingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Orkneyinga þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger og G. Vigfússon: Orkneyinga þáttr
- Oversættelse:
- Beskrivelse: To afsnit af Orkneyinga saga, som kun er bevaret som afsnit af Ólafs saga helga i Flateyjarbók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ormars rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "En versbearbejdning af en nu tabt fornaldersaga. Må antages at være fra begyndelsen af det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Ormarsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Ormars þáttr Framarssonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Orms saga barreyjarskálds
- Beskrivelse: Tabt saga, som er nævnt i Þorgils saga ok Hafliða, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Orms þáttr Stórólfssonar
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Orms þáttr Stórólfssonar
- Norrøn: Fornmanna Sögur: Þáttr Orms Stórólfssonar
- Norrøn: Þorleifur Jónsson: Orms þáttr Stórólfssonar
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Margit Lave Rønsholdt: Totten om Orm Storolfssøn (Islændingesagaerne, III, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Orm Storolfsøn
- Norsk: Jon Gunnar Jørgensen: Tåtten om Orm Storolvsson (Islendingesagaene, III, 2014)
- Svensk: Inge Knutsson: Tåten om Orm Stórólfsson
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Orm Storolfssøn i “Oldnordiske sagaer”, bd. III, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: M. L. Rønsholdt: Orm Storolfssøn i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Orms þáttr Stórólfssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ormssona saga
- Se ► Svínfellinga saga.
Osantrix þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Ikke omtalt af Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Perifert nævnt af FJ.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Osantrixþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Óspak saga Önundarsonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ósvalds Saga konúngs hins helga
- Grundtekst:
- Norrøn: "Annaler for Nordisk Oldkyndighed", 1854, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Thorleif Gudm. Repp.: Kong Osvald den Helliges Saga i "Annaler for Nordisk Oldkyndighed", 1854, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Egtl. titel: Saga Ósvalds konúngs hins helga. Saga over den engelske helgenkonge Osvald (635-642).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Ósvaldssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Ottars og Ulfstens Rejseberetninger
- Grundtekst:
- Angelsaksisk tekst: Joseph Bosworth: Ottars reiseberetning
- Angelsaksisk tekst: Ottars og Ulfstens Rejseberetninger. (eksternt link)
- Oversættelse:
- Dansk: Rasmus Rask: Ottars og Ulfstens Rejseberetninger
- Beskrivelse: To rejsebeskrivelser, som er interpoleret i Alfred den Stores (d. 899) udgave af Orosius' Historiae adversum paganos.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Óttars þáttr svarta
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Óttars þáttr svarta.
- Oversættelse:
- Svensk: Joakim Liljegren: Tåten om Óttar den svarte
- Dansk: Kim Lembek: Totten om Ottar den Sorte (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: Tåtten om Ottar Svarte (Islendingesagaene, I, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Otto þáttr keisara
- Grundtekst:
- Norrøn: Gudbrand Vigfusson og Carl Richard Unger i Flateyjarbók: Otto þáttr keisara
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Kejser Otto og Kong Harald
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. I, s. 108-118, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Et afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 107-114, som er optaget i Olaf Tryggvasons saga. Stykket indeholder beretningen om konflikten mellem kejser Otto på den ene side og Harald Blåtand og Hakon Jarl på den anden. Poppos jernbyrd, Haralds dåb og Hakons tvangsdåb og senere forkastelse af troen er også omtalt.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Otuels þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Sjette afsnit af Karlamagnús saga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
.jpg)
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
P
Pálls saga biskups
- Grundtekst:
- Norrøn: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Hungurvaka", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Jesper Lauridsen: Biskop Pauls saga.
- Dansk: C. C. Rafn og Finnur Magnússon: Uddrag af Biskop Pauls saga
- Dansk: C. Westergård-Nielsen: Biskop Pálls saga i "Edda og Saga".
- Beskrivelse: Bispesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Pálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Páls saga eremita
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Pals Saga eremita
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Páls saga postola
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Pálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Pamphilus saga og Galatheu
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Prosaoversættelse af latinsk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Pamphilús ok Galathea (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Paradisus
- Grundtekst:
- Norrøn: Konráð Gíslason: Paradisus
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kristelig tekst om Paradiset. Her fortælles bl.a., at den sagnomspundne fugl Føniks har hjemme i Paradis. Den korte beretning findes blandt flere ret forskelligartede tekster i et håndskrift fra det 15. århundrede.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Parcevals saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Eugen Kölbing: Parcevals saga
- Norrøn: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga. Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Parcevalssaga med Valversþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Partalopa saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Partalópasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Passio et miracula Beati Olavi
- Se ► Acta Sancti Olavi.
Passio sancti Edmundi
- Grundtekst:
- Norrøn: "Annaler for nordisk oldkyndighed", 1852, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn og Jon Sigurdsson: Edvard den helliges saga.
- Dansk: C. C. Rafn og Jon Sigurdsson i "Annaler for nordisk oldkyndighed", 1852, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Vita over den engelske helgen-konge Edmund, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Passio Sancti Kanuti regis et martyris
Perseus saga (sterka Calixsonar)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Sen prosaudgave af Persíus rimur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Pétrs saga postola
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Pétrs saga postula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Pétrsdrápa
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Pétrsdrápa er en dróttkvættdrápa på 54 strofer om aposlen Peters liv bygget på Pétrs saga postola. Digtet stammer fra omkring 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Pétrsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Philippus saga postola
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Filippus saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Physiologus
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Hertil slutter sig på en måde den berømte Physiologus eller Bestiarius, uagtet dette skrift i egenligste forstand er teologisk-moraliserende. Det opregner mange dyr, fugle, slanger, samt rent fabelagtige uhyrer, som kort karakteriseres ved en enkelt for øjemedet særlig fremhævet egenskab, hvorfra der så drages slutninger eller sammenligninger med Kristus eller mennesket, eller deres færd opstilles som advarsel for dette. Dette skrift er oversat på islandsk allerede i det 12. årh. og findes i et af de ældste hdskrr., AM 673 a, 4°, med billeder af de enkelte dyr (og flere tegninger); det hele er litografisk udgivet med udførlig indledning og forklaring af V. Dahlerup i Aarbøger for nord. Oldkh. 1889." (Kilde: FJ.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Physiologus (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Pilatus saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Afsnit om Pilatus i Gyðinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Plácidus drápa/ Plácitíús drápa
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Plácidus drápa (”Hyldestdigt til Plácidus”) er en udgave af Placiduslegenden (se Placidus saga) i drottkvætt versemål. Den kan være skrevet så tidligt som 1150 – i hvert fald før 1180. Pergamentfragmentet, hvorpå den er overleveret, stammer fra tiden omkring 1200." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Plácidusdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Placidus saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Placidus Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Polostors saga frækna
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Polykarpus saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Afsnit i Sebastianus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Pontanus saga ok Diocletianus
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Anden titel: Sjö meistara saga. Oversættelse af dansk værk (De syv vise mestre), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Pontus saga konungssonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Prosaversion af Pontus rímur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Prestsaga Guðmundar goða
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Biografi over biskop Guðmundr Arason, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Prestssaga Guðmundar Arasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Profectio Danorum in Hierosolymam
Prologus (til Heimskringla)
- Grundtekst:
- Norrøn: Linder og Haggson: Prologus (Heimskringla)
- Norrøn: Finnur Jónsson: Prologus
- Oversættelse:
- Norsk: Gustav Storm: Snorre Sturlasøns fortale
- Norsk: Steinar Schjött: Fortale av Snorre Sturlason
- Dansk: H. Peder Claussøn: Snorre Sturlesøns Fortale paa sin Chrønicke
- Dansk: Jesper Lauridsen: Snorres fortale
- Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. I.
- Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
- Svensk: Emil Olson: Snorres Prologus.
- Beskrivelse: Fortalen til Snorres Kongesagaer.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Prologus (til Snorra Edda)
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Prologus.
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Snorres fortale.
- Dansk: Thøger Larsen: Snorri Sturlusons fortale.
- Svensk: Anders Jacob D. Cnattingius: Snorre Sturlesons Edda - Förespråk.
- Svensk: Karl G. Johansson og Mats Malm: Prolog (Snorres Edda, 2015).
- Beskrivelse: Forord til Snorres Edda.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Pseudo-Vatnshyrna
- Beskrivelse: Et håndskrift fra slutningen af 1300-tallet, hvoraf kun få fragmenter er bevaret. Håndskriftet var en samling af sagaer i lighed med Vatnshyrna og med mange af de samme tekster - deraf navnet. Ud fra det bevarede materiale menes håndskriftet at have indeholdt følgende tekster:
- Håndskrift:
- Litteratur:
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
Q
Quadraginta Militum Passio
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Quadraginta Militum Passio
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Litteratur:
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
R
Rafns saga
Ragnars saga loðbrókar ok sona hans
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Ragnars saga loðbrókar ok sona hans.
- Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Norsk: Alexander Bugge: Ragnar Lodbrok og hans sønner
- Dansk: N. Lukman: Sagaen om Ragnar Lodbrok og hans sønner.
- Dansk: Annette Lassen: "Ragnar Lodbrogs saga" (Oldtidssagaerne, I, 2016).
- Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Svensk: C. G. Kröningsvärd: Saga om Konung Ragnar Lodbrok och hans Söner
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Ragnar Lodbrok och hans söner (sammendrag)
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Uddrag: Två kämpar og En stod i skogen
- Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Fornaldersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Ragnars saga loðbrókar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ragnarsdrápa
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson (1912-15): Ragnarsdrápa.
- Norrøn: Finnur Jónsson (1929): Ragnarsdrápa
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Ragnarsdrápa.
- Dansk: Annette Lassen: "Ragnar Lodbrogs dødssang" (Oldtidssagaerne, I, 2016).
- Norsk: Rasmus J. Flo: Skjoldkvad til kong Ragnar Sigurdsson.
- Beskrivelse: Kvad af den norske skjald Bragi Boddason, også kendt som Brage den Gamle eller Skjald den Gamle, (omkr. 800-850).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Ragnarsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Ragnarssona þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þáttr af Ragnars sonum.
- Norrøn: "Hauksbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. Lund: Skjoldungernes Saga, (s. 96-107).
- Dansk: Annette Lassen: "Totten om Ragnar Lodbrogs sønner" (Oldtidssagaerne, I, 2016).
- Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Fornaldersaga. Anden titel: Þáttr af Ragnars sonum.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Ragnarssonaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Randvers saga fagra
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Rauðs þáttr ok sona hans
- Se ► Rauðúlfs þáttr.
Rauðs þáttr (hins) ramma
- Grundtekst:
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Raud hin Ramme
- Dansk: C. C. Rafn: Om Raud hin Ramme i “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 156-160, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Rauðsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Rauðúlfs þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: Fornmanna sögur, Þáttr af Rauðúlfi ok sonum hans;
- Norrøn: "Rauðúlfs þáttr - A Study", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Rødulf og hans Sønner
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Rødulf og hans sønner i “Oldnordiske sagaer” Bind V, s. 300-317, findes i E-Bibliotek.
- Engelsk: Anthony Faulkes: Rauðúlfs þáttr - A Study, findes i E-Bibliotek.
- Engelsk: J. E. Turville-Petre: The Story of Rauð and his Sons, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Rauðólfsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Reginsmál
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Reginsmál.
- Norrøn: Finnur Jónsson: Reginsmǫ́l.
- Oversættelse:
- Dansk: H. G. Møller: Anden Sang om Sigurd Fåvnesbane.
- Dansk: Olaf Hansen: Regin og Sigurd
- Dansk: Frederik Winkel Horn: Andet Kvad om Sigurd Fofnesbane
- Dansk: Finnur Magnusson: Andet Qvad om Sigurd Fafnersbane
- Dansk: Vilheelm B. Hjort: Sigurd Fafnersbane, andet Kvad
- Dansk: Martin Larsen: Reginsmál i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Norsk: Mortensson-Engnund: Reginsmål.
- Norsk: G. A. Gjessing: Regensord (Regensmǫ́l).
- Svensk: Erik Brate: Sången om Regin.
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Reidmars ordskifte. Andra kvädet om Sigurd Fafnersbane.
- Svensk: Peter August Gödecke: Andra kvädet om Sigurd Fåfnesbane eller Räginsmål.
- Svensk: Arvid August Afzelius: Qvädet II. om Sigurd Fafners bana.
- Svensk: Björn Collinder: Reginsmål (Den poetiska Eddan, 1993).
- Beskrivelse: Eddadigt. Andre titler: Sigurðarkviða Fáfnisbana II; Kvadet om Sigurd Fafnersbane II.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Reginsmál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Reimars saga ok Fals sterka
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Reinalds saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Tabt riddeersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Rekstefja
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Rekstefja.
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Hallar-Steinn, (12. årh.).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Remigius saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Remigius Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Rémundar saga keisarasonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Rémundarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Rémundar saga ok Melissínu
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Reykdæla saga ok Víga-Skútu
- Grundtekst:
- Norrøn: "Íslendínga Sögur", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Gisli Magnússon: Røgdølernes og Dræber-Skudes saga (Islændingesagaerne, IV, 2014).
- Norsk: Lars S. Vikør: Soga om røykdølane (Islendingesagaene, IV, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
- Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Vémundar saga ok Víga-Skútu. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
- “. . . en islændingesaga, som udspiller sig i det 10. årh. på Nordisland. Sagaen består af to dele, der kun er løseligt forbundet. Første del handler om Vémundr fra Reykjadalr og dennes ædelmodige slægtning Askell gode; anden del handler om Víga-Skúta fra Mývatnssveit og hans stridigheder med svigerfaderen Víga-Glúmr.” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Reykdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Reykdæla þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: F. W. Horn: Ljosavandsfolkenes Saga.
- Beskrivelse: Þáttr. ”Ca. 1001-1002. Oprindelig en selvstændig þáttr (skrevet i det 13. årh.), men nu optaget i Ljósvetninga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ricar hinn gamli
- En af sangene i ► Strengleikar
Rígabels saga konungs ok Alkanus
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Romantisk saga fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Rígsþula
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Rígsþula.
- Oversættelse:
- Dansk: H. G. Møller: Sangen om Rig.
- Dansk: Karl Gjellerup: Sangen om Rig.
- Dansk: Thøger Larsen: Rig-Sagnet.
- Dansk: Olaf Hansen: Beretningen om Rig
- Dansk: Frederik Winkel Horn: Kvadet om Rig
- Dansk: Bertel Christian Sandvig : Fortælling om Rigr
- Dansk: Vilhelm B. Hjort: Rigs Færd
- Dansk: Martin Larsen: Rigsmål i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Norsk: Mortensson-Engnund: Rigstula.
- Norsk: Ludvig Holm-Olsen: Rigs-tula.
- Norsk: G. A. Gjessing: Rigssagn (Rígsþula).
- Norsk: Jacob Jonathan Aars: Kvadet om Rig.
- Svensk: Erik Brate: Rigstula.
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Kvädet om Rig.
- Svensk: Peter August Gödecke: Kvädet om Rig.
- Svensk: Arvid August Afzelius: Qvädet om Rig.
- Svensk: Björn Collinder: Sången om Rig (Den poetiska Eddan, 1993).
- Beskrivelse: Eddadigt. Rigsmål/Sangen om Rig. ”Rigsþula, som almindelig men mindre rigtigt kaldes Rigsmál, danner overgangen fra gude- til heltekvadene og handler om stændernes oprindelse. Rigr ɔ: Heimdal finder i hytten oldefader (ái) og oldemoder (edda), hvis afkom er þræll, trælleslægten, i huset bedstefader (afi) og bedstemoder (amma), som føder karl, bondeslægten; i salen træffer han fader og moder, hvis søn jarl ægter en datter af hersen; den yngste af deres sønner er konr ungr eller konungr. Fremstillingen er udførlig udmalet og tankegangen et forsøg på at forklare den borgerlige tilstands udvikling i Nordens hedenold.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 28).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Rígsþula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Ríkarðs saga ráðuga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Rímbegla
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Rímbegla (ca.: ”Kludderberegning”) er den beskedne titel på en afhandling, som er bevaret i et håndskrift i tre forskellige men dog relaterede udgaver. Den handler om månedernes længde og antal, månens cyklus og planeternes bane, de islandske feriedage, datoen for påske og verdens alder. Teksten er en selvstændig kompilation af latinske kilder (Beda, Hieronymus, Gerlandus, Johannes de Sacrobosco) og er skrevet - i hvert fald delvist - i det 12. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Rímbeygla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Rimbert: Ansgars Levned
- Se ► Vita Ansgarii.
Rimer
Rimer (isl. rímur, plur., sing. ríma) kaldes visse islandske digte eller digtarter, der opstod i 14. årh. og afløste den gamle drapedigtning. Den gamle, tunge form afløstes nu af en lettere, idet man anvendte 4-liniede strofer (også 3-liniede), der rimer parvis; hvert liniepar er, som tidligere, forbundet med de normale rimbogstaver. Foruden slutningsrimene kan også indrim anvendes, og disse kan stilles på meget forskellig vis, hvorved künstlerier let kan indtræde og også indtrådte, hvilket bl.a. førte til, at det hele blev mere eller mindre tomt Klingklang. Oprindeligt bestod et sådant digt af kun én afdeling, én ríma, men da indholdet tidlig hentedes fra en saga, viste det sig hensigtsmæssigt at dele det i afdelinger (svarende til kapitler), der kaldtes rímur, og for at gøre disse mindre ensformige blev de enkelte afdelinger affattede i forskellige versemål. Disse rimer blev meget hurtigt overordentlig populære, idet de fremsagdes med et vist rytmisk foredrag for Husets befolkning om aftenen i vintertiden og udgjorde således hele århundredet igennem, ja næsten helt ned til vore dage, folkets vigtigste åndelige underholdning. Rimeligvis er de også i en vis periode blevne benyttede til at danse efter (de kaldes også undertiden »danse«). I forbindelse hermed står sandsynligvis den omstændighed, at hver afdeling (rime) i reglen indledes med et for sig selv stående afsnit, der intet har med det øvrige indhold at gøre; det hedder mansöngr, egl. kvindesang (eller Elskovssang). Her fremtræder digterens egne følelser og Stemninger og især hans Forhold til det andet køn (deraf navnet); det er små lyriske digte, der ofte er værdifulde og stemningsrige; desværre bliver de også hurtig stereotype og trivielle. Hovedindholdet af rimer er hentet fra den historiske litteratur, sagaerne, for størstedelen fra de uhistoriske og opdigtede sagaer, der, fordi de var forholdsvis ny, interesserede mest. De færreste er digtede over emner fra de historiske sagaer, deriblandt den ældste rima, Olafsrima (om Olaf den Helliges Fald) af Einar Gilsson. Også humoristiske emner behandledes, Skíðaríma. Som bemærket digtedes rimer helt ned til vore dage, og en af landets betydeligste digtere fra den senere tid, B. Gröndal, er bl.a. forfatter til rimer. Efter reformationen pådrog rimer sig den nidkære gejstligheds mishag; præsterne opfordrede til at hente emner fra Bibelen, og sådanne rimer blev også digtede, men de vandt ingen popularitet, og det lykkedes ikke at få bugt med de gamle. F. J.
Rochus saga hins helga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Roðberts saga Húnalandskonungs
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Roðberts þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling om Robert af Normandiet, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Róðudrápa
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Róðudrápa, et arvekvad (af Þórðr Sjáreksson) om Olaf den hellige, forfattet omkr. 1031. Navnet betyder »Korsdigtet«, og har måske hensyn til kongens martyrdød. Deraf haves kun et vers om slaget i Helgeåen." (Kilde: FJ.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Róðudrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Rollants rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Rollants rímur, en versbearbejdning af Agulandus þáttr i Karlamagnús saga, hvori duellen mellem Rollant og Ferakut er beskrevet. Stammer fra det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Rollantsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Rómanus saga riddara
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Romantisk saga fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Rómverja saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversat kompilation af flere klassiske værker, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Rómverjasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Rosania saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Roskildekrøniken
Rudents saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Runedigt
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Runedigt.
- Oversættelse: Islandsk: Matthías Viðar Sæmundsson: Norska rúnakvæðið
- Beskrivelse: Anonymt runekvad fra 1200-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Runhenda
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Runhenda.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Einarr Skúlason, (12. årh.).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Runzivals þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Del af Karlamagnus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Rögnvalds þáttr ok Rauðs
- Grundtekst:
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Røgnvald og Raud
- Dansk: C. C. Rafn: Om Røgnvald og Raud i “Oldnordiske sagaer”, bd. I, s. 260-276, bd. II, s. 16-18, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Rögnvaldsþáttr ok Rauðs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Rögnvaldsdrápa
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Rögnvaldsdrápa.
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Rögnvaldsdrápa.
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Arnórr Þórðarson jarlaskáld, (11. årh.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Rögnvaldsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
S
T
Tersivals saga friða, Blávuss konungs ok Emeraldu grimmu
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Theodorus saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Theodorus Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Theophilus-Legende
- Se ► Callinius saga.
Thiódels saga (riddara)
- Se ► Tiódels saga (riddara.)
Thómas saga erkibiskups
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Thomas Saga erkibyskups
- Norrøn: "Thómas saga erkibiskups", findes i E-Bibliotek
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensagaer om Thomas á Becket.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Tómás saga erkibyskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Thomas saga postola
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Tomássaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Tillæg til Olaf den Helliges saga
Tidorels lioð
- En af sangene i ► Strengleikar
Tiódels saga (riddara)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Tíodelsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Tírus saga ok Pílatusar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Afsnit af Gyðinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Tistrans saga ok Indíönu
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Titos saga ok Gisippos
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversat værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Títus saga ok Silónu
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Tóka þáttr Tókasonar
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Tóka þáttr Tókasonar.
- Norrøn: Fornmanna Sögur: Þáttr Tóka Tókasonar
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Toke Tokesøn
- Dansk: Kim Lembek: "Totten om Toke Tokessøn" (Oldtidssagaerne, IV, 2017).
- Dansk: C. C. Rafn: Fortællingen om Toke Tokesøn i “Oldnordiske Sagaer” Bind 5; (Kong Olaf den Helliges Saga m. tilh. fortællinger, 2 del.), findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Tóka þáttr Tókasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Tosta þáttr Guðinasonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn/ Finnur Magnusson: Fortællingen om Lig-Lodin
- Dansk: C. C. Rafn/ Finnur Magnusson: “Grönlands historiske mindesmærker”, bd. II, s. 653-669, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr. “Et afsnit af ► Hemings þáttr.” (Halldór Hermannsson).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Translatio Sancti Olavi
- Beskrivelse: Tabt latinsk oversættelse af Olaf den Helliges saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Tredje grammatiske Afhandling
- Se ► Grammatiske Afhandlinger.
Tristrams saga ok Ísoddar
- Grundtekst:
- Norrøn: Bjarni Vilhjálmsson: Tristrams saga og Ísoddar
- Oversættelse:
- Dansk: Gísli Brynjúlfsson: Tristram og Isodd.
- Beskrivelse: Bearbejdelse af den noget ældre Tristrams saga ok Ísöndar, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Tristramssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Tristrams saga ok Ísöndar
- Grundtekst:
- Norrøn: Gísli Brynjúlfsson: Saga af Tristam ok Ísönd.
- Oversættelse:
- Dansk: Gísli Brynjúlfsson: Sagaen om Tristram og Isønd.
- Beskrivelse: Riddersaga (Tristan og Isolde), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Tristramssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Trójumannasaga
- Grundtekst:
- Norrøn: Jón Sigurðsson: Trójumanna saga.
- Norrøn: “Hauksbók”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Jón Sigurðsson: Trojamændenes saga.
- Beskrivelse: Saga som er oversat fra latin De excidio Trojæ.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Trójumanna saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Tryggðamál
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: V. Finsen: Fredsløfteformularen
- Dansk: Jesper Lauridsen: Grågåsens fredsløfte
- Dansk: Martin Larsen: Soningseden i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Beskrivelse: "Tryggðamál, den Formular, der i Følge Graagaasen, den islandske Fristatstids Lovbog, skulde fremsiges, naar tidligere Fjender sluttede Forlig, er bevaret i flere indbyrdes meget afvigende Skikkelser. Oversættelsen er efter Teksten i Konungsbók af Graagaasen (Codex regius Nr. 1157 fol.), hvor Titlen findes." Martin Larsen: "Den ældre Edda og Eddica Minora", bd. 1, s. 252. - Ifølge Absalon Taranger er Tryggðamál "sikkert ældre end 930." (Udsigt over den norske rets historie: forelæsninger, 1898).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Tryggvaflokkr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn:Tryggvaflokkr
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Træmandens kvad
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: Jesper Lauridsen: Træmandens kvad
- Dansk: C. C. Rafn : Træmandens Kvad
- Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i Ragnar Lodbrogs saga. Se ► Ragnars saga loðbrókar ok sona hans.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Trölla þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Trolde - af Odd Munk
- Beskrivelse: Lille fortælling, som udgør kap 56 i Odd Munks Ólafs saga Tryggvasonar.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Trönu þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Tundals vision
- Se ► Duggáls leizla.
Túta saga ok Gvilhelmina
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Tveggia elskanða lioð
- En af sangene i ► Strengleikar
Tveggja postola saga Jóns ok Jacobs
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Tveggja postula saga, Jóns ok Jákobs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Tveggja postola saga Petrs ok Páls
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Tveggja postola saga Simonis ok Jude
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Týrbalds saga konungs
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Romantisk saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Tøgdrápa
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Tøgdrápa er navnet på et hyldestkvad, som den islandske skjald Þórarinn loftunga skrev til den danske kong Knud den Store. I 1028 drog Knud på et krigstog til Norge, som resulterede i, at Olaf blev fordrevet. Det er dette krigstog, som det meste af kvadets otte bevarede strofer er optaget af. I sit kvad gør Þórarinn ikke brug af det sædvanlige høflige versemål dróttkvætt men det simplere kvíðuháttr og for første gang benyttes et helt nyt versemål, som Snorre kalder tøglag." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Tøgdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
U
Úlfar saga sterka (ok Önundar fagra)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Úlfhams rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Úlfhams rímur eller Vargstökkur, 6 i alt, alle i samme versemål og uden mansange, udg. i Rimnasafn II. Æmnet er simpelt nok, men ikke uden interesse. Kong Halfdan i Gotland er i ulveskikkelse om vinteren og kaldes derfor vargstakkr (han er en varulv, »bisclaret«); han er gift med Hilde og har to børn, Ulfham og Dagbjört. Hilde dræber sin mand og vil ægte sin søn; denne vil ikke opfylde hendes ønske og forfølges derfor. Endelig får hun ham lokket til hallen og forgjort således, at han skal leve i en skjoldmøs gravhøj, medmindre en kvinde vil lade sig indsætte i hans sted, som han så helt skal glemme. Det sker alt sammen, men han bringes til at huske den opofrende kvinde ved en trylledrik, frelser hende fra gravhøjen og ægter hende. Moderen får sin straf. Fremstillingen er ret ligefrem og simpel. Rimerne er vistnok fra o. 1400. " (Kilde: FJ.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Úlfhamsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Úlfhams saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Prosabearbejdning af Úlfhams rímur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Úlfljótslög (Ulfljotslov)
- Beskrivelse: "Ifølge Ari fróði var Úlfljótr Islands første lovsigemand. Omkring 927 bragte han en lov med fra Norge, som byggede på Gulatingsloven. Denne lov blev opkaldt efter Ulfljótr. (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
Úlfs saga ok Önundar
- Se ► Úlfar saga sterka.
Úlfs saga Sebbasonar
- Beskrivelse: Tabt saga, som er nævnt i Hauksbók i den lille Skálda saga Haralds hárfagra. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Úlfs saga Uggasonar (ok Arius)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga/fornaldersaga, som forøvrigt ikke har noget med skjalden Ulf Uggason at gøre, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Úlfs þáttr auðga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske Sagaer” bd. VI, s. 279-284, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr. “Kapitler af Haralds saga harðráða i Hulda.” (Halldór Hermannsson).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Um Harald gráfeld
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Um Harald gráfeld
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Om Harald gråfeld
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Um Herjólf Sigurðarson
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Um Herjólf Sigurðarson
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Om en Herjolfr Sigurðarson
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Um Hjaltasyni
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Um Hjaltasyni
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Om Hjaltesönnerne
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Um Ingólf Þórsteinsson
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Om Ingolf Torsteinsson
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Um Magnús saga blinda ok Haralds gilla
Um skip Stefnis
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Om Stefnirs skib
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Um Torf-Einar jarl
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Um Torf-Einar jarl
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Om Torf-Einar jarl
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Um Þór
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Um Þór
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Om Tor
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Upphaf allra frásagna
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kort fortælling om, hvorledes de skandinaviske lande oprindelig blev beboet af aser og sagnkonger, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Upphaf Gregorii
Upphaf Magnússona
Upphaf ríkis Haralds hárfagra
- Se ► Haralds þáttr hárfagra.
Upplendinga konungum, Af
- Se ► Af Upplendinga konungum.
Útfararsaga Haralds harðráða
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Afsnit om Harald Hårderådes eventyr i Byzanz, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Utsteinskviða
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Utsteinskvadet
- Dansk: Martin Larsen: Utsteinskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Hálfs saga ok Hálfsrekka, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Se ► Hálfs saga ok Hálfsrekka.
- Håndskrift:
- Litteratur:
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
V
Vafþrúðnismál
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Vafþrúðnismál.
- Oversættelse:
- Dansk: H. G. Møller: Vavthrudnes Tale.
- Dansk: Karl Gjellerup: Vafthrudnesmál.
- Dansk: Thøger Larsen: Vaftrudnirs Maal.
- Dansk: Olaf Hansen: Odin og Vaftrudner.
- Dansk: Carl Arnold Edwin Jessen: Vavtrudnesmål.
- Dansk: Finnur Magnusson: Vafthrudnersmaal.
- Dansk: Frederik Winkel Horn: Vafthrudnesmaal.
- Dansk: N. F. S. Grundtvig: Vafthrudnesmaal (Uddrag)
- Dansk: Bertel Christian Sandvig : Vafthrudnismal.
- Dansk: Rasmus J. Holm: Vavtrudnes-Maal
- Dansk: Jens Baggesen: Vaftrudnermaal
- Dansk: Jesper Lauridsen: Odin hos Vaftrudner
- Dansk: Vilhelm B. Hjort: Vafthrudner eller Vidkjæmpen
- Dansk: Martin Larsen: Vaftrudnirs mål i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Norsk: Mortensson-Engnund: Vavtrudnesmål.
- Norsk: Ludvig Holm-Olsen: Vavtrudnesmål.
- Norsk: G. A. Gjessing: Vavthrudnesord (Vafþrúþnesmǫ́l).
- Svensk: Erik Brate: Sången om Vavtrudner.
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Vaftrudners ordskifte.
- Svensk: Peter August Gödecke: Sången om Vaftrudne.
- Svensk: Arvid August Afzelius: Vafthrudners sång.
- Svensk: Björn Collinder: Vaftrudnesmål (Den poetiska Eddan, 1993).
- Beskrivelse: Eddadigt. Vaftrudnirs mål. ”Odin fremstilles forklædt i ordkamp med jætten Vavtrudne om visdom, der består i at gætte gåder henhørende til forskellige punkter af gudernes liv og væsen. På det sidste spørgsmål erkender jætten, at han har med Odin at gøre, og i bevidstheden om sin afmagt erklærer han, at han er dødsens.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 23).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Vafþruðnismál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Valbjargar saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Valdimars saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Islandsk: H. Erlendsson og Einar Þórðarson: Sagan af Valdimar kóngi.
- Islandsk: H. Erlendsson og Einar Þórðarson: "Fjórar riddarasögur"; findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Valdemarssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Valentin og Orso
- Se ► Falentíns saga og Ursons.
Valla-Ljóts saga
- Grundtekst:
- Norrøn: “Íslendínga Sögur”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Gisli Magnússon: Sagaen om Ljot fra Voldene (Islændingesagaerne, IV, 2014).
- Norsk: Rune Kyrkjebø: Soga om Ljot på Vollane (Islendingesagaene, IV, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
- Beskrivelse: Islændingesaga. “Ca. 985-1010. Danner en fortsættelse til Svarfdæla saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 100). - ”Valla-Ljóts saga henhører til Eyjafjörðr i tiden lidt efter 1000 og omtaler Svarfdælingernes stridigheder med Gudmundr den mægtige. Optegnet formodenlig ved år 1200.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Valla-Ljótssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Vals þáttr
Valvers þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: Eugen Kölbing: Valvers þáttr
- Norrøn: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga. Oversat værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Parcevalssaga med Valversþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Vápnfirðinga saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: Gisli Magnússon: Våbenfjordingernes saga (Islændingesagaerne, IV, 2014).
- Dansk: F. W. Horn: Vopnafjordingernes Saga.
- Norsk: Børge Nordbø: Soga om våpnfjordingane (Islendingesagaene, IV, 2014)
- Dansk: Gunnlaugur Þórdarson: Vapnfirdingernes Saga.
- Beskrivelse: Islændingesaga. “Ca. 980-990. Danner en fortsættelse til Þorsteins saga hvíta.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 101). - ”Vápnfirðinga saga eller Brodd-Helga saga. I Vápnafjörðr henimod 1000 kom to svogre Brodd Helgi og Geitir i strid om det bytte, som de havde gjort ved at overfalde en Nordmand. Kampen i Bödvarsdalr ender med begges død. Sagaen er kort, men giver dog nogle oplysninger om oldtidens tilstand og indretninger.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 63).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Vápnfirðingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Vargstökkur
- Se ► Úlfhams rímur.
Vatnars saga
- Beskrivelse: Tabt saga, som er omtalt i et tillæg til Landnámabók (Ldn. 326). Vatnarr var søn af sagnkongen Víkar og der hentydes muligvis til en fornaldersaga. Det hedder bl.a. således: »En norsk købmand fortalte Vatnars saga, mens man sejlede langs landet, og priste ham som en herlig helt; men da han lå udfor Vatnarshøj, drømte han, at kong Vatnar kom til ham og sagde: Du har fortalt min saga, nu vil jeg lønne dig det; søg efter gods i min høj, du skal nok finde noget! Han søgte og fandt meget gods.« (Her citeret fra Axel Olrik: »Kilderne til Sakses oldhistorie: en literaturhistorisk undersøgelse«, s. 281; Kbh., 1894). Sagaen er ikke omtalt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:Kort nævnt i Finnur Jónssons Litteraturhistorie
Vatnsdæla saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: Erik Skyum-Nielsen: Vandsdølernes saga (Islændingesagaerne, IV, 2014).
- Dansk: N. M. Petersen: Fortælling om Vatnsdølerne
- Dansk: N. M. Petersen: “Historiske Fortællinger”, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Bergsveinn Birgisson og Bernt 0. Thorvaldsen: Sagaen om vatnsdølene (Islendingesagaene, IV, 2014)
- Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Vatnsdœla saga. Begivenhederne foregår i Vatnsdalen, strækker sig fra 870 til 1000 og er ikke én persons, men en hel slægts historie gennem 5 slægtled. Ingemundr den gamle flytter til Island på landnamstiden, og fortællingen angår ham og hans efterkommere. Den indeholder ingen viser, men ypperlige skildringer (af bersærken Þorkell, Freysbilledet og hovet, kristendommens indførelse). Affattelsen er næppe før 1250, håndskrifterne er ganske nye, da den originale skindbog brændte 1728.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 61).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Vatsdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Vatnshyrna
- Beskrivelse: Et håndskrift fra slutningen af 1300-tallet, som gik tabt i Københavns brand i 1728. Håndskriftet var en samling af sagaer, hvoraf Árni Magnússon havde lavet kopier af alle, undtagen en enkelt (Króka-Refs saga). Vatnshyrna indeholdt følgende tekster:
- Flóamanna saga
- Laxdæla saga
- Hænsa-Þóris saga
- Vatnsdæla saga
- Eyrbyggja saga
- Kjalnesinga saga
- Króka-Refs saga
- Stjörnu-Odda draumr
- Bergbúa þáttr
- Kumlbúa þáttr
- Draumr Þorsteins Síðu-Hallssonar
- Se også Pseudo-Vatnshyrna. Se i øvrigt Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vébjarnar saga
- Beskrivelse: Tabt saga, omtalt i Landnámabók (Sturlubók), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vegtamskviða
- Se ► Baldrs draumar.
Velents saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fornaldersaga. “Udgør et afsnit af Þiðreks saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 5, p. 43).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vellekla
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Vellekla.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Vellekla.
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Einarr Helgason skálaglamm, (d. omkr. 995).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Vellekla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Vémundar saga og Víga-Skútu
- Se ► Reykdæla saga.
Veraldarsaga
- Grundtekst:
- Norrøn: Konráð Gíslason: Veraldar saga
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Veraldarsaga, verdenshistorie, findes udgiven i K. Gíslasons Fire og fyrretyve Prøver (s. 64—103) efter AM 625, 4° (13. årh., jfr. dog bemærkningen i katalogen II, 39—40); den findes også i andre håndskrifter, hvoraf et lille brudstykke fra o. 1200 i AM 655, VII—VIII, udg. af G. Morgenstern i Arnamagn. Fragmente 1893. Denne fremstilling består af en kortfattet oversigt over de 6 bekendte verdensaldere (ætates mundi) fra og med verdens skabelse. Sproget er særdeles godt og klassisk, og der findes ingen uvedkommende indskud i AM 625. Derimod fandtes en anden bearbejdelse, der findes i Alfræði I, 45ff.; her findes tilføjede for enkelte partiers vedkommende udlægninger eller symbolske forklaringer af indholdet (jfr. AM 655, VIII). Her findes i øvrigt k. 5 slutn.—14 (Alfræði III, 16—23) med et par mindre afvigelser, samt enkelte stykker i det følgende (44 Prøver s. 92.14 ff., 97.7 ff. — 99.25, jfr. Alfr. 12—16 uddrag). Nogen direkte original har jeg ikke været i stand til at finde, men indholdet, der er velkendt fra flere middelalderlige værker (Isidor og fl.), beror snarest på Bedas De sex ætatibus mundi, men også andre kilder er nyttede som f. ex. Trojumanna- og Bretasögur og fl. Slutningen fra og med s. 101.28 er et selvstændigt tillæg, der opregner de tyske kejsere fra og med Karl d. store (og hans forfædre) til Frederik Barbarossa. Heraf, samt af at Gizur Halsson antydes som hjemmelsmand, og ikke mindre af brudstykket i AM 655 VII fremgår det, at denne »verdenshistorie« stammer fra tiden omkring 1200. " (Kilde: FJ.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Veraldarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Vergilíus saga
- Se ► Virgilíus saga.
Vermundar þáttr konungs (ok Upsa)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fornalderlignende saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Wessobrunner Gebet
- Grundtekst:
- Oldtysk: Wessobrunner Gebet
- Oversættelse:
- Dansk: Carsten L. Madsen: Wessobrunner bønnen
- Dansk: Gudmund Schütte: Wessobrunner bønnen
- Dansk: Frederik Hammerich: Vessobrunner bøn
- Beskrivelse: En oldhøjtysk tekst, som består af rester af et gammelt (førkristent) digt og et stykke af en kristen bøn, skrevet i prosa. Manuskriptet stammer fra ca. 815 og teksten menes at stamme fra sidste halvdel af 700-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vestrfararvísur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Vestrfararvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Victors saga ok Blávus
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Viktorssaga ok Bláus (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Viðaukar við Ólafs sögu Helga
- Grundtekst:
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Tillæg til Olaf den Helliges Saga
- Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” Bind V, s. 143-214, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Håndskriftsvarianter m.v. til sagaen.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Viðbót við Heiðreks gátur
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Viðbót við Heiðreks gátur.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Tillæg til Heidriksgåderne.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Viðbætir við Ólafs Sögu helga
- Grundtekst:
- Norrøn: “Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: En lille tilføjelse til Olaf den helliges saga i Flateyjarbók, bd. 3, s. 237-248. Stykket siges i indledningen at stamme fra den Olafssaga, som blev samlet af Styrmir prestr hinn froði.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Viðrœða Likams ok Salar
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Viðrœða Likams ok Salar
- Oversættelse:
- Beskrivelse: (Samtale mellem legeme og sjæl). Oversættelse af to latinske afhandlinger fra 12. årh. Findes i Hauksbók.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Lærd litteratur, teologi (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Widsith / Vidsið
- Se ► Scopes Vidsið
Víg Jörmunreks, Sörla ok Hamðis
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Víg Jörmunreks, Sörla ok Hamðis.
- Beskrivelse: Afsnit af Bragi Boddasons Ragnarsdrápa. Se denne for links til oversættelser og flere udgaver.
Víga-Barða saga
- Se ► Heiðarvíga saga.
Víga-Glúms saga
- Grundtekst:
- Norrøn: “Íslendínga Sögur”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Rolf Stavnem: Dræber-Glums saga (Islændingesagaerne, II, 2014).
- Dansk: Frederik Winkel Horn: Vigaglums Saga
- Dansk: Hans Kyrre: De islandske sagaer, bd. III.
- Norsk: Rane Kyrkjebø: Soga om Viga-Glum (Islendingesagaene, II, 2014)
- Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Víga-Glúms saga er en af de ældste fortællinger. Begivenheden henlægges til Eyjafjörðr i det 10de århundrede. Den meddeler ret betydningsfulde bidrag til sædernes historie (blotning til Frey, edsaflæggelse på ringen o.s.v.).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Víga-Glúmssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Víga-Skútu saga
Víga-Styrs saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Se ► Heiðarvíga saga og Halldór Hermannssons kommentar til Heiðarvíga saga (“Islandica”, vol. 1, p. 49).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vígkæns kúahirðis
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Eventyrsaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Víglundar saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Víglundar saga.
- Oversættelse:
- Dansk: Karen Bek-Pedersen: Viglunds saga (Islændingesagaerne, II, 2014).
- Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: Viglundar Saga, (findes også i E-Bibliotek).
- Norsk: Børge Nordbø: Soga om Viglund og Kjellrid (Islendingesagaene, II, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
- Engelsk: E. Magnússon og W. Morris: The Story of Viglund the Fair i “Three Northern Love Stories”, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Islændingesaga. “En fiktiv saga skrevet i det 14. årh.; begivenhederne henlagt til det 10. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 105).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Viglundarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Víkars saga
- Se ► Gautreks saga.
Víkars þáttr
- Se ► Hálfs saga ok Hálfrekka.
Vikarsbálkr
- Grundtekst:
- Norrøn: Findes i Guðni Jónsson: Gautreks saga
- Oversættelse:
- Dansk: Martin Larsen: Vikarskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Gautreks saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Se ► Gautreks saga.
- Håndskrift:
- Litteratur: Finnur Jónsson: Vikarsbálkr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Víkingarvísur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Viktors saga ok Blávus
- Se ► Victors saga ok Blávus.
Viktors saga Salsinders
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga/fornaldersaga fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vilhjálms saga ok Valtara
- Se ► Ásmundar saga og Vilhjálms ok Valtara.
Viljálms saga sjóðs
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Vilhjálmssaga sjóðs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Vilhjálms þáttr bastarðs
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling om Vilhelm Erobreren, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vilhjálms þáttr Geirarðssonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Afsnit i Mágus saga jarls, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vilhjálms þáttr korneis
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Afsnit i Karlamagnús saga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vilhjálms þáttr Láissonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Afsnit i Mágus saga jarls, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vilkina saga
- Se ► Þiðreks saga af Bern.
Vilkins saga (riddara) ok Jóns
- Se ► Jóns saga leikara.
Villifers saga frækna
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Villifers saga ok Gríms
- Se ► Villifers saga frækna.
Vilmundar rímur viðutan
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Vilmundar rímur viðutan er en versbearbejdning af Vilmundar saga viðutan, som i hovedtrækkene følger udgaven fra AM 374 a, 4to. Rimerne er digtet omkring 1530 af en ellers ukendt digter ved navn Ormur og er skrevet til en kvinde ved navn Sofia." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Vilmundar rímur viðutan (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Vilmundar saga væna ok Hrómundar blinda
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vilmundar saga viðutan
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Vilmundarsaga viðutan (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Vilzina saga (/Vilkina)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Afsnit af Þiðreks saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vincencius saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Vincencius Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Virgilius rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Virgiles rímur eller Virgilius rímur – også kendt som Glettudiktar er en versbearbejdning af et materiale, som er beslægtet med det vi finder i Jóns rímur leiksveins og som med middelalderlitteraturen har spredt sig fra Italien over Frankrig til England. Troldmanden Virgilius ønsker at forføre den skønne datter af en konge, hos hvem han er gæst, men hun overlister ham og gør ham til grin. Derover tager han en grusom hævn på hende. Moralen er, at kvinder ikke skal være for snerpede. Den foreliggende islandske udgave afviger mærkbart fra andre (fx Virgils saga), idet prinsessen her forvandler troldmanden til en hest, hvorpå hun rider." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Virgiles rímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Virgilius saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Oversat værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Visio Pauli
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Visio sancti Pauli apostoli
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Teksten findes i Gammel norsk Homiliebog. Finnur Jónsson placerer den under "legender og homilier" og beskriver teksten som en samtale mellem sjæl og legeme.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Religiøse oversættelser (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II)
Visio Tnugdali
- Se ► Duggáls leizla.
Vita Ansgarii
- Grundtekst:
- Latin:
- Oversættelse:
- Dansk: P. A. Fenger: Rimbert: Ansgars Levned
- Beskrivelse: Helgenbeskrivelse fra sidste halvdel af 800-tallet om de første kristningsforsøg i Norden.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vita et miracula sancti Ketilli
- Grundtekst:
- Latin:
- Oversættelse:
- Dansk: Hans Olrik: Sankt Kjelds levned
- Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vita Karoli Magni
- Grundtekst:
- Latin:
- Oversættelse:
- Dansk: Knud P. Kierkegaard: Einhard: Kejser Karl den stores liv og levned
- Beskrivelse: Levnedsbeskrivelse fra første halvdel af 800-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vita S. Dunstani
- Se ► Dunstanus saga.
Vita S. Magni
- Se ► Magnúss saga hinn lengri.
Vita S. Olavi
- Se ► Ólafs saga hins helga.
Vitnisvísur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Vitnisvísur er et digt om et under udført af den hellige Jomfru Maria." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Vitnisvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Vitus saga
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Vitus Saga
- Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Helgensaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vitæ Patrum
- Grundtekst:
- Norrøn: C.R. Unger: Vitæ Patrum I og Vitæ Patrum II
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Samlingsværket Vitæ patrum, i to dele, handler særlig om ægyptiske eneboere. Den oprindelige forfatter af den første del skal være en Tyrannius Rufinus; den sidste er forfattet af en anden og mulig oversat på latin fra græsk. Oversættelsen er temmelig ordret og noget ubehjælpsom og næppe ældre end fra det 13. årh.s sidste halvdel." (Finnur Jónsson: FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Heilagra manna sögur)
- Håndskrift:
- Litteratur:
Vöðu-Brands þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Vöðu-Brands þáttr
- Oversættelse:
- Dansk: F. W. Horn: Ljosavandsfolkenes Saga.
- Beskrivelse: Þáttr. “Var oprindelig en selvstændig þáttr men er nu integreret i Ljósvetninga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 106).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Völsa þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Völsa þáttr.
- Norrøn: “Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse: Martin Larsen: Fortællingen om Vølse i ”Den Ældre Edda og Eddica Minora”, bd. 1.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Völsa þáttr vers
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Völsa þáttr.
- Norrøn: Finnur Jónsson: Vers af Vǫlsaþáttr.
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Vers af Vǫlsaþáttr.
- Dansk: Martin Larsen: Fortællingen om Vølse i ”Den Ældre Edda og Eddica Minora”, bd. 1.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Vølse
- Beskrivelse: Anonyme strofer fra 1200-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Völsaþátts vers (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Völsunga rímur
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Völsungsrímur.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Völsunga rímur er en versbearbejdning af de første otte kapitler af Völsunga saga, som digteren har forsynet med en indledning, som han for størstedelen har lånt fra Snorres Edda og Ynglinga saga. Völsunga rímur hører til de ældste rimer og stammer formentlig allerede fra første halvdel af det 14. årh. Digteren kalder sig Vitulus vates (dvs. Kálf skáld) og kan dermed identificeres med forfatteren af Katrínar drápa." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Völsungsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Völsunga saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Völsunga saga.
- Norrøn: Fornaldar Sögur findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: F. W. Horn: Saga om Vølsungerne.
- Dansk: F. W. Horn: Saga om Vølsungerne i Nordiske Heltesagaer.
- Dansk: N. Lukman: Sagaen om Brynhild og Gudrun.
- Dansk: Finnur Magnusson: Brudstykker af Volsunga-Saga
- Dansk: Annette Lassen: "Vølsungernes saga" (Oldtidssagaerne, I, 2016).
- Norsk: Alexander Bugge: Sagaen om Volsungerne.
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Utdrag ur Völsungasagan.
- Dansk: C. C. Rafn: ”Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Fornaldersaga. Finnur Jónsson argumenterer for, at sagaen er bygget på en oprindelig Sigurðarsaga fáfnisbana. (Se fx FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Völsungasaga). Simek og Pálsson mener dog, at dette er tvivlsomt (“Lexikon der altnordischen Literatur”). - ”Völsungasaga eller Sigurðar saga Fafnisbana, der omfatter sagnkredsen om Völsunger, Gjukunger og Nivlunger og grunder sig væsenlig på Eddakvadene, men har dog også andre kilder (andre gamle sange), og fremstiller ofte indholdet på en anden måde. Begyndelsen handler om Sigurds forfædre, der føres op til Odin, fra hvem Völsung konge i Huneland nedstammer. Dennes datter ægter Siggeir, konge i Gautland, som dræber Völsung o. s. v. Den større midterste del af sagaen har indhold fælles med Eddasangene, medens slutningen ved Aslaug knytter sagnet til Ragnar lodbrogs saga. I sin helhed er sagaen formodenlig nedskreven i 13de århundrede, men består egenlig af flere mindre sagnkredse, der særligt have dannet sig, ligesom det korte uddrag i Skálda næppe er et blot uddrag af Eddakvadene. Enkelte dele ligne de eventyrlige riddersagaer og synes at være sildige tilsætninger, hvorimod begyndelsen (k. 1 - 12) ved den simple fortælling viser sin ælde som gammelt folkesagn, hvilket også gælder slutningen.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 48f).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Völsungakviða in forna
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Völsungakviða in forna.
- Oversættelse:
- Dansk: H. G. Møller: Anden Sang om Helge Hundingsbane.
- Dansk: Olaf Hansen: Det gamle Kvad om Vølsungerne
- Dansk: Finnur Magnusson: Andet Qvad om Helge Hundingsbane
- Dansk: Martin Larsen: Helge Hundingsbane II i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Dansk: Frederik Winkel Horn: Andet Kvad om Helge Hundingsbane
- Dansk: Vilhelm B. Hjort: Helge Hundingsbane, andet Kvad
- Norsk: Mortensson-Engnund: Det andre kvædet um Helge Hundingsbane.
- Norsk: Ludvig Holm-Olsen: Det andre kvadet om Helge Hundingsbane.
- Norsk: G. A. Gjessing: Det gamle Volsungekvæde.
- Norsk: Jacob Jonathan Aars: Kvadene om Helge Hundingsbane.
- Svensk: Erik Brate: Andra kvädet om Helge Hundingsbane.
- Svensk: Axel Åkerblom: Det äldre kvädet om Helge Hundingsbane.
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Andra kvädet om Helge Hundingsbane.
- Svensk: Peter August Gödecke: Andra kvädet om Hälge Hundingsbane.
- Svensk: Arvid August Afzelius: Qvädet II. om Helge Hundingsbana. - (Del 1)
- Svensk: Arvid August Afzelius: Völsunga-qvädet det fordna. - (Del 2)
- Svensk: Björn Collinder: Det andra kvädet om Helge Hundingsbane (Den poetiska Eddan, 1993).
- Beskrivelse: Eddadigt. Andre titler: Helgakviða Hundingsbana II; (Kvadet om Helge Hundingsbane II). ”Helgakviða Hundingsbana I og II. Helge (Hjørvardsson) og Svava genfødes som Helge Hundingsbane og Sigrun, der ligeledes rider gennem luft og hav. Nornerne indfandt sig ved hans fødsel. Hendes fader har fæstet hende til en konge, men hun drager ud for at søge Helge; hun bliver hans hustru og svæver som beskyttende valkyrje over ham i kampens farer. Efter hans død sidder hun i hans gravhøj og venter ham; og da hans genfærd kommer, reder hun ham et leje, og han bliver atter levende i hendes arme. Men da han ophører at komme til hende, dør hun af sorg.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 29).
- Håndskrift: Codex Regius.
- Litteratur: Finnur Jónsson: Völsungakviða hin forna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Völundarkviða
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Völundarkviða.
- Oversættelse:
- Dansk: H. G. Møller: Sangen om Vølund.
- Dansk: Thøger Larsen: Vålund-Kvadet (1925).
- Dansk: Thøger Larsen: Vålund-Kvadet (1926).
- Dansk: Olaf Hansen: Kvadet om Vølund
- Dansk: Frederik Winkel Horn: Kvadet om Vølund.
- Dansk: Finnur Magnusson: Vølundar-Qvida.
- Dansk: Bertel Christian Sandvig : Vaulundurs Kvæde.
- Dansk: Johannes Fibiger: Völunds Kvæde.
- Dansk: Vilhelm B. Hjort: Vølundskvadet.
- Dansk: Martin Larsen: Vølundskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Norsk: Mortensson-Engnund: Valundskvæde.
- Norsk: G. A. Gjessing: Volundskvæde (Vǫlundarkviþa).
- Norsk: Alexander Bugge: Valund smed.
- Svensk: Erik Brate: Kvädet om Volund.
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Kvädet om Völund.
- Svensk: Peter August Gödecke: Völundskvädet.
- Svensk: Arvid August Afzelius: Qvädet om Völund.
- Svensk: Björn Collinder: Völundskvädet (Den poetiska Eddan, 1993).
- Beskrivelse: Eddadigt. Vølundskvadet. ”Völundarkviða. Vølund, Alfernes konge (vísi álfa) er den kunstrige smed. Tre valkyrjer, jordiske kongedøtre, flyve i svanehamme gennem den mørke skov og virke skæbnen (örlög drýgja); hvilende ved en søkyst spinder de kosteligt lin (slynger skæbnens væv). Svanehammen aflægges, og da finder Vølund og hans brødre dem. Hver ægter sin, og i syv år lever de lykkeligt; da vågner kvindernes lyst til det gamle liv, i det ottende år vokser længslen og i det niende sprænges båndet; de drage bort for at gæste kampen igen (vitja viga og Srlog at drygja). De to brødre drager ud for at opsøge deres tabte lykke, men Vølund bliver tilbage for at smedde herlige smykker. Da overfalder kong Nidud ham og fængsler ham på en ø, hvor han til hævn dræber kongens søn og skænder hans datter Bødvild. Fortællingen findes også i Didrik af Berns saga.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 28).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Völundarkviða (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Völuspá
- Grundtekst:
- Oversættelse:
- Dansk: H. G. Møller: Vølvens Spådom.
- Dansk: Karl Gjellerup: Vølvens Spaadom, Indskud i Vøluspá.
- Dansk: Thøger Larsen: Vølvens Spaadom (1914)
- Dansk: Thøger Larsen: Vålvens Spaadom (1924).
- Dansk: Thøger Larsen: Vålvens Spaadom (1926).
- Dansk: Olaf Hansen: Vølvens Spaadom
- Dansk: C. A. E. Jessen: Vølvespå
- Dansk: Fredrik Hammerich: Vølvespå
- Dansk: Finnur Magnusson: Valas Spaadom
- Dansk: N.F.S.Grundtvig: Völuspa (Uddrag)
- Dansk: Frederik Winkel Horn: Volvens Spaadom
- Dansk: Vilhelm B. Hjort: Valasangen (1860)
- Dansk: Vilhelm B. Hjort: Valas Sandsagn (1865)
- Dansk: Hans Albrectsen: Völuspá - Vølvens spådom
- Dansk: B. C. Sandvig: Vola’s Spaadom
- Dansk: Jesper Lauridsen: Vølvens spådom
- Dansk: Rasmus J. Holm: Vølvens Spaadom
- Dansk: Martin Larsen: Vølvens spådom i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Norsk: Mortensson-Engnund: Voluspå.
- Norsk: Ludvig Holm-Olsen: Voluspå.
- Norsk: Jacob Jonathan Aars: Voluspá (Volvens Spaadom).
- Norsk: G. A. Gjessing: Volvens Spaadom (Vǫlospǫ́).
- Norsk: Jackson Crawford: Volvas spådom.
- Svensk: Erik Brate: Valans spådom.
- Svensk: Axel Åkerblom: Våluspå.
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Valans spådom.
- Svensk: Peter August Gödecke: Valans Visdom.
- Svensk: Arvid August Afzelius: Valas Visdom.
- Svensk: Johan Göransson: Vaulo Spa.
- Svensk: Karl Ljungstedt: Valans spådom.
- Svensk: Björn Collinder: Völvans spådom (Den poetiska Eddan, 1993).
- Færøsk: Anker Eli Petersen: Vøluspá.
- Latin: Monrad. Schegel. Thorlacius. Werlauff. P. E. Müller. Finn Magnusen: Vaticinium valae.
- Latin: Stefán Ólafsson: Vaticinium volæ.
- Beskrivelse: Eddadigt. Vølvens Spådom. ”Völuspá er vel det ældste, ærværdigste og vigtigste af alle kvadene, der i samlingen stilles i spidsen, men sammenhængen er forstyrret og mange dele ere lemlæstede. Med højtidelig alvor åbenbarer vølven eller valaen (spåkvinden) sin visdom, med seerblik overskuende fortid, nutid og fremtid, omfattende guderne og hele verden fra dens ophav til dens undergang. Kvadet er hovedkilden til de gamles forestillinger om skabelsen, menneskets tilblivelse, guders, jætters og dværges liv, om fordærvelsen og undergangen og den endelige genfødelse — alt i høj og dunkel tale, mørke anelser, profetiske vink. Uagtet sin dunkelhed er der noget gribende og begejstrende ved digtet, og det rige indhold har allerede i oldtiden været betragtet som et slags systematisk uddrag af hele gudelæren og troen.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 26).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Völuspå (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Völuspá in skamma
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Völuspá in skamma.
- Norrøn: Finnur Jónsson: Vǫluspǫ́ hin skamma.
- Oversættelse:
- Dansk: H. G. Møller: Se Sangen om Hyndla vers 29 - 44.
- Dansk: Karl Gjellerup: Den korte Vølospá.
- Dansk: Thøger Larsen: Se Hyndlasangen vers 29 - 44.
- Dansk: Olaf Hansen: Den korte Vølvespaadom.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Den korte vølvespådom
- Norsk: Mortensson-Engnund: Se Hyndleljod vers 30 - 44.
- Svensk: Erik Brate: Se Hyndlas sång vers 29 - 44.
- Beskrivelse: Eddadigt. Den korte Vølvens spådom.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Völuspá hin skamma (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Vølvens Spådom
- Se ► Völuspá.
Wilkins saga ok Jóns
- Se ► Jóns saga leikara.
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
Y
Ynglinga saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Linder og Haggson: Ynglinga saga.
- Norrøn: C. R. Unger: Ynglinga saga (Codex Frisianus).
- Oversættelse: Norsk: S. Schjött: Ynglinga-soga.
- Norsk: Gustav Storm: Ynglinge-saga.
- Svensk: Emil Olson: Ynglingaättens historia.
- Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: Snorre Sturlassons Kongesagaer.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Ynglingesaga
- Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: Heimskringla, bd. I.
- Beskrivelse: Kongesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ynglingatal
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson (1912-15): Ynglingatal.
- Norrøn: Finnur Jónsson (1929): Ynglingatal.
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson:Ynglingatal.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Ynglingerækken
- Svensk: Johann Peringskiöld: Ynglinga tal
- Beskrivelse: Kvad af den norske skjald Þjóðólfr ór Hvini (Tjodolf Hvinverski), (800-tallet).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie.
Yngvars saga víðförla
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Yngvars saga víðförla.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fornaldersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Yngvars saga Viðförla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
Þ
þáttr
- Beskrivelse: "þáttr (egtl. "tot, stump"; flt.: þættir) er et litterært begreb med to forskellige betydninger: (1) et afsnit af en længere saga - fx Kristni þáttr i Laxdæla saga eller Karlamagnussagaens þættir. (2) en kort selvstændig fortælling om en islænding - således fx i Íslendingaþættir." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Fx Finnur Jónsson: Þættir fra det ældre tidsrum (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þáttr af Ragnars sonum
- Se ► Ragnarssona þáttr.
Þáttr af Sögu Keisara Magnúsar Karls
- Se ► Geiplu þáttr.
Þáttr af Þorsteini hvíta
- Se ► Þorsteins saga hvíta.
Þáttr af Upplendinga konungum
- Se ► Af Upplendinga konungum.
Þáttr frá Sigurði konungi slefu
- Se ► Sigurðar þáttr Slefa.
Þáttr Þormóðar
- Se ► Þormóðar þáttr.
Þiðranda þáttr ok Þórhalls
- Grundtekst:
- Norrøn: Þorleifur Jónsson: Þiðranda þáttr ok Þórhalls.
- Norrøn: Gudbrand Vigfusson og Carl Richard Unger: Þiðranda þáttr ok Þórhalls. (Flateyjarbók)
- Norrøn: ”Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Gisli Magnússon: Totten om Tidrende og Torhal (Islændingesagaerne, II, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thidrande og Thorhal
- Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Tidrande og Torhall
- Dansk: C. C. Rafn: "Oldnordiske Sagaer", bd. II, s. 168-175, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Børge Nordbø: Tåtten om Tidrande og Torhall (Islendingesagaene, II, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
- Engelsk: E. E. Kellett: “The Northern Saga” findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þiðranda þáttr ok Þórhalls (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þiðreks saga (af Bern)
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þiðreks saga af Bern.
- Norrøn: Henrik Bertelsen: Þiðriks saga af Bern.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Sagaen om Kong Didrik af Bern og hans Kæmper
- Dansk: C. C. Rafn: ”Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Fornsvensk: Gunnar Olof Hyltén-Cavallius: Sagan om Didrik af Bern.
- Beskrivelse: Genremæssigt er denne saga vanskelig at placere, nogle regner den til fornaldersagaerne, andre til riddersagaerne. Finnur Jónsson anbringer den blandt fornaldersagaerne, men i sin egen underkategori. “Denne saga, der er en sammenskrivning og oversættelse af lavtyske traditioner, legender og digte, er skrevet i Norge i det 12. og 13. årh., (den taler om det 13. årh. som nutid). Ifølge nogle kritikere var forfatteren islænding, mens andre anser ham for at have været nordmand. Sagaen rummer mange mere eller mindre selvstændige fortællinger, så som dem om Velent og Viðga (Velents saga), Herburt (Herburts þáttr), Niblungerne (Niflungasaga), Walter, Iron og Apollonius, etc.” (Halldór Hermannsson: Islandica, vol. 5, p. 54).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þiðrikssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þinga saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Gustav Storm: Þinga saga
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Sigurd Ranesøn.
- Dansk: C. C. Rafn: ”Oldnordiske Sagaer", bd. VII, s. 105-127, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr. Kap. 27-36 i Morkinskinnas udgave af Saga Sigurðar jórsalafara, Eysteins ok Ólafs. Andre titler: Þingssaga, Þinga þáttr, Sigurðar þáttr Hranasonar. “Om kong Sigurðr Jórsalafari’s sag mod Sigurðr Hranason, der blev forsvaret af kong Eysteinn.” (Halldór Hermannsson: Islandica, vol. 3, p. 70).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þinga þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: N. Linder og H. A. Haggson: Þinga þáttr
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Kort variant af Þinga saga, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þjalar-jóns rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Þjalar-jóns rímur er en versbearbejdning af Þjalar-Jóns saga (Kilde: FJ.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þjalarjónsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Þjalar-Jóns saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Riddersaga eller fornaldersaga, se Simek/Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þjalar-Jónssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Þjófa rímur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Þjófa rímur er en versbearbejdning af fortællingen om Illur, Verri ok Verstur, som går tilbage til en udenlandsk Fabliaux." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) Anden titel: Rimur af Illr, Verra ok Verst (Rimerne om Slem, værre, værst).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þjófarímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Þjóstólfs saga hamramma
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þjóstólfs saga hamramma.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson, Jónas Kristjánsson eller Halldór Hermannsson. Ifølge Simek/Pálsson er sagaen skrevet mellem 1772-77 af Þorleifur Arason Adeldahl efter ældre forbilleder bl. a. Grettis saga. (Lexikon der altnordischen Literatur.)
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þórarins þáttr Nefjólfssonar inn fyrri
- Grundtekst:
- Norrøn: Þorleifur Jónsson: Þórarins þáttr Nefjólfssonar
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þórarins þáttr Nefjólfssonar inn fyrri
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thoraren Nefjulfsøn I
- Dansk: Kim Lembek: Totten om Toraren Nævjolfssøn (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Dansk: M. Larsen: Kong Olaf af Norge ønsker base på Island i ”Islandsk vadmel og norsk purpur”.
- Dansk: C. C. Rafn: Om Thoraen Nefjulfsøn i ”Oldnordiske Sagaer”, Bind 5; (”Kong Olaf den Helliges Saga m. tilh. fortællinger”, 2 del), findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Marianne Ustvedt: Tåtten om Torarin Nevjolvsson (Islendingesagaene, I, 2014)
- Engelsk: ”The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þórarins þáttr Nefjólssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þórarins þáttr Nefjólfssonar inn síðari
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þórarins þáttr Nefjólfssonar inn síðari.
- Norrøn: Fornmanna Sögur: Frá Þórarni Nefjúlfsyni.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thoraren Nefjulfsøn II
- Dansk: C. C. Rafn: Om Thoraen Nefjulfsøn i ”Oldnordiske Sagaer”, Bind 4; (Optaget i ”Kong Olaf den Helliges Saga"), findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þórarins þáttr Nefjólssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þórarins þáttr ofsa
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þórarins þáttr ofsa
- Oversættelse:
- Dansk: Gisli Magnússon: Totten om Toraren den Overmodige (Islændingesagaerne, II, 2014).
- Norsk: Ivar Berg: Tåtten om Torarin Ofse (Islendingesagaene, II, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
- Beskrivelse: Þáttr
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þórarins þáttr stuttfeldar
- Grundtekst:
- Norrøn: Þorleifur Jónsson: Þórarins þáttr stuttfeldar
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þórarins þáttr stuttfeldar
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Svensk: Martin Domeij: Tåten om Þórarin Kortfäll
- Dansk: C. C. Rafn: Sigurd Jorsalafarers saga kap. 39 i ”Oldnordiske Sagaer” Bind 7, s. 129-131, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: Kim Lembek: Totten om Toraren Kortkappe (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Norsk: Jon Gunnar Jørgensen: Tåtten om Torarin Stuttfell (Islendingesagaene, I, 2014)
- Engelsk: ”The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þorbjarnar saga ok Hávarðar hins halta
- Se ► Hávarðar saga Ísfirðings.
Þórðar saga Gellis
- Beskrivelse: Tabt saga, som omtales i Landnámabók, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þórðar saga hreðu
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: Alex Speed Kjeldsen: Sagaen om Tord Trætte (Islændingesagaerne, III, 2014).
- Dansk: H. Friðriksson: Thord Hredes saga
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: Soga om Tord den trugande (Islendingesagaene, III, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
- Beskrivelse: Islændingesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þórðarsaga hreðu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Þórðar saga kakala
- Grundtekst:
- Norrøn: Islendinga saga (Þórðar saga Kakala) i ”Sturlunga Saga” bd. 2, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: K. Kålund: Tord kakales saga
- Beskrivelse: Samtidssaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorðar saga kakala (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þórðarbók
- Se ► Landnámabók.
Þórdísar þáttr
- Grundtekst:
- Beskrivelse: Tabt fortælling, som indeholder oplysninger om Grønland, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þorfinns saga (/þáttr) karlsefnis (ok Snorra Þorbrandssonar)
- Se ► Eiríks saga rauða.
Þórfinnsdrápa
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Þórfinnsdrápa.
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Þórfinnsdrápa.
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Arnórr Þórðarson jarlaskáld, (11. årh.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorfinnsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Þorgeirs saga goða, Guðmundar ríka ok Þorkels háks
- Se ► Ljósvetninga saga.
Þorgeirs saga Hávarssonar ok Þormóðar Kolbrúnarskálds
- Se ► Fóstbræðra saga.
Þorgeirsdrápa
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Þórgeirsdrápa
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Þórgeirsdrápa
- Dansk: Jesper Lauridsen: Torgeirsdrapaen
- Beskrivelse: "Þorgeirsdrápa er et hyldestkvad af den islandske skjald Þormóðr Bersason Kolbrúnarskáld, digtet i forbindelse med hans fostbroder Þórgeir Hávarssons fald. De 15 strofer, som er bevaret i Fóstbræðra saga, beretter udelukkende om forskellige drab, som denne helt har begået. At stroferne er ægte – i hvert fald ældre end Fóstbræðra saga – fremgår af den omstændighed, at sagaforfatteren til dels har misforstået digtet." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorgeirsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Þorgils saga Höllusonar
- Beskrivelse: Tabt islændingesaga, som nævnes i Laxdæla saga, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þorgils saga ok Hafliða
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þorgils saga ok Hafliða i ”Sturlunga Saga” bd. 1,
- Norrøn: Guðbrand Vígfusson: "Sturlunga Saga", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: K. Kålund: Torgils og Havlides saga
- Beskrivelse: Samtidssaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Hafliða saga ok Þorgils (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorgils saga Örrabeinstjúps
- Se ► Flóamanna saga.
Þorgils saga skarða
- Grundtekst:
- Norrøn: Islendinga saga (Þorgils saga Skarða) i ”Sturlunga Saga” bd. 2, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Kr. Kålund: Torgils skardes saga.
- Beskrivelse: Samtidssaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorgils saga skarða (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorgils þáttr fiskimanns
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thorgils Fisker
- Beskrivelse: Fortælling om Harald Hårderåde, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þorgrims saga konungs (ok kappa hans)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Islandsk: H. Erlendsson og Einar Þórðarson: Sagan af Þorgrími kóngi og köppum hans.
- Islandsk: H. Erlendsson og Einar Þórðarson: "Fjórar riddarasögur"; findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Riddersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þorgríms saga prúða ok Víglundar væna
- Se ► Víglundar saga.
Þorgríms þáttr Hallasonar ok Bjarna Gullbrárskálds
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þorgríms þáttr Hallasonar ok Bjarna Gullbrárskálds.
- Norrøn: Þórleifur Jónsson: Þórgríms þáttr Hallasonar ok Bjarna Gullbrár-skálds.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Kim Lembek: Totten om Torgrim Hallessøn (Islændingesagaerne, III, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Magnús saga góða, kap. 18-20 i ”Oldnordiske Sagaer” Bind VI, s. 25-29, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Lars S. Vikør: Tåtten om Torgrim Halleson (Islendingesagaene, III, 2014)
- Engelsk: ”The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
- Beskrivelse: Islændingesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þórgrímsþula
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Þórgrímsþula
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Þórgrímsþula
- Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þórgrímsþula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þórhalls þáttr knapps
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þórhalls þáttr knapps.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Kim Lembek: Totten om Torhal Knap (Islændingesagaerne, II, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thorhal Knap
- Dansk: C. C. Rafn: Kap. 227 i ”Oldnordiske Sagaer”, bd. II, s. 203-206, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: Tåtten om Torhall Knapp (Islendingesagaene, II, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
- Beskrivelse: Islændingesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þórhalls þáttr Ölkofra
- Se ► Ölkofra þáttr.
Þóris rímur háleggs
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Þóris rímur háleggs er en versbearbejdning af en ellers ukendt fortælling. Stammer fra 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þóris rímur háleggs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Þóris saga háleggs
- Beskrivelse: “En tabt saga, som var forbundet med Áns saga bogsveigis. Indholdet kendes fra Þóris rímur fra det 15. årh.” (Se Halldor Hermannsson: Islandica, vol. 5, p. 60).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þóris saga Víkingssonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Fornalderlignende saga, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þóris þáttr hasts ok Bárðar birtu (/bjarta)
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þóris þáttr hasts ok Bárðar birtu.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þorkels saga aðalfara
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Islandsk bearbejdning (19. årh.) af Saxos fortælling om Torkel adalfar, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þorkels þáttr dyrðils
- Grundtekst:
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: ”Oldnordiske Sagaer”, bd. VI, s. 77-78, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: “Fra Magnús saga góða i Morkinskinna, Hrokkskinna, Hulda, og Flateyjarbók.” (Se Halldor Hermannsson: Islandica, vol. 3, p. 71).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þorláks saga biskups (hins) helga
- Grundtekst:
- Norrøn: ”Biskuppa sögur”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn og Finnur Magnússon: Uddrag af Biskop Thorlak den Helliges saga
- Beskrivelse: Bispesaga, forefindes i flere versioner (hinn elzta, hinn ýngri).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorláks saga hins helga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorlaugar þáttr
- Beskrivelse: Tabt saga, hvis eksistens kan udledes af Viga-Glúms saga og Reykdæla saga, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þorleifs þáttr jarlaskálds
- Grundtekst:
- Norrøn: Fornmanna Sögur: Þáttr Þorleifs jarlaskálds.
- Norrøn: Gudbrand Vigfusson og Carl Richard Unger: Þorleifs þáttr jarlaskálds (Flateyjarbók).
- Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thorlejf Jarleskjald
- Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Torleif Jarleskjald
- Norsk: Lars S. Vikør: Tåtten om Torleiv Jarlsskald (Islendingesagaene, I, 2014)
- Svensk: Jan Karlsson: Tåten om Þorleif Jarlaskáld
- Dansk: Margit Lave Rønsholdt: Totten om Torlejf Jarleskjald (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thorlejf Jarleskjald i ”Oldnordiske Sagaer”, bd. III; findes i E-Bibliotek.
- Dansk: M. L. Rønsholdt: Torleif Jarleskjald i ”Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorleifs þáttr jarlsskálds (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þormóðar þáttr Kolbrúnarskáld
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þormóðar þáttr.
- Oversættelse:
- Dansk: Peter Springborg: Totten om Tormod (Islændingesagaerne, II, 2014).
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: Tormodståtten (Islendingesagaene, II, 2014)
- Svensk: Inge Knutsson: Tåten om Þormoð
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2 .
- Beskrivelse: Þáttr. Se Halldór Hermannssons noter til Fóstbræðra saga (Islandica, vol. 1, p. 23ff.)
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þórodds þáttr Snorrasonar
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þórodds þáttr Snorrasonar.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. Lund: Fortællingen om Thorodds rejse til Jämtland i ”Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger”.
- Dansk: C. C. Rafn. i ”Oldnordiske Sagaer”, bd. IV, s. 303-311, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þórsdrápa - (Eilifr Guðrúnarson)
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Torsdrape
- Svensk: Anders Jacob D. Cnattingius: Thors-Dråpa.
- Beskrivelse: Kvad af den norske skjald Eilifr Guðrúnarson, (omkr. år 1000). Digtet beskriver Tors rejse til Geirrøds gård.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þórsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Þorskfirðinga saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: Annette Lassen: Guld-Tores saga (Islændingesagaerne, III, 2014).
- Norsk: Børge Nordbø: Soga om Gull-Tore (Islendingesagaene, III, 2014)
- Engelsk: "The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
- Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Gull-Þóris saga. - ”Þorskfirðinga saga eller Gullþóris saga. Skuepladsen er Þorskafjörðr i det nordvestlige Island; begivenhedernes tid er 900—930. Þórir, som får sit tilnavn (Gull-Þórir), fordi han samler guld i Finmarken tilligemed Halls sønner, kommer i strid om guldet med dem; der opstår kamp, over de faldne opkastes gravhøje og forlig stiftes tilsidst. Men der er indblandet adskilligt eventyrligt i fortællingen, der ikke hører til de bedste.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 59).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Gullþórissaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þórskvæði - (Eysteinn Valdason)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Þórskvæði.
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Et digt om Tor
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Eysteinn Valdason, (omkr. 1000).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þórskvæði - (Gamli gnævaðarskáld)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Þórskvæði.
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Af et digt om Tor
- Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Gamli gnævaðarskáld, (900-tallet).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þórskvæði - (Ölvir hnúfa)
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Þórskvæði.
- Oversættelse:
- Dansk: Finnur Jónsson: Af et digt om Tor
- Beskrivelse: Kvad af den norske skjald Ölvir hnúfa, (800-tallet).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þórsnesinga saga
- Beskrivelse: Anden titel for Eyrbyggja saga.
Þorsteins draumr Síðu-Hallssonar
Þorsteins draumr þorvarðsonar
- Se ► Kumlbúa þáttr.
Þorsteins rímur á Stokkseyri
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Þorsteins rímur á Stokkseyri er en fragmentarisk versbearbejdning af en ellers ukendt kulbider-fortælling. Stammer fra 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins rímur á Stokkseyri (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Þorsteins rímur Víkingssonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Þorsteins rímur Víkingssonar findes nu kun i ubetydelige brudstykker." (Kilde: FJ.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins rímur Víkingssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Þorsteins saga Geirnefjufóstra
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þorsteins saga Geirnefjufóstra.
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson, Jónas Kristjánsson eller Halldór Hermannsson. ”Er en saga i fornalderstil, som formodentlig først er skrevet i det 18. årh.” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.)
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þorsteins saga hvíta
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þorsteins saga hvíta.
- Norrøn: Valdimar Ásmundarson: Þorsteins saga hvíta
- Oversættelse:
- Dansk: Gisli Magnússon: Torsten Hvides saga (Islændingesagaerne, IV, 2014).
- Dansk: Gunlaugur Thordarson: Fortælling om Thorsteen hvite
- Norsk: Ivar Berg: Soga om Torstein Kvite (Islendingesagaene, IV, 2014)
- Norsk: O. A. Øverland: Sagaen om Torstein Hvite.
- Engelsk: ”The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
- Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Þáttr af Þorsteini hvíta. Handlingen i Þorsteins saga hvíta fortsættes i Vápnfirðinga saga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins saga hvíta (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorsteins saga Kuggasonar
- Beskrivelse: „ . . . har vel aldrig været en selvstændig saga, heller ikke som kilde til Bjarnar saga Hítdælakappa som det er blevet postuleret (Nordal).” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.)
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þorsteins saga Síðu-Hallssonar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Dansk: Karen Bek-Pedersen: Sagaen om Torsten Side-Halssøn (Islændingesagaerne, IV, 2014).
- Norsk: Ivar Berg: Soga om Torstein Side-Hallsson (Islendingesagaene, IV, 2014)
- Engelsk: "The Complete Sagas of Icelanders", bd. 4.
- Beskrivelse: Islændingesaga. Må ikke forveksles med den ”draumr” eller den ”þáttr”, som er knyttet til Þorstein Síðu-Hallsson. (Se Halldor Hermannsson: Islandica, vol. I, p. 113 og 115). - ”Þorsteins saga Síðu-Hallssonar (Sønder Mulesyssel, mellem 1010 og 1050) fortæller om Þorsteins udenlandsrejser og stridigheder efter hjemkomsten. Den består af brudstykker.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 63).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins saga Síðuhallssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorsteins saga strandarhöggs
Þorsteins saga Víkingssonar
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þorsteins saga Víkingssonar.
- Norrøn: ”Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Kim Lembek: "Torsten Vikingssøns saga" (Oldtidssagaerne, IV, 2017).
- Dansk: C. C. Rafn: ”Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Engelsk: Rasmus B. Anderson: Thorstein, Viking’s Son i ”Viking tales of the North”, findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Islændingesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins saga Víkingssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorsteins þáttr Austfirðings
- Grundtekst:
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Margit Lave Rønsholdt: Totten om Torsten den Østfjordske (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Norsk: Jon Gunnar Jørgensen: Tåtten om Torstein fra Østfjordene (Islendingesagaene, I, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
- Beskrivelse: Þáttr, anden titel: Þorsteins þáttr austfirzka.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins þáttr austfirðings (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorsteins þáttr bæjarmagns
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þorsteins þáttr bæjarmagns.
- Norrøn: Fornmanna Sögur: Saga af Þorsteini Bæarmagni.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Thorstejn Bæjarmagns Saga i ”Oldnordiske Sagaer,” bd. III.
- Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Thorstein Mansion-Might i “Seven Viking Romances”.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins þáttr bæjarmagns (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Þorsteins þáttr forvitna
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þorsteins þáttr forvitna
- Norrøn: Þorleifur Jónsson: Þorsteins þáttr forvitna
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: ”Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Kim Lembek: Totten om Torstein den Nysgerrige (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Norsk: Hilde A. Bliksrud: Tåtten om Torstein den nysgjerrige (Islendingesagaene, I, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins þáttr forvitna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorsteins þáttr Síðu-Hallssonar
- Grundtekst:
- Norrøn: ”Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Margit Lave Rønsholdt: Totten om Torsten Side-Halssøn (Islændingesagaerne, IV, 2014).
- Dansk: M. L. Rønsholdt: Torstein Hallssøn i ”Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger ”.
- Dansk: C. C. Rafn i ”Oldnordiske Sagaer”, bd. VI, s. 79-83, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Jon Gunnar Jørgensen: Tåtten om Torstein Side-Hallsson (Islendingesagaene, IV, 2014)
- Engelsk: ”The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins saga Síðuhallssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorsteins þáttr skelks
- Grundtekst:
- Norrøn: Fornmanna Sögur: Þáttr Þorsteins skelks.
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þorsteins þáttr skelks.
- Norrøn: ”Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Margit Lave Rønsholdt: Totten om Torsten Skræk (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thorstein Skelk
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: Tåtten om Torstein Skjelk (Islendingesagaene, I, 2014)
- Svensk: Joakim Liljegren: Tåten om Þorstein Skräck
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thorstejn Skelk i ”Oldnordiske Sagaer”, bd. III, s. 176-179, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: M. L. Rønsholdt: Torstein Skræk i ”Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins þáttr skelks (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorsteins þáttr stangarhöggs
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þorsteins saga strandarhöggs.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Lisbeth Heidemann Torfing: Totten om Torsten Stanghug (Islændingesagaerne, IV, 2014).
- Dansk: F. W. Horn: Fortælling om Torstejn Stanghug.
- Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Torstein Stavhug
- Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Børge Nordbø: Tåtten om Torstein Stangarhogg (Islendingesagaene, IV, 2014)
- Norsk: Ole Andreas Øverland: Sagaen om Thorstein Stanghug.
- Svensk: Albert Ulrik Bååth: Berättelsen om Torsten stafhugg.
- Svensk: Maja Bäckvall: Tåten om Þorstein den stångslagne
- Engelsk: Magnússon/Morris: The Tale of Thorstein Staff-Smitten i “Three Northern Love Stories”, findes i [[E-Bibliotek].
- Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Þorsteins saga strandarhöggs. ”En fortsættelse til Vápnfirðinga saga.” (Halldór Hermannsson: Islandica, vol. 1, p. 116).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins þáttr stangarhöggs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorsteins þáttr (sögu) fróða
Se ► Íslendinga þáttr sögufróða
Þorsteins þáttr tjaldstæðings
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þorsteins þáttr tjaldstæðings.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: ”Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Johnny Lindholm: Totten om Torsten Teltsteding (Islændingesagaerne, V, 2014).
- Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Torstein fra Teltstad
- Norsk: Hilde A. Bliksrud: Tåtten om Torstein teltkar (Islendingesagaene, V, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 5.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: þáttr af Þorsteini tjaldstæðing (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorsteins þáttr uxafóts
- Grundtekst:
- Norrøn: Fornmanna Sögur: Þáttr Þorsteins Uxafóts
- Norrøn: ”Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Gisli Magnússon: Totten om Torsten Okseben (Islændingesagaerne, IV, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thorstejn Oxefod.
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thorstejn Oxefod i ”Oldnordiske Sagaer”, bd. III, s. 95-120”, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Børge Nordbø: Tåtten om Torstein Oksefot (Islendingesagaene, IV, 2014)
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins þáttr oxafóts (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þóruljóð
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Endelig er der et jættekvindekvad: Þóruljóð (Þóra er en jættekvinde); slutningen mangler. Þóra kommer til en dansk bonde og beder om at måtte blive der. Meningen er vist, at bondens søn Torkel skal ægte hende. I hvert fald må der have været et eller andet forhold mellem de to." (Kilde: FJ.) FJ regner digtet med blandt de navnløse digte fra perioden 1450-1550.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þóruljóð (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Þorvalds þáttr tasalda
- Grundtekst:
- Norrøn: ”Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Gisli Magnússon: Totten om Torvald Tasalda (Islændingesagaerne, II, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thorvald Tasalde
- Dansk: C. C. Rafn: Kap. 199-200 i ”Oldnordiske Sagaer”, bd. II, s. 127-137, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Lars S. Vikør: Tåtten om Torvald Tasalde (Islendingesagaene, II, 2014)
- Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorvalds þáttr tasalda (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorvalds þáttr víðförla
- Grundtekst:
- Norrøn: ”Biskuppa sögur”, findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: ”Hungurvaka”, findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Annette Lassen: Totten om Torvald den Vidtrejsende (Islændingesagaerne, V, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Kap. 130-136 i ”Oldnordiske Sagaer”, bd. I, s. 230-246, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: Tåtten om Torvard den vidfarne (Islendingesagaene, V, 2014)
- Beskrivelse: Þáttr. - ”Þáttr af Þorvaldi viðförla handler om Þorvaldr den berejstes ophold i Norge, rejse til Jerusalem og død i et russisk kloster. Stilen røber ligeledes en klerk, men fortællingerne og skildringerne af udenlandske forhold vidner om ringe sagkundskab og er derfor mindre tilforladelige.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 65).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorvalds þáttr víðförla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þorvarðar þáttr krákunefs
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þorvarðar þáttr krákunefs.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Margit Lave Rønsholdt: Totten om Torvard Kragenæb (Islændingesagaerne, I, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Thorvard Krakenef
- Svensk: Inge Knutsson: Tåten om Þorvarð Kråknäbb
- Dansk: M. Larsen: Torvard Kragenæbs sejl i ”Islandsk vadmel og norsk purpur”.
- Dansk: M. L. Rønsholdt: Torvard Kragenæb i ”Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
- Dansk: C. Lund: Fortællingen om Thorvard Kragenæse i ”Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger”.
- Dansk: C. C. Rafn i ”Oldnordiske Sagaer”, bd. VI, s. 291-294, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Jan Ragnar Hagland: Tåtten om Torvard Kråkenebb (Islendingesagaene, I, 2014)
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þorvarðar þáttr krákunefs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þrándar þáttr ok frænda hans
- Se ► Leifs þáttr Özurarsonar.
Þrándar þáttr ok Sigmundar
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Afsnit af Færeyinga saga, se denne.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Þrándar þáttr Upplendings (/upplenzka)
- Grundtekst:
- Norrøn: C. C. Rafn og Finnur Magnússon: Um mál Þrándar Upplendíngs
- Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn og Finnur Magnússon: Fortælling om Thrond fra Oplandene
- Dansk: C. C. Rafn: ”Oldnordiske sagaer”, bd. VI, s. 151-155, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: C. C. Rafn: ”Grönlands historiske mindesmærker”, bd. II, s. 608-630.
- Beskrivelse: Þáttr. “Fra Magnús saga góða ok Haralds harðráða i Morkinskinna, Hulda og Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: Islandica, vol. 3, p. 67).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þrándarþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Þrymlur
- Grundtekst:
- Norrøn: Finnur Jónsson: Þrymlur I-III (1896)
- Norrøn: Finnur Jónsson: Þrymlur (Rímnasafn) (1905-12)
- Oversættelse:
- Dansk: Svend Grundtvig: Tord aff Haffsgaard A
- Dansk: Svend Grundtvig: Tord aff Haffsgaard B
- Dansk: Svend Grundtvig: Tor af Havsgaard C
- Dansk: Jørgen Lorenzen: Tor aa Hagensgård
- Dansk: Gudmund Schütte: Thor af Havsgård
- Dansk: Ernst von der Recke: Tord af Havsgaard
- Norsk: Ivar Mortensson-Egnund: Torekall vinn att hamaren sin
- Norsk: Knut Liestøl og Klara Semb: Torekall
- Svensk: Adolf Iwar Arwidsson: Hammar-Hemtningen I
- Svensk: Adolf Iwar Arwidsson: Hammar-Hemtningen II
- Beskrivelse: En humoristisk rimur-bearbejdelse af Þrymskviða fra omkr. 1400. (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) De her anførte oversættelser er egentlig ikke oversættelser men andre kilder til samme fortællings overlevelse i de øvrige nordiske lande, fx gennem folkeviser.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þrymlur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Þrymskviða
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Þrymskviða.
- Norrøn: Finnur Jónsson: Þrymskviða
- Oversættelse:
- Dansk: H. G. Møller: Sangen om Thrym eller: Hamren hentes.
- Dansk: Karl Gjellerup: Thrymskvadet.
- Dansk: Thøger Larsen: Tryms-Kvadet (1925).
- Dansk: Thøger Larsen: Tryms-Kvadet (1926).
- Dansk: Olaf Hansen: Kvadet om Trym
- Dansk: C. A. E. Jessen: Trymskvide
- Dansk: Frederik Winkel Holm: Kvadet om Thrym
- Dansk: Finnur Magnusson: Thrymsqvida
- Dansk: Bertel Christian Sandvig: Hammerens Hentelse
- Dansk: Jesper Lauridsen: Trymskvadet
- Dansk: Vilhelm B. Hjort: Hammerhentningen eller Kvadet om Thrym
- Dansk: Martin Larsen: Trymskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
- Færøsk: Anonym, (Føroyingafelag, 1905): Trýmskviða.
- Norsk: Mortensson-Engnund: Trymskvida.
- Norsk: Ludvig Holm-Olsen: Trymskvadet.
- Norsk: G. A. Gjessing: Thrymskvæde (Þrymskviþa).
- Norsk: Jacob Jonathan Aars: Tors Hammerhentning (Þrymskviða).
- Svensk: Erik Brate: Kvädet om Trym.
- Svensk: Axel Åkerblom: Trymskvida (Kvädet om Trym).
- Svensk: Nils Fredrik Sander: Kvädet om Trym eller Hammarhämtningen.
- Svensk: Peter August Gödecke: Trymskvädet.
- Svensk: Arvid August Afzelius: Hammars-hämtningen.
- Svensk: Björn Collinder: Trymskvädet (Den poetiska Eddan, 1993).
- Latin: Luxdorph, Suhm, Thorlacius, A. Kall og Baden: Oda Thrymi aut Recuperatio mallei.
- Beskrivelse: Eddadigt. Trymskvadet/Sangen om Trym. ”Þrymskviða eða Hamarsheimt (hammerhentningen) skildrer, hvorledes Tor, da jætten Trym har stjålet hans hammer, får Loke til at låne Freyjas fjederham for at flyve til Jotunheim, hvor Trym ikke vil udlevere den, undtagen han får Freyja til brud. Efter Heimdals råd udklædes da Tor som brud, jætten bedåres og dræbes. Dette kvad, der viser Tors guddomsmagt, er gengivet forvansket i kæmpevisen om Tord af Havsgård (ɔ: Asgård), jomfru Fridleifsborg og Tossegreven.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 24).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þrymskviða (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Þrændlur
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Þrændlur (også Þrænlur) er en rimecyklus fra det 14. årh., som bygger på Færeyinga saga. Selvom digtet også betegnes Sigmundar rímur Brestissonar, sigter den korte titel til Sigmunds modstander Þrándr i Götu. – Begyndelsen af digtet er tabt." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þrænlur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Þulur
- Beskrivelse: "Ordet þula betyder en metrisk og i det mindste tildels strofisk affattet remse, næsten altid i fornyrðislag; et drotkvædet vers med remsemæssigt indhold vides aldrig at være kaldt þula; denne ordets betydning går i det mindste tilbage til midten af det 11. årh., da Sneglu-Halle bruger ordet således. Særlig bruges ordet þula (flt. þulur) om de vers eller versgrupper, hvis væsenligste indhold er enkeltnavne uden nogen egenlig tekst i øvrigt. Blandt Eddadigtene er der nogle, som man har villet kalde remsemæssige, men ikke et af dem er en virkelig þula, ikke engang det, der bærer navnet Rigs»þula«, skønt dettes indhold er sådant, at navnet bliver forståeligt; men der findes rundt omkring i Eddadigtene interpolationer, som er temmelig remsemæssige og mulig også tilhører de yngre þulur (f. ex. v. 85—8 i Háv., forskellige vers i Grímnismál osv.)." (Kilde: FJ.)
- Se også ► Nafnaþulur.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Þulur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II); Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
Æ
Ælnoth: Knud den helliges historie
Ættartal Noregs Konunga
- Se ► Fagrskinna.
Ættartölur
- Grundtekst:
- Norrøn: Sigurður Nordal ("Flateyjarbók"): Ættartölur.
- Norrøn: “Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Norsk: Uddrag: E. Eikill: Ættetavler i ”Harald Hårfagre og Norges tilblivelse”.
- Beskrivelse: Et afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 24-28, som består af slægtstavler, indeholdende bibelske personer, hedenske guder, nordiske folk, sagnkonger og historiske konger.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ættartölur (Sturlunga saga)
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Ættartölur.
- Se ► Sturlunga saga.
Ævi Guðmundar biskups
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Bispesaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ævi Snorra goða
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Ævi Snorra goða.
- Oversættelse:
- Dansk: Jesper Lauridsen: Snorre Godes levned
- Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. Simek/Pálsson: ”(Snorri goðis liv) hedder en kort levnedsbeskrivelse om Snorri goði, helten fra Eyrbyggja saga, der også er nævnt i flere andre sagaer. Teksten kan være skrevet af Ari Þorgilsson i begyndelsen af det 12. årh.” (“Lexikon der altnordischen Literatur”).
- Håndskrift:
- Litteratur:
Ævidrápa Örvar-Odds
- Grundtekst:
- Norrøn: Ævidrápa i Örvar-Odds saga
- Norrøn: Ævidrápa i “Den norsk-islandske Skjaldedigtning", bd. 2, s. 324ff., findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Ørvarodds Levnetskvad
- Dansk: Finnur Jónsson: Ævidrápa i “Den norsk-islandske Skjaldedigtning", bd. 2, s. 324ff., findes i E-Bibliotek.
- Beskrivelse: Et såkaldt dødskvad fra Örvar-Odds saga. Andre titler: Ævikviða Örvar-Odds
- Håndskrift:
- Litteratur:
| Tilbage til top A Á B C D E F G H I Í J K L M N O Ó P Q R S T U Ú V W Y Ý Þ Æ Ö – Forkortelser
|
Ö
Ögmundar þáttr dytts ok Gunnars helmings
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Ögmundar þáttr dytts ok Gunnars helmings.
- Norrøn: G. Vigfusson og C. R. Unger: Ögmundar þáttr dytts (Flateyjarbók).
- Norrøn: “Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Annette Lassen: Totten om Øgmund Hug og Gunnar Halvdel (Islændingesagaerne, II, 2014).
- Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Øgmund Ditt og Gunnar Helming
- Dansk: C. Lund: Fortællingen om Øgmund Dyt i ”Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger”.
- Dansk: C. C. Rafn: Om Øgmund Ditt og Gunnar Helming i “Oldnordiske Sagaer”, bd. II, s. 56-69, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Lars S. Vikør: Tåtten om Ogmund Dott (Islendingesagaene, II, 2014)
- Beskrivelse: Þáttr.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Ögmundar þáttr dytts (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ölkofra saga/þáttr
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Ölkofra saga
- Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: Karen Bek-Pdersen: Ølhættes saga (Islændingesagaerne, V, 2014).
- Dansk: C. Lund: Fortællingen om Ølhue i ”Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger”.
- Norsk: Ivar Berg: Soga om Ølhette (Islendingesagaene, V, 2014)
- Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Þórhalls þáttr ölkofra. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 89). - ”Þorhalls þáttr ölkofra er en lille proceshistorie om Þorhallr, der opbrændte seks goders skov i Bláskógr, og de deraf opståede stridigheder. Begivenheden er fra omtrent 1020.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Ölkofraþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Ölvis rímur sterka
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: "Ölvis rímur sterka er en versbearbejdning, hvis prosaforlæg ikke kendes, men som minder om episoder fra kongesagaerne. Stammer fra første halvdel af det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Ölvis rímur sterka (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Önnu saga
Önundarbrennu saga
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Anden titel for Guðmundar saga dýra, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Örns saga Ötulfaxa
- Grundtekst:
- Norrøn:
- Oversættelse:
- Beskrivelse: Saga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Örvar-Odds dødskvad
- Se ► Ævidrápa Örvar-Odds.
- Håndskrift:
- Litteratur:
Örvar-Odds saga
- Grundtekst:
- Norrøn: Guðni Jónsson: Örvar-Odds saga.
- Norrøn: ”Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
- Oversættelse:
- Dansk: C. C. Rafn: Nordiske Fortids Sagaer, findes i E-Bibliotek.
- Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
- Norsk: Alexander Bugge: Fortællingen om Orvar-Odd.
- Norsk: L. K. Schei: Orvar-Odds saga i ”Ramstasagaene”.
- Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Arrow-Odd i Seven Viking Romances.
- Beskrivelse: Fornaldersaga.
- Håndskrift:
- Litteratur:Finnur Jónsson: Örvar-Oddssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Tilbage til top
Forkortelser
- AM: Håndskrift i Den arnamagnæanske Samling
- BM: Håndskrift i British Museum
- DG: Håndskrift i De la Gardie Samlingen, Universitetsbiblioteket, Uppsala
- Fol (Folio): Sideformat ca. 28+ cm højde
- Frag.: Fragment
- GkS: Håndskrift fra Den gamle kongelige Samling på Det kongelige Bibliotek, København
- ÍB: Håndskrift fra Íslenzka Bókmentafelags samling i København
- ÍBR: Håndskrift fra Íslenzka Bókmentafelags samling i Reykjavik
- JS: Håndskrift i Jón Sigurðssons samling i Islands Nationalbibliotek
- KG: Håndskrift i Konrad Gislasons samling i Det arnamagn. Institut ved Kbh. Univ.
- Lbs: Håndskrift i Islands Nationalbibliotek - Landsbókasafn Íslands
- MS: Manuskript
- NkS: Håndskrift i Den nye kongelige Samling i Det kongelige Bibliotek, København
- NRA: Håndskrift i Norsk Riksarkiv, Oslo
- Perg.: Pergament
- SKB: Håndskrift i Stockholms kongelige Bibliotek
- Thott: Håndskrift i Thotts Samling i Det kongelige Bibliotek, København
- 4to (quarto): Sideformat ca. 18-29 cm højde
- 8vo (octavo): Sideformat ca. 9-20 cm højde
- 12mo (duodecimo): Sideformat ca. 7-14 cm højde
- ★: Tabt tekst.
En mere fuldstændig bibliografi findes på hjemmesiden Oldtidens og middelalderens litteratur – i skandinaviske oversættelser
