Forskjell mellom versjoner av «Teksthistorik 2021-2030»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
 
(43 mellomliggende revisjoner av 4 brukere er ikke vist)
Linje 13: Linje 13:
  
 
<blockquote>
 
<blockquote>
 +
'''2024 April'''
 +
* [[Magnús saga Erlingssonar (Codex Frisianus)|Magnús saga Erlingssonar]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
 +
* [[Kullervo – en episod ur Kalevala]] (svensk; ''Carl Gustaf Borg'', 1851)
 +
* [[Sigmundar kvæði]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
 +
* [[Jómsvíkingar]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
 +
* [[Den korte saga om Sankt Magnus]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
 +
* [[Om de hedniska finnarnas gudar]] (svensk; ''Zakarias Topelius'', 1875)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Kalevala II (F. Ohrt) – Litteraturhenvisninger|Kalevala – Litteraturhenvisninger]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Tillæg: Kalevipoeg og Hiawatha (Ohrt)|Tillæg: Kalevipoeg og Hiawatha]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Maleri og Skulptur (Ohrt)|Maleri og Skulptur]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Drama og Roman (Ohrt)|Drama og Roman]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Finsk Kunstdigtning efter 1850: Lyrik og Ballade (Ohrt)|Finsk Kunstdigtning efter 1850: Lyrik og Ballade]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Svensk Digtning i Finland (Ohrt)|Svensk Digtning i Finland]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Finsk Digtning før 1850 (Ohrt)|Finsk Digtning før 1850]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Runosang og »Bondedigtning« (Ohrt)|Runosang og »Bondedigtning«]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Metret og dets Ælde (Ohrt)|Metret og dets Ælde]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* [[Nakað um kvæðir okkara og kvæðayrking]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Sangegne og Sangere (Ohrt)|Sangere og Sangegne – Estland, Ingermanland, Karelen m.v.]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
 +
* [[Maríu jartegnir - Vor frv gaf konu aptr vit sitt|Vor frv gaf konu aptr vit sitt]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Finsk Folkesangsforskning; Metode og Resultater (Ohrt)| Finsk Folkesangsforskning; Metode og Resultater]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Er Kalevala et »Folke-epos«? (Ohrt)|Er Kalevala et »Folke-epos«?]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Tilegnelse og Udbytte (Ohrt)|Tilegnelse og Udbytte]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Kanteletar, Ny Kalevala, Værkernes Kulturværdi (Ohrt)|Kanteletar, Ny Kalevala, Værkernes Kulturværdi]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Ny Rejser. Gamle Kalevala (Ohrt)|Ny Rejser. Gamle Kalevala]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Lönnrots første Samlerfærd, »Kantele«, Litteraturselskabet (Ohrt)|Lönnrots første Samlerfærd, »Kantele«, Litteraturselskabet ]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* [[Þrymskviða eða Hamarsheimt (gamalt eddukvæði)]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Gottlund, V. Becker og Topelius (Ohrt)|Gottlund, V. Becker og Topelius]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Lönnrots Barndom og Skoleaar (Ohrt)|Lönnrots Barndom og Skoleaar]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[De lærde og Folkesangen i Svensketiden (Ohrt)|De lærde og Folkesangen i Svensketiden]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* [[Úr Tróndarbók (Færeyjingasaga)]] (færøysk;  ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
 +
* Kalevala som Folkedigtning: [[Finskens Vilkaar i Svenskervældets Tid (Ohrt)|Finskens Vilkaar i Svenskervældets Tid]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
 +
* [[Bröllopsböner (Lönnrot)| Bröllopsböner]] (svensk; ''Elias Lönnrot'', 1828)
 +
* [[Björnfesten (Lönnrot)|Björnfesten]] (svensk; ''Elias Lönnrot'', 1835)
 +
* [[Afhandling om Finnarnes magiska medicin]] (svensk; ''Elias Lönnrot'', 1832)
 +
* [[Forn-Finnarnes Mytologi]] (svensk; ''Gustaf Fredrik Helsingius'', 1855)
 +
* [[Henrik Høyers årbog]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
 +
* [[Úr Njáls sögu (íslendsk ættarsöga)]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro - Om Forholdet til de skandinaviske Oldsagn]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
* [[Tórs ferð til Útgarðaloka (úr Snorra eddu)]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro - Havet]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro - Himlen]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
 +
 
'''2024 Marts'''
 
'''2024 Marts'''
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro - Pohjola]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro - Tapiola]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Litteratur]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Oversigtskort]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
{| width="100%" cellspacing="5" cellpadding="1"
 +
| colspan="2" width="90%" valign="top" |
 +
|-
 +
| style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color: #E6F3FF" rowspan="3" width="40%" valign="top" |
 +
<br>
 +
[[Fil:Stöng indgang.jpg|left|200px]]
 +
::::::::::<big><big><FONT COLOR=darkblue>'''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Stednavne og førkristne kultsteder]]'''</big></big><br> af ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018.<br>
 +
 +
::::::::::Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes ''sakrale stednavne'', dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på '''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Heimskringla]]'''.</FONT COLOR=darkblue>
 +
|}
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Sammenfatning]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Hofstaðir ved Mývatn – et islandsk kultsted|Hofstaðir ved Mývatn – et islandsk kultsted]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Stednavne med hof i Sydisland|Stednavne med hof i Sydisland]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Stednavne med hof i Østisland|Stednavne med hof i Østisland]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Stednavne med hof i Nordisland |Stednavne med hof i Nordisland]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Stednavne med hof i Vestisland|Stednavne med hof i Vestisland]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Et sted ved navn Hof|Et sted ved navn Hof]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Kultsteder i islandske stednavne|Kultsteder i islandske stednavne]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Kong Magnus Lagabøters saga]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro (Fibiger)|Omrids af den finske Hedentro]]: – [[Omrids af den finske Hedentro - Kullervo | Kullervo]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro (Fibiger)|Omrids af den finske Hedentro]]: – [[Omrids af den finske Hedentro - Lemminkæinen | Lemminkæinen]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
* [[Um fornaldar og miðaldar skaldskap og bókmentir]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Guder i islandske stednavne|Guder i islandske stednavne]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Helligt landskab|Helligt landskab]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Indledning: Island]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Tissø – et dansk kultsted|Tissø – et dansk kultsted]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Ranheim – et norsk kultsted|Ranheim – et norsk kultsted]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Uppåkra – et svensk kultsted|Uppåkra – et svensk kultsted]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro (Fibiger)|Omrids af den finske Hedentro]]: – [[Omrids af den finske Hedentro - Ilmarinen | Ilmarinen]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Kultsteder i skandinaviske stednavne|Kultsteder i skandinaviske stednavne]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Betegnelser for kultsteder|Betegnelser for kultsteder]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Guder i svenske stednavne|Guder i svenske stednavne]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Guder i norske stednavne|Guder i norske stednavne]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Guder i danske stednavne|Guder i danske stednavne]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Hellige steder|Hellige steder]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro (Fibiger)|Omrids af den finske Hedentro]]: – [[Omrids af den finske Hedentro - Wæinæmöinen | Wæinæmöinen]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Indledning: Skandinavien]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Stednavne og førkristne kultsteder – Forord]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018)
 +
* [[Færøiske Studier]] (norsk; ''Gustav Storm'', 1883)
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro - Forord]] (Dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro - Oversigt]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
* [[Omrids af den finske Hedentro - Kalevala]] (dansk; ''Johannes Fibiger'', 1853)
 +
* [[Kalevala – en introduktion]] (dansk; ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2024)
 
* [[Ulver og Vænelil]] (dansk; ''Axel Olrik'', 1899)
 
* [[Ulver og Vænelil]] (dansk; ''Axel Olrik'', 1899)
 
* [[Den falske Margrete]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)
 
* [[Den falske Margrete]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)
Linje 26: Linje 116:
 
| style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color: #E6F3FF" rowspan="3" width="40%" valign="top" |  
 
| style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color: #E6F3FF" rowspan="3" width="40%" valign="top" |  
 
<br>
 
<br>
−
[[Fil:Helgensagaer Hi-res..jpeg|180px|left|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]  
+
[[Fil:Helgensagaer (JL).jpeg|180px|left|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]  
 
::::::::::<FONT COLOR=darkblue><big><big>'''Helgensagaer'''</big></big><br><big>'''Ti middelalderlegender om hellige kvinder'''</big><br>Oversat fra oldislandsk af ''Jesper Lauridsen'', 2023<br>
 
::::::::::<FONT COLOR=darkblue><big><big>'''Helgensagaer'''</big></big><br><big>'''Ti middelalderlegender om hellige kvinder'''</big><br>Oversat fra oldislandsk af ''Jesper Lauridsen'', 2023<br>
  

Nåværende revisjon fra 26. apr. 2024 kl. 09:17

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Teksthistorik

Historik over Nye tekster 2021-2030


2024 April


2024 Marts


Stöng indgang.jpg
Stednavne og førkristne kultsteder
af Carsten Lyngdrup Madsen, 2018.
Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes sakrale stednavne, dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på Heimskringla.


Helgensagaer (JL).jpeg
Helgensagaer
Ti middelalderlegender om hellige kvinder
Oversat fra oldislandsk af Jesper Lauridsen, 2023
Den, der læser disse helgensagaer, må være forberedt på at blive vidne til ikke bare uhyrlige overgreb og brutale henrettelser, men også skønne mirakler. De gode dør uden undtagelse, men deres død er en storslået sejr, for martyrdøden er lig med evigt liv og en sikker plads mellem ligesindede i Himmerige. De onde vinder således kun tilsyneladende, for de skal naturligvis siden brænde i Helvede for deres ugerninger. Sådan hænger tingene sammen i legendeuniverset.

Bestil bogen her: ➤ Bestillingsknap blue.jpg


Sieidi Stødi Saltfjellet2.jpg
Samiske offersten og hellige bjerge i Norge
af Just Qvigstad, 1926.
Samiske helligsteder og kultpladser har til alle tider været knyttet til naturen – et helligt fjeld, en hellig sten, et helligt træ osv. Her tilbad man guderne bl.a. ved at ofre til dem. Til gengæld lovede de at hjælpe med fiskeriet, at sikre jagten og at skaffe tilstrækkelig føde til renerne. Derfor var det naturligt at hilse på en hellig sten eller tale til den, når man mødte den. Næsten alle 16-1700-tals kilder omtaler sådanne helligsteder. Flere af dem – bl.a. Isaac Olsen, Thomas von Westen, Ludvig Paus, Knud Leem – nedtegnede hele lister med samernes offersteder. I 1926 satte Just Qvigstad sig for at lokalisere disse og andre helligsteder. Dette gjorde han i det lille skrift Lappische Opfersteine und heilige Berge in Norwegen, der siden udgivelsen har været en central tekst i forskningen af samisk religion. Nu bringes teksten i dansk oversættelse.


2024 Februar


Snorre Sturlason og Sturlungerne cover.png
Snorre Sturlason og Sturlungerne
Af Fredrik Paasche, 1922
Denne bog tegner et portræt af den islandske storhøvding og historiker Snorri Sturlasson og hans slægt. Kilden er Sturlungasaga. Den norske litteraturkritiker Philip Houm skrev således om værket: »Den gamle Sturlungasagaen . . . er et kaos man lett kan gå seg vill i. Jón Helgason har kalt den uleselig, så rotet og innviklet er den. – Fredrik Paasche satte seg fore å bringe orden i kaos. Og han klarte det. Han har, som Francis Bull uttrykker det, 'forenklet og fortettet, ordnet og omgruppert, tilført nytt stoff fra andre kilder og strøket det uvesentlige og uvedkommende, slik at både enkeltmenneskene og helheten er blitt levende'. Derfor ble Paasches bok hilst som en bedrift og et mesterverk, skapt av en som både var vitenskapsmann og kunstner.«
Bestil bogen her Heimskringla Reprint.


2024 Januar


Solformørkelse.jpg
Lögmannsannáll – Lovmandens årbog
Oversat af Jesper Lauridsen, 2024.
De islandske annaler er en vigtig kilde til islandsk historie. De rummer optegnelser over såvel udenlandske som hjemlige begivenheder. Annalernes forhold til andre former for historieskrivning (kongesagaer, bispesagaer m.v.) er gensidigt: snart er det annalerne, som henter informationer i sagaerne, snart er det omvendt.
Størstedelen af de islandske annaler findes på oldislandsk på Heimskringla.no. Indtil nu har en enkelt af dem (Konungsannál – Kongens årbog) været oversat til dansk, men nu foreligger også Lögmannsannáll – Lovmandens årbog – på dansk i en helt ny oversættelse.


FM Edda cover.jpg
Den ældre Edda
Af Finnur Magnússon, 1821-23
Finnur Magnússons oversættelse af den ældre Edda er den første danske oversættelse af samtlige Eddadigte (dog undtagen Rígsþula men til gengæld med et par Eddalignende digte, som ikke regnes med til Eddaen). Den udkom i årene 1821-23 i fire bind. Projektet var ambitiøst og strakte sig over ca. 1200 sider. Ud over den danske oversættelse af digtene indeholdt værket meget fyldige indledninger, tolkninger og anmærkninger. Denne genudgivelse indeholder kun Magnússons danske oversættelse med noter.
Bestil bogen her Heimskringla Reprint.


2023 December


Gustav Storm 2.jpg
Snorre Sturlassons historieskrivning
af Gustav Storm

Gustav Storms store værk (og doktorafhandling) om Snorre Sturlassons historieskrivning var banebrydende for den tekstkritiske tilgang til sagalitteraturen. Først følger Storm den norsk-islandske historieskrivnings udvikling. Han undersøger Snorre Sturlassons forgængere og kilder som Íslendingabók, Ágríp, Morkinskinna, Fagrskinna m.fl. Efter en kort analyse af Snorre som forfatter og historiker, går Storm videre til en systematisk gennemgang af kongesagaerne i Heimskringla, hvor han påviser, hvilke kilder, Snorre har benyttet til de enkelte sagaer. Afslutningsvis gennemgås håndskrifterne til Snorres kongesagaer.


Johan Christian Dahl - Winter at the Sognefjord - Google Art Project.jpg
Førkristen jul
af Sophie Bønding

Det er en udbredt opfattelse, at da kristendommen i århundrederne omkring år 1000 kom til Norden, erstattede den kristne fejring af Kristus' fødsel en gammel hedensk solhvervsfest. Det er imidlertid ikke så ligetil. Før kristningen betegnede ordet jul, oldnordisk jól, efter alt at dømme en hedensk årstidsfest, men dens tidslige placering, forestillingsmæssige indhold og kultiske udtryk har været genstand for en heftig debat indenfor forskningen; en debat, der stod på frem til omkring 1960, hvorefter den har ligget mere eller mindre stille bortset fra et par nyere bidrag ydet efter år 2000.


2023 November


2023 Oktober


Skriget - cover.jpg
I begyndelsen var skriget
Vikingetidens myter om skabelsen
Af Henning Kure, 2023
I begyndelsen var skriget er et øjenåbnende bud på en ny forståelse af vore forfædres mytologi. De fleste har en ide om at vikingerne inddelte verden i godt og ondt, aser og jætter, som bekrigede hinanden. Det er Snorri Sturlusons 1200-tals Edda der ligger til grund for denne opfattelse. I denne bog bevæger Henning Kure sig bag om Snorri og giver et muligt oldnordisk syn på verden, mennesket og livet, der sætter de gamle myter i et helt nyt lys. –
Læs bogpræsentationen eller bestil bogen her Heimskringla Reprint.


2023 September


2023 August


Solsönernas Saga cover.jpg
Solsönernas Saga
Af Valdemar Lindholm
Solsönernas Saga er sagaen om det samiske folk. »Det är ett folk«, skriver forfatteren, »som tänkt och drömt stort - ett folk som haft sina store tänkare och sina hjältar. Ett folk af skalder och drömmare.« 
Lindholms værk er folkedigtning og består af en række selvstændige sagn, der tilsammen udgør et stort samisk epos i lighed med det finske Kalevala. Indholdet bygger bl.a. på materiale indsamlet af Anders Fjellner, Jakob Fellman og af Valdemar Lindholm selv. –
Læs mere om bogen her eller bestil den gennem Heimskringla Reprint.


2023 Juli


Nordisk gudelære cover.jpg
Nordisk gudelære med uddrag af Eddaerne
Af Carl Arnold Edwin Jessen
I Nordisk gudelære med uddrag af Eddaerne giver sprogforskeren Edwin Jessen (1833-1921) først en kortfattet og overskuelig gennemgang af de vigtigste begreber i den nordiske mytologi og en kort omtale af kildeteksterne. Dernæst følger hans oversættelse af en række centrale fortællinger fra Snorres Edda. Endelig består bogens tredje og sidste del af Jessens oversættelse af tolv af Den ældre Eddas gudesange. En fin indføring i nordisk mytologi med udgangspunkt i kildeteksterne. –
Læs mere om bogen her eller bestil den gennem Heimskringla Reprint.


2023 Juni


Jættepigerne Fenja og Menja male guld til Frode Fredegod . 1906.jpg
Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte
Af Jacob Bærent Møinichen, 1800.
I året 1800 udgav Jacob Bærent Møinichen dette næsten 500 siders opslagsværk over de nordiske folks mytologi og sagnhistorie. Med sine 1000 opslag kommer forfatteren ikke blot omkring alle Nordens guder og mytologiske væsner men også mange af de sagnkonger, helte og skurke, som optræder i Saxos Krønike. Værket giver et godt indtryk af, hvor langt mytologer under nationalromantikken var villige til at gå for at få alle brikker til at falde på plads – også selv om man endte op med fire Odin'er og tre Thor-skikkelser. Flere af opslagene indeholder kuriøse oplysninger og underholdende kommentarer.


2023 Maj


Hammond cover.png
Den nordiske Missionshistorie i Nordlandene, Finmarken og Trondhiems amt
Af Hans Hammond

Den nordiske Missionshistorie i Nordlandene, Finmarken og Trondhiems amt er fortællingen om, hvorledes den norske præst Thomas von Westen drev mission blandt de norske samer i begyndelsen af 1700-tallet. Bogen er et vigtigt kildeskrift ikke blot til missionens historie men også til kulturmødet mellem samer og nordmænd, ligesom den også indeholder nogle af de første skildringer af samernes gamle religion, som den kom til udtryk i det nordlige Norge i 1700-tallet. –

Læs mere om bogen her eller bestil den gennem Heimskringla Reprint.


2023 April


2023 Marts


Fridtjof Nansen in 1896, colourised.png
Nord i tåkeheimen –
Utforskningen av jordens nordlige strøk i tidlige tider
Av Fridtjof Nansen, 1911.
Før udgivelsen af sin Nord i tåkeheimen holdt Nansen et stort anlagt foredrag om bogens indhold. Det foregik i Videnskabsselskabet i Oslo. Blandt tilhørerne var ikke blot landets førende historikere men også den norske konge. Nansen indledte foredraget med denne advarsel: "Det er ikke usandsynlig at mange av mine ærede tilhørere vil finde at de slutninger jeg er kommet til med hensyn til flere av de islandske sagaers historiske pålidelighet, er triste; men jeg er sikker på at De alle vil være enig med mig i at det som er os endnu kjærere end at ha et berömmelig blad [i] vor historie, det er at kjende sandheten."


Mytholex cover.jpg
Mytholex – Nordisk Mythologisk Lexikon
Af Wilhelmina Stålberg

Mytholex – Nordisk Mythologisk Lexikon er et lille håndleksikon med mere end 750 opslagsord indenfor nordisk mytologi. Med afsæt i navnestoffet – mytologiske person- og stednavne og mytologiske betegnelser og begreber – gengives en række af vikingetidens gude- og heltesagn – både de kendte og de mindre kendte. –

Læs mere om bogen her eller bestil den gennem Heimskringla Reprint.


2023 Februar


2023 Januar


Widukind cover.png
Widukinds Sakserkrønike
Oversat af J. P. Jacobsen

Widukinds Sakserkrønike – Res gestae saxonicae – er et værdifuldt kildeskrift til den nordeuropæiske historie frem til slutningen af det 10. årh. Værket er delt op i tre bøger: Første bog skildrer indledningsvis en række krige og fortæller bl.a. om Henrik Fuglefænger. Anden bog er dedikeret til begivenheder i Otto den Stores regeringstid. Tredje bog beretter om tiden efter Otto og indeholder bl.a. det berømte afsnit om Harald Blåtand og biskop Poppo. Værket er interessant som kilde ikke mindst fordi saksernes historie her fortælles af en sakser. –

Læs mere om bogen her eller bestil den gennem Heimskringla Reprint.


Flateyarbok 002.jpg
Fornaldersagaer (oldtidssagaer)
i dansk oversættelse
af Jesper Lauridsen, 2022


2022 December


2022 November


Nisser PM 23.jpeg
Nordiske juletraditioner


2022 Oktober


Norrøn litteraturhistorie I-III cover.jpg
Norrøn litteraturhistorie I-III
Af Finnur Jónsson

Finnur Jónssons store litteraturhistorie er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur (eddadigte, skjaldekvad, sagaer, historie, legender, rimer og meget mere). Trebindsværket beskriver den norsk-islandske litteraturs udvikling fra vikingetid til middelalder. – Denne udgave er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1920-24. – Værket udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


Snorri Sturlaon Frimærke.jpg
Snorre Sturlason og Sturlungerne
Av Fredrik Paasche, 1922.
"Den gamle Sturlungasagaen, fortellingene om Snorre og hans slekt, — det er et kaos man lett kan gå seg vill i. Jón Helgason har kalt den uleselig, så rotet og innviklet er den. – Fredrik Paasche satte seg fore å bringe orden i kaos. Og han klarte det. Han har, som Francis Bull uttrykker det, «forenklet og fortettet, ordnet og omgruppert, tilført nytt stoff fra andre kilder og strøket det uvesentlige og uvedkommende, slik at både enkeltmenneskene og helheten er blitt levende». Derfor ble Paasches bok hilst som en bedrift og et mesterverk, skapt av en som både var vitenskapsmann og kunstner." (Philip Houm)


2022 September


2022 August


Paasche cover.jpg
Møtet mellom hedendom og kristendom i Norden
af Fredrik Paasche, 1958

Denne bog består af otte forelæsninger om religionsskiftet i Norden, som Fredrik Paasche holdt ved Uppsala Universitet i 1941. Efter Paasches død blev disse forelæsninger samlet og udgivet af den svenske religionshistoriker Dag Strömbäck i 1958. Allerede ti år tidligere var et andet værk med titlen Hedenskap og kristendom blevet udgivet posthumt. Fælles for begge værker er, at religionsskiftet ses i lyset af den norrøne middelalderlitteratur. Som forfatter var Paasches bøger præget af faglig grundighed og stor fortælleglæde.

Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


2022 Juli


Odin 2- (Georg von Rosen).jpg
Valda sånger ur den poetiska Eddan
Af Karl Ljungstedt, 1904.
Endnu en oversættelse af Den ældre Edda er føjet til Heimskringlas kildetekster. Denne gang en mindre kendt oversættelse af den svenske sprogforsker Karl Ljungstedt, som her har samlet et udvalg på 24 digte. Oversættelsen kan med fordel læses sammen med værket


Eddan – om och ur de fornnordiska guda- och hjältesångerna
Her giver Ljungstedt en grundig gennemgang af de enkelte digte. Dette værk kan betragtes som et forarbejde til selve oversættelsen.


2022 Juni


Mortensson-Egnunds Edda cover.jpg
Edda-kvæde – Norrøne fornsongar
af Ivar Mortenson-Egnund, 1928

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. Edda-kvæde – Norrøne fornsongar er Ivar Mortenson-Egnunds store norske oversættelse af Den ældre Edda. Ud over selve oversættelsen indeholder bogen en fyldig afdeling med kommentarer til de enkelte digte, index over navne og en ordliste over ældre norske ord og udtryk, som er anvendt i oversættelsen. Edda-kvæde regnes til et af Mortenson-Egnunds hovedværker. Dette er en fotografisk gengivelse af anden udgave, som udkom i 1928.
Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


Finnur Jonsson2.jpg
De gamle Eddadigte
Af Finnur Jónsson, 1932.
De gamle Eddadigte er en kommenteret udgave af Den ældre Edda oprindeligt udgivet i to bind. Første bind indeholder en generel introduktion til eddadigtningen og en gennemgang af de mytologiske digte. Andet bind gennemgår de heroiske digte. Digtene gengives i originalsproget med kommentarer på dansk. Strofe for strofe analyserer Finnur Jónsson den oldislandske tekst. Ud over den sproglige gennemgang af eddadigtene giver forfatteren en litteraturhistorisk indledning og en række kritiske anmærkninger til de enkelte digte. Hele værket er nu fuldt digitaliseret og frit tilgængelig på Heimskringla.
En trykt udgave kan også bestilles hos Heimskringla Reprint.


2022 Maj


Skjaldedigtning bd. 1-2 cover.jpg
Den norsk-islandske skjaldedigtning, Bd. 1 og 2
Af Finnur Jónsson, 1912

Den norsk-islandske skjaldedigtning af Finnur Jónsson er trods sin alder stadig standardværket indenfor tidlig norrøn digtning. Værket består af to afdelinger. Første del (A) indeholder den præcise oldislandske tekst med alle håndskrifternes varianter. I anden del (B) er teksten blevet tilrettet og ledsaget af en dansk oversættelse. Dette er den tilrettede tekst (B), hvor første bind dækker perioden 800-1200 og andet bind perioden 1200-1400. Heri har Finnur Jónsson samlet alt, som er bevaret af skjaldedigtning fra dette tidsrum. Denne udgave er en fotografisk gengivelse af førsteudgaven.

Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


2022 April


2022 Marts


Laurentius2.png
Biskop Laurentius´saga
Oversat af Knut Rage, 2022.
Laurentius´saga er en islandsk bispesaga skrevet i slutningen af 1300-tallet. Sagaen beskriver den islandske biskop Laurentius Kálfssons liv og virke fra 1267-1331. Sagaen menes at være skrevet af Einarr Haflidason, der havde studeret under og var en ven af Laurentius. Selv om sagaen ikke er komplet, anses den for at være en af de bedst skrevne tidlige islandske biografier, ligesom den er en vigtig kilde til viden om tidens undervisning og uddannelse. Sagaen hører til den nordislandske benediktinske skole. – Her præsenteres sagaen i en helt ny norsk oversættelse.


Skjaldedigtning 1 cover.jpg
Den norsk-islandske skjaldedigtning, Bind 1
Af Finnur Jónsson, 1912

Den norsk-islandske skjaldedigtning af Finnur Jónsson er trods sin alder stadig standardværket indenfor tidlig norrøn digtning. Værket består af to afdelinger. Første del (A) indeholder den præcise oldislandske tekst med alle håndskrifternes varianter. I anden del (B) er teksten blevet tilrettet og ledsaget af en dansk oversættelse. Dette er første bind af den tilrettede tekst (B), som dækker perioden 800-1200. Heri har Finnur Jónsson samlet alt, som er bevaret af skjaldedigtning fra dette tidsrum. Denne udgave er en fotografisk gengivelse af førsteudgaven.

Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


2022 Februar


2022 Januar


Lexicon Poeticum cover.png
LEXICON POETICUM
Ordbog over det norsk-islandske skjaldesprog
Af Finnur Jónsson, 1931

Dette er en fuldstændig ordbog over ord, vendinger, navne m.v., som forekommer i det old-islandske poetiske sprog såvel i eddadigte som i skjaldekvad. Værket er en ajourføring, viderebearbejdning og udbygning af Sveinbjörn Egilssons (1791-1852) latinske værk, der udkom i 1860 under titlen Lexicon Poeticum antiquæ septentrionalis. Finnur Jónssons danske udgave kom i 1916 og blev genudgivet i 1931. Dette er et fotografisk genoptryk af udgaven fra 1931.

Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


2021 December


Sigurd Fåvnesbane.jpg
Vølsungernes saga
Oversat af Jesper Lauridsen, 2021.
Vølsungernes saga hører til fornaldersagaerne (eller oldtidssagaerne) og er bevaret i håndskrifter fra slutningen af det 13. århundrede. Sagaen handler om helten Sigurd Fafnersbanes tragiske liv og død og de begivenheder, som fulgte. Indholdet kan genfindes i en række af Den ældre Eddas heltedigte, men hvor digtenes fortælling er kortfattet og fragmentarisk, er sagaens sammenhængende og detaljeret, ligesom den udfylder flere af de huller, som findes i digtenes udgave. – Her præsenteres sagaen i en helt ny dansk oversættelse.


Nisser PM 20.jpeg

Nordiske juletraditioner


2021 November


Sanders Edda cover.jpg
Årets julegave
Edda – Sämund den Vises skaldeverk
Af Fredrik Sander

Dette værk indeholder Nils Fredrik Sanders store svenske oversættelse af samtlige digte i Den ældre Edda, suppleret med en række andre oldislandske kvad, flere sagastykker og uddrag af Snorres Edda. Sander arbejdede på værket i næsten tyve år, og da det blev udgivet i 1889, tiltrak det sig stor opmærksomhed. Fem år efter udgivelsen modtog Sander en af Kungliga Vetenskapsakademiens fornemste priser for sit enestående oversættelsesarbejde.
Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


2021 Oktober


Tilnavne cover.jpg
Tilnavne i den islandske oldlitteratur
Af Finnur Jónsson

Man skal ikke læse mange sider i de islandske sagaer, før man støder på de første tilnavne - Grim Loddenkind, Dræber-Glum, Ketil Fladnæse eller Torsten Torskebider. Navnene kan være hædersnavne som Knud den Store eller nedsættende som Tore Hund. Mange er humoristiske som Halbjørn Halvtrold, mens andre er mere faktuelle som Snorre Gode. Ikke alle navne er dog lige gennemskuelige. Dette råder denne bog bod på. Tilnavne i den islandske oldlitteratur er en samling af omkr. 2300 tilnavne tolket af filologen Finnur Jónsson.
Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


Beda cover.jpg
Beda: Anglernes kirkehistorie – Anno 731
Af Bede (672-735)

Anglernes kirkehistorie er, som det fremgår, skrevet i år 731 af den engelske munk Beda. Heri skildres det splittede engelske rige og den spirende kristendom, der udfordrer folkets gamle skikke. I kronologisk orden fra romernes første invasion i år 55 og frem til Bedas egen tid følges begivenhedernes gang og kampen for religiøs og politisk enhed. Bogen giver et levende indblik i det England, som vikingerne mødte, da de i 793 indledte deres plyndringstogter på den hellige ø, Lindisfarne.
Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


2021 September


Andreas Faye - foto Jan Arve Olsen.JPG
Norske Folke-Sagn –
af Andreas Faye (1802-1869)
Folkemindesamleren Andreas Fayes samling af norske folkesagn er nu komplet på Heimskringla. – Folkeminder kan være vanskelige at danne sig et overblik over dels på grund af sagnenes antal, dels fordi de ofte optræder som mere eller mindre løsrevne bidder. Ikke desto mindre rummer mange af disse fortællinger værdifulde referencer både til gammel folketro og til den norrøne mytologi. I Fayes samling er fortællingerne opdelt i disse kategorier: 1) Overnaturlige Væsener, 2) Kjæmper og Konger, 3) Sanct Olaf, 4) Den sorte Død, 5) Historiske Sagn og 6) Forskjellige Sagn.


Sandvigs Edda cover.jpg
Sæmunds Edda
Oversat af Bertel Christian Sandvig

Sæmunds Edda er den første danske oversættelse af Den ældre Edda. Oversættelsen indeholder alle gudedigtene plus Solsangen, Odins Ravnegalder, Heidriks Gåder og Vølundskvadet. Sproget bærer naturligvis præg af, at oversættelsen er over 200 år gammel og har som sådan nok mest oversættelses- og litteraturhistorisk interesse. Ikke desto mindre har Sandvig en forfriskende og fordomsfri tilgang til mange af digtene.

Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


2021 August


Sturlunga saga 1-3.jpg
Sturlunga saga I-III
Oversat af Kristian Kålund

Sturlunga saga er en samling sagaer, som skildrer den voldsomme periode, som kaldes Sturlungetiden og de begivenheder, som bringer Island på randen af borgerkrig. Sagaerne dækker perioden 1117-1262, hvor landet mister sin selvstændighed. – Bind 3 indeholder Tord kakales saga, Svinfellinge saga, Gissurs saga og Torgils skardes saga. Hermed er serien komplet.

Bøgerne udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


2021 Juli


Sturlunga saga 2 cover.jpg
SOMMERLÆSNING
Sturlunga saga – Bind 2
Oversat af Kristian Kålund

Sturlunga saga er en samling sagaer, som skildrer den voldsomme periode, som kaldes Sturlungetiden og de begivenheder, som bringer Island på randen af borgerkrig. Sagaerne dækker perioden 1117-1262, hvor landet mister sin selvstændighed. – Bind 2 indeholder den store Islændinge saga, der udgør kernen i Sturlunga saga og menes at være skrevet af Sturla Þorðarsson.
Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.
Sidste bind kommer i august.


2021 Juni


Sturlungasaga 1 cover.jpg
SOMMERLÆSNING
Sturlunga saga – Bind 1
Oversat af Kristian Kålund

Sturlunga saga er en samling sagaer, som skildrer den voldsomme periode, som kaldes Sturlungetiden og de begivenheder, som bringer Island på randen af borgerkrig. Sagaerne dækker perioden 1117-1262, hvor landet mister sin selvstændighed. – Bind 1 indeholder: Fortællingen om Geirmund Helskind, Torgils og Havlides saga, Hvam-Sturlas saga, Sagaerne om Gudmund den Gode som præst og Gudmund Dyre.
Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.

De sidste to bind kommer i løbet af sommeren.


2021 Maj


Oldnordisk Litt. Cover.png
Den oldnordiske Litteratur
– En kort oversigt
af Georg F. W. Lund

Den oldnordiske Litteratur er en lille håndbog, som giver en allround indføring i den norrøne litteratur. Bogen blev oprindeligt skrevet til undervisningsbrug i gymnasiet og er derfor både pædagogisk og overskuelig i sin opbygning. Georg F. W. Lund har formået at fatte sig i korthed og alligevel nå vidt omkring til de forskellige genrer, eddadigtene, Snorres Edda, skjadedigtene, sagaerne og lovene. Bogen kan læses i sammenhæng eller anvendes som opslagsbog.
Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


Flateyjarbok.jpg
Flateyjarbók – Bind 2
Det største af de islandske håndskrifter hedder Flateyjarbók og stammer fra slutningen af 1300-tallet. Navnet har håndskriftet efter den storbonde på øen Flatey, som oprindeligt ejede bogen. I 1662 forærede den lærde biskop Brynjolf Sveinsson bogen til Frederik III og den overførtes siden til Det kongelige Bibliotek, indtil den i 1971 atter vendte tilbage til Island. I dag opbevares håndskriftet i Árni Magnússon-Instituttet i Reykjavik. I 1860-68 udgav C. R. Unger og G. Vigfússon hele værket i tre store bind – næsten 2000 sider. De første to bind af dette enorme værk er nu færdigdigitaliserede og tilgængelige på Heimskringla.


2021 April


Nordisk religion cover.png
Nordisk religion og Religionsskiftet i Norden
af Vilhelm Grønbech

Nordisk religion og Religionsskiftet i Norden indeholder to mindre skrifter af Vilhelm Grønbech. I første del – Nordisk religion – skitseres, hvilken rolle de religiøse forestillinger havde i vikingetidens ættesamfund. I anden del – Religionsskiftet i Norden – beskriver Grønbech den særegne overgang fra hedenskab til kristendom, som kendetegnede religionsskiftet i Norden. Denne del blev oprindeligt udgivet som en epilog til Vor Folkeæt i Oldtiden.
Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


2021 Marts


Battle of Clontarf.jpg
Spydsangen
Johannes V. Jensen, 1930
»Rædselsfuldt
nu rundt at skue,
blodige Skyer
skrider paa Himlen,
af Mandeblod
blusser Luften,
saa mægtigt kvæder
Krigens Fylgjer.«


2021 Februar


Island i fristatstiden cover.png
Island i fristatstiden
af Valtýr Guðmundsson

ISLAND i fristatstiden handler om forholdene på Island fra landets opdagelse omkring 870 over sagatiden og frem til fristatens undergang i 1260'erne. Gennem syv kapitler skildrer forfatteren den tidlige historie og beskriver bl.a. landets naturforhold, styreform og lovgivning, hverdagsliv og fest, familielivet fra vugge til grav, spændinger mellem hedenskab og kristendom, udviklingen af kirke, skole og den stærke litterære tradition, som den kom til udtryk i skjaldedigtning og sagaskrivning.
Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan bestilles her.


Faroe stamps 225-226 Discovery of America.jpg
Myten om Vinland det gode
af Knut Rage, 2021

Følg i sporet på Leif den Lykkelige og hans fæller, da de første gang satte fod på det nordamerikanske kontinent næsten 500 år før Columbus.
I artiklen lægger forfatteren Knut Rage dokumentationen på bordet – såvel den skriftlige som den arkæologiske.


2021 Januar


Sonatorrek.jpg
Sønnetabet
Johannes V. Jensen, 1930

»Hoben
huer mig ikke.
Frækhed og Fred
følges ad.
Min døde Dreng,
Del af sin Moder,
han er faret hen
til Fædrenes Solboliger.«


FWHs Edda Cover.png
KOMMER SNART:

Den ældre Edda
af Frederik Winkel Horn

Frederik Winkel Horns oversættelse af Eddaen adskiller sig fra andre oversættelser bl.a. ved, at digtenes oprindelige metrik er erstattet af en mere nutidig. Denne udgave indeholder desuden et appendix med seks eddadigte, som Horn genoversatte små tyve år efter den oprindelige oversættelse.
Frederik Winkel Horn var litteraturhistoriker og kendes bl.a. for sine oversættelser af en række islandske sagaer og Saxos Danmarkskrønike. – Bogen udgives af HEIMSKRINGLA Reprint og kan snart bestilles her.

Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Teksthistorik_2021-2030&oldid=71412»